Ved aflastning hjælper de voksne med at begrænse forhold i dagligdagen, hvor barnet føler sig belastet. Det betyder ikke, at barnet skal overlades alene foran fjernsynet eller på værelset med sin telefon hele dagen.
Det betyder derimod, at man sammen skal undersøge, hvilke aktiviteter eller andre forhold der tager energi, og hvilke der giver energi. Dernæst skal man tilrettelægge hverdagen, så de drænende elementer reduceres, og de energigivende aktiviteter øges (adfærdsaktivering).
Konkret kan man forkorte skoledagen, begrænse lektier, reducere krav i hjemmet eller indskrænke barnets deltagelse i større sociale sammenhænge. Hvis der er konkrete belastende problemstillinger i barnets liv eller i familiens hverdag, skal man forsøge at løse eller afhjælpe dem. Det kan være mobning eller konflikter i skole eller hjem.
Barnet kan også reagere på et tab eller en anden ubehagelig oplevelse. Her kan det være gavnligt at få hjælp til at håndtere udfordringen ved en person, som barnet har tillid til. Tab kan eksempelvis være, at en betydningsfuld person er flyttet, forældres skilsmisse eller et nærtstående dødsfald.
Hvis forældrene har mange indbyrdes konflikter eller selv har svære psykiske problemer, må de sikre sig hjælp, så barnet ikke inddrages eller belastes unødigt. Det kan være en hjælp for barnet at vide, at forældrene søger hjælp til egne problemer, så barnet ikke kommer til at bære ansvaret for forældrenes trivsel.
Hvis barnet selv har grundlæggende vanskeligheder, er det vigtigt at sikre hjælp for at reducere de depressive symptomer. Det kan blandt andet være indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder, sociale vanskeligheder eller autisme.
Hvis barnet selv har grundlæggende vanskeligheder, er det vigtigt at sikre relevant støtte ift. disse vanskeligheder. Det kan blandt andet være indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder, sociale vanskeligheder eller autisme.