En depression kan vise sig på mange forskellige måder. Den påvirker som regel personens evne til at fungere i hverdagen.

De mest fremtrædende symptomer er nedtrykthed, overdrevet negativ tænkning, manglende energi, vanskeligheder med koncentration og overblik, søvnproblemer, appetitpåvirkning, selvmordstanker, angst og uro.

Ofte mangler han eller hun initiativet, lysten og energien til at være sammen med andre og til at tage del i praktiske og sociale aktiviteter.

Nedsat koncentration kan gøre det svært at følge med i en samtale, især hvis der er flere personer til stede på en gang.

Forløbet ved depression er meget forskelligt fra person til person. Nogle har få og relativt milde symptomer, andre har mange og svære symptomer. Mens nogle kun får én depression i løbet af livet, får andre flere depressioner.

Der er sjældent en enkel årsag til depression. De fleste depressioner udvikler sig på baggrund af et komplekst samspil mellem forskellige biologiske, psykologiske og sociale forhold.

Ved depression ses af og til andre psykiske eller fysiske lidelser, der kan gøre det sværere at behandle depressionen.

Det er ofte hårdt at være pårørende til et menneske med depression. Tristhed, usikkerhed, afmagt, frustration, bekymring og irritation er normale reaktioner. Det er svært at se på, at din nærmeste er forpint, og at du ikke kan fjerne lidelsen.

Som pårørende kan du blive træt og udmattet, især hvis depressionen har varet længe, eller hvis der kommer en forværring. Du kan være overbelastet af praktiske opgaver og gøremål, samtidig med at du gerne vil støtte din nærmeste.

Som pårørende har du behov for viden om depression, om de vigtigste symptomer og de forskellige faser i et depressionsforløb.

Hvis din nærmeste er indforstået med det, anbefaler vi, at du deltager i en eller flere samtaler i Klinik for Depression. Du kan bidrage med vigtig information om din nærmestes nuværende og tidligere psykiske tilstand og funktionsniveau.

En pårørendesamtale kan være med til at give dig en større forståelse af, hvordan depression viser sig, hvad behandlingen går ud på, hvordan du bedst kan forholde dig, og hvad du måske må prøve at acceptere i en periode.

Når et menneske med depression er forælder, bør der være særlig opmærksomhed på børnenes behov og reaktioner.

Mange børn kan have tendens til at blive meget opmærksomme, ansvarlige og omsorgsfulde over for den forælder, der har en depression. Andre almindelige reaktioner er tristhed, isolation eller vrede/irritation. Tilsvarende reaktioner ses ofte hos søskende til unge med depression.

Det kan være svært for børn og unge at forstå, hvad der sker, når de har en forælder eller søskende med psykisk sygdom. Og det kan være vanskeligt for forældre og pårørende at fortælle/forklare om psykisk sygdom.

Derfor har vi i Klinik for Depression og et særligt tilbud om familiesamtaler til patienter, der har børn, hvor både børn og voksne pårørende deltager.

Det er meget forskelligt, hvad et menneske med depression har brug for og kan magte. Helt almindelige gøremål, f.eks. at gå i bad eller stå op, er en stor kraftanstrengelse, hvis man har en svær depression.

Mens nogle gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt f.eks. ved at tale om helt andre ting, eller ved at I foretager jer noget sammen.

Måske har du mulighed for at hjælpe med at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb eller madlavning.

Der kan også være behov for, at du gentager vigtige informationer og beskeder eller hjælper med at få dem skrevet ned.

Selvmordstanker er ofte en del af en depression. Hvis du er bekymret for, om din nærmeste har selvmordstanker, er det bedste, du kan gøre, som regel at forsøge at tale med vedkommende om det. Måske kan du hjælpe med at se andre løsninger, men frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer vedkommende.

Er selvmordstankerne påtrængende, bør personen ikke være alene.

I dagtimerne kan du hjælpe vedkommende med at få kontakt til Klinik for Depression - tlf.  7847 2310

Udenfor klinikkens åbningstid kan du/I kontakte Lægevagten, der kan hjælpe med at vurdere behov for evt. akut vurdering i skadestuen - Tlf. 7011 3131

Hvis du gennem længere tid skal kunne yde støtte og hjælp, er du nødt til også at tilgodese dine egne behov og prøve at leve så normalt som muligt. Har du ikke kræfter eller overskud til at yde hjælp, er det vigtigt at sige fra og tage en kortere eller længere pause.

Det anbefales, at du deler ansvaret med andre pårørende, hvis det er muligt.

Har du en vedvarende oplevelse af at være overbelastet, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde er der mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud.

www.psykiatrien.rm.dk

www.depressionsforeningen.dk

www.sind.dk

www.psykiatrifonden.dk