Sanseprofil kan give bedre balance
Sanseindtryk (fx en lyd, et syn eller en berøring) skal bearbejdes, inden det når op til den bevidste del af hjernen. Denne proces foregår oftest helt automatisk, uden at man tænker over det. Men for nogle mennesker foregår sansebearbejdningen ikke optimalt, og det kan give udfordringer i hverdagen.
Når du får lagt din personlige sanseprofil, får du viden om, hvordan du bearbejder sanseindtryk, og om dit nervesystem er overreagerende eller underreagerende.
Med sanseprofilen kan du derfor lære, hvordan du kan håndtere dine udfordringer, så du får en bedre balance i din hverdag.
Sådan foregår det
Din sanseprofil bliver kortlagt ud fra en kort undersøgelse, hvor du skal tale med en terapeut:
- En ergoterapeut eller fysioterapeut interviewer dig i cirka 1 time. Her skal du svare på en række spørgsmål om, hvordan du oplever forskellige sanseindtryk.
- Terapeuten bearbejder dine svar og udarbejder en grafisk oversigt over dit personlige sansemønster. Heraf kan man se, hvilke af dine sanser der er overstimuleret, og hvilke der er understimuleret.
- Du får en tilbagemelding på, hvordan dit individuelle sansemønster ser ud. Du får blandt andet forslag til, hvordan du kan indrette din hverdag, så den bedre passer til dine behov.
Mere information
Kontakt Regionspsykiatrien Gødstrup

Telefon
7847 4500 (vælg klinik 2)
Telefontid
Alle hverdage fra kl. 08.00-13.00
Ved akut opstået behov eller afbud med kort frist kan vi også træffes i følgende tidsrum:
Mandag til onsdag: kl. 13.00-15.30
Torsdag: kl. 13.00-17.00
Fredag: kl. 13.00-14.30
Adresse
Regionspsykiatrien Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.