Undervisning om autismespektrumforstyrrelse til forældre til småbørn
Et kursus for forældre til småbørn (0-7 år), der har fået diagnosen autisme. Undervisningen afvikles som et webinar.
Gå direkte til:
Psykiatrisk Klinik for Småbørn i Region Midtjylland tilbyder undervisning i autisme (også kaldet psykoedukation) til forældre. Formålet med kurset er at du som forælder får bedre forudsætninger for at kunne forstå og støtte dit barn i hverdagen.
Undervisningen foregår som et webinar.
Sådan foregår det
Kurset behandler følgende emner:
Hvad er autismespektrumforstyrrelse?
Hvordan kan vi forstå barnets særlige forudsætninger?
Hvordan kan vi understøtte barnets trivsel og udvikling?
En grundlæggende specialpædagogisk forståelse (struktur, visuel støtte og motivation).
Målgruppen er forældre/stedforældre/plejeforældre til småbørn i alderen 0-7 år, som har fået stillet en autismespektrumforstyrrelse. Undervisningen er en del af vores behandlingstilbud til børn, unge og deres forældre.
Webinar
Undervisningen afvikles som et webinar. Du får en indkaldelse til kurset i din e-boks. I indkaldelsen er der dato, tidspunkt og et link til at deltage i kurset.
Meld afbud, hvis du bliver forhindret
Du skal ringe til vores sekretærer på tlf. 7847 3029, hvis du bliver forhindret eller har andre spørgsmål. Hvis du ligeledes bliver akut forhindret, er det vigtigt, at du ringer og melder afbud.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/764512
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.