Tænkning kaldes med en faglig betegnelse kognition. Tænkningen er bygget op af forskellige kognitive funktioner, der bl.a. omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer. De forskellige funktioner er gensidigt forbundne og indgår i et komplekst samspil. 

De fleste tankeprocesser foregår helt automatisk og er en forudsætning for, at man kan fungere i hverdagen. Når man skal lave mad, tage bussen eller besøge en ven, involverer det en række kognitive færdigheder, herunder initiativ, opmærksomhed, overblik og planlægning.

Vores tænkning påvirkes af mange forhold, fx søvn, rusmidler, motivation, vores følelser og forskellige former for stress.

Det er normalt at have lettere udsving i evnen til at være opmærksom eller huske i løbet af en dag, uden at vi nødvendigvis registrerer det eller tillægger det nogen afgørende betydning. Hvis en eller flere af tænkningens funktioner er påvirket markant gennem en periode, taler man om kognitive vanskeligheder.

Bipolar sygdom er kendetegnet ved perioder med markante og unaturlige forandringer i stemningsleje/humør, tænkningen, aktivitets- og energiniveau, søvnmønster og selvopfattelse.

Man skelner mellem følgende former for sygdomsepisoder: hypomani (let form for mani), mani, depression og blandingstilstand (maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem maniske og depressive symptomer). 

Under de forskellige sygdomsfaser ses særlige ændringer i tænkningens form, hastighed og indhold.  Nedenfor beskrives, hvordan tænkningen typisk er påvirket under de forskellige sygdomsepisoder:

Under en hypomani kan du opleve det som om, at der sker en bedring af de kognitive funktioner. Tænkningen bliver typisk klarere og skarpere. Tankerne kører hurtigere end normalt, og der er flere ideer. 

Indholdet i tænkningen er positiv og optimistisk. Sanserne kan være skærpet. I nogle tilfælde kan det dog være svært helt at holde fokus, og der er en tendens til at blive hurtig afledt. Der er typisk kortere fra tanke til handling end sædvanligt.

Under en mani er tænkningen påvirket i udtalt grad. Der er ofte usædvanlig mange tanker og billeder. Tankerne kører meget hurtigere end normalt og springer ofte fra et emne til et andet. 

Det er svært at samle sig om almindelige gøremål. Der er typisk en tendens til at blive afledt af alt det, der sker i omgivelserne eller af egne tanker, indfald og ideer.

Den normale selvkontrol og hæmning er ophævet. Der er en tydelig tendens til impulsivt at følge umiddelbare idéer og indskydelser, og adfærden er betydelig mere risikobetonet end normalt. Dette kan vise sige på en række områder, fx ved et stort forbrug af penge og /eller rusmidler.

Depression er som regel ledsaget af en lettere eller mere udtalt påvirkning af evnen til at tænke. Desto sværere depressionen er, desto mere udtalte er problemerne med tænkningen ofte.

Tankerne kører langsommere end sædvanligt, og du kan opleve det som om, at alting går mere trægt. Indholdet i tænkningen er negativt og pessimistisk. Ved svær depression kan du opleve, at tænkningen nærmest går i stå.

Opmærksomheden er typisk påvirket på flere måder. Ofte er det svært at opfatte og overskue beskeder og informationer eller at fastholde fokus i en samtale eller under en opgave. At dele opmærksomheden mellem flere opgaver eller fokuspunkter på én gang kan være vanskeligt. Det er almindeligt at opleve sig mere glemsom i forbindelse med depression. Evnen til at indlære og huske kan være påvirket, men disse vanskeligheder hænger som regel sammen med problemer med opmærksomheden. Hvis du ikke kan fastholde din opmærksomhed på det, du hører eller ser, er det svært at indlære og huske det senere.

Du kan opleve almindelig dagligdagsopgaver og aktiviteter som krævende. Det kan være svært at stå op af sengen, at komme i bad og at komme i gang med selv enkle opgaver og gøremål. 

At overskue, planlægge og strukturere den enkelte dag kan virke uoverskueligt. Du kan have svært ved at komme i gang med en aktivitet og have en tendens til hurtigt at miste overblikket, blive træt eller give op, hvis der kommer udfordringer. Ligeledes kan evnen til at træffe valg og tage beslutninger være påvirket under en depression.

Under en blandingstilstand er der som regel en udtalt påvirkning af evnen til at være opmærksom og koncentrere sig. De kognitive udfordringer kan vise sig på flere måder, og ofte vil der være en kombination af de forskellige ændringer i tænkning, som er beskrevet ved mani, hypomani og depression.

Hvis blandingstilstanden er kendetegnet ved skift mellem depressive og hypomane symptomer i løbet af en dag, vil tænkningen typisk skifte mellem en tilstand præget af langsomt tempo, negativt indhold og problemer med at tage beslutninger, og en tilstand præget af hurtigt tempo, positivt indhold og impulsiv adfærd. Sådanne hurtige uforudsigelige skift i tænkningen er ofte forbundet med betydeligt ubehag og angst.

Du kan afhjælpe de kognitive vanskeligheder ved at være opmærksom på, hvilke betingelser du har og er med til at give dig selv for at løse opgaver i hverdagen.

Det er vigtigt at have tålmodighed og prøve at undgå at overbelaste dig selv.

Det er en god ide, at du taler med din behandler om, hvad du kan gøre i din konkrete dagligdag, og hvordan omgivelserne bedst kan støtte dig.

Hvis du går i skole eller er studerende, kan du eventuel have behov for en mentor.

Hvis du skal varetage et arbejde efter en sygdomsfase, er det vigtigt at tage hensyn til problemer med din tænkning. Herunder er der eksempler på, hvad der kan være hensigtsmæssigt at gøre:

• Sænk krav og forventninger - det tager tid for tænkningen at komme sig efter en sygdomsperiode
• Indlæg faste pauser i dit dagsprogram og hold pause inden du udtrættes helt
• Giv søvnen høj prioritet
• Brug dit netværk og lav aftaler med andre om at:
  • hjælpe dig med at få sat dine gøremål i system
  • hjælpe dig i gang med de ting, I sammen har planlagt
  • I følges ad til aktiviteter og/eller laver opgaver og ting sammen

• Støt din opmærksomhed og koncentrationsevne
  • Sørg for, at der er ro omkring dig. Sluk for radioen og tv’et, når du skal løse opgaver eller koncentrere dig om en samtale
  • Undgå steder med for meget larm eller for mange mennesker. Køb fx ind på tidspunkter, hvor du ved, at der ikke er for mange mennesker, og undgå at køre bil i myldretiden
  • Sæt mobilen på lydløs, og lad telefonsvareren tage imod beskeder, mens du er i gang med en opgave, så du ikke bliver unødigt forstyrret
  • Hold pause fra læsning eller begræns læsning til kortere tekster, som læses på tidspunkter af dagen, hvor du har mest energi

• Støt din hukommelse, overblik og problemløsning
  • Lav faste rutiner, hvor det er muligt, fx hvornår du skal tage evt. medicin, hvordan og hvornår du køber ind mv.
  • Find faste pladser til dine ting i hjemmet og i tasken, fx vigtige papirer, pung, mobil og nøgler
  • Brug kalender, eventuelt den i telefonen, til at huske, hvad der er sket, og hvad der skal ske
  • Brug påmindelsesfunktion i mobil eller bed andre om en påmindelse om at huske aftale

Efter en sygdomsepisode kan der fortsat være en påvirkning af de kognitive funktioner, selvom stemningslejet/humøret er blevet normalt. Fx kan tænkningen være langsommere, ligesom det fortsat kan være svært at holde fokus eller have flere bolde i luften på en gang.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan og hvor meget de kognitive funktioner er påvirket.                   

Varigheden af vanskelighederne vil typisk være afhængig af, hvor længe du har været syg, og hvilke vilkår du har for at få det bedre.

De fleste vil opleve bedring af de kognitive problemer efter 3-6 måneder, mens nogle vil have kognitivt besvær gennem længere tid. I nogle tilfælde forværres de kognitive udfordringer med antallet af sygdomsepisoder. 

Hos nogle mennesker har der været kognitive problemer til stede forud for starttidspunktet for den bipolare sygdom. Dette er fx tilfældet hos personer med samtidig opmærksomhedsforstyrrelse (ADD/ADHD), hvor der siden barndommen typisk har været problemer med bl.a. at holde fokus, planlægge og holde struktur.

Ved opmærksomhedsforstyrrelse er der som regel behov for en selvstændig behandling i tillæg til behandling af den bipolare lidelse.

Kognitive vanskeligheder kan påvirke din hverdag på mange områder. Problemerne ændrer ikke i sig selv din begavelse, men de kan gøre det sværere at udnytte din begavelse på samme måde, som før du blev syg.

Evnen til at arbejde, at passe en uddannelse og få en dagligdag til at fungere er ofte påvirket. Det er en god ide, at du taler med din behandler, om hvilke kognitive vanskeligheder du har, og hvordan problemerne viser sig i din dagligdag. 

Her er nogle eksempler på, hvordan vedvarende besvær med tænkningen kan vise sig i hverdagen:

• Du kan have svært ved at skabe og opretholde en daglig struktur og fastholde rutiner
• Almindelige praktiske problemer eller opgaver, fx indkøb, oprydning og madlavning kan opleves mere krævende og overvældende end normalt
• Du kan have svært ved at holde styr på aftaler og på tiden
• Det kan være svært at være til stede i en samtale og huske, hvad der bliver sagt
• Det kan være svært at læse, se følge med i en TV-udsendelse eller i samtaler og huske, hvad der er blevet sagt
• Du kan være mere følsom over for indtryk fx lyde og støj
• Du kan føle dig mere sårbar, end før du blev syg og bliver let ængstelig eller på anden måde overvældet af dine følelser i forskellige sammenhænge
• Kontakten til offentlige myndigheder og praktiske forhold fx vedr. medicin og/eller økonomi kan opleves helt uoverskuelig

Kognitive vanskeligheder giver let anledning til selvkritik og skamfølelse over ikke at kunne leve op til egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, i fritiden, på uddannelsen og på arbejdspladsen.

Både du og dine omgivelser kan fejlagtig komme til at tolke de kognitive forstyrrelser som udtryk for dumhed, dovenskab eller manglende engagement og vilje.