Vi har sendt et vejledningsbrev til alle berørte patienter
Psykiatrien i Region Midtjylland har gennemgået alle journaler fra berørte patienter i Sengeafsnit C og D.
Alle patienter har modtaget et brev med en vurdering af, om der kan være sket en skade i vedkommendes behandling.
Alle patienter er blevet vejledt om muligheden for at søge erstatning og/eller klage. For at sikre, at alle har fået den nødvendige information og vejledning, er alle patienter også forsøgt ringet op af en sundhedsfaglig person.
I de tilfælde hvor en patient er afgået ved døden, er boet efter patienten blevet kontaktet.
Alle patienter kan søge erstatning og/eller klage, uanset Psykiatriens gennemgang og vurdering af deres forløb.
Det er Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager, der afgør erstatnings- og klagesager. De vil selv foretage en uvildig vurdering af berørte patienters forløb.
Om gennemgang af patientjournaler
En overlæge fra Regionspsykiatrien Randers blev sidste år opsagt på grund af kvaliteten af vedkommendes lægefaglige arbejde. Psykiatrien i Region Midtjylland iværksatte derfor en gennemgang af alle journaler for patienter, der har været indlagt på sengeafsnit C eller D i Regionspsykiatrien Randers i følgende tidsperioder.
- Patienter, der har været indlagt på sengeafsnit C i perioden fra 1. januar 2017 frem til 31. maj 2024.
- Patienter, der har været indlagt på sengeafsnit D i perioden 1. januar 2017 frem til 31. oktober 2024.
Hovedformålet med gennemgangen af patientjournalerne var, at identificere de patienter, der kunne havde modtaget behandling, der måske ikke havde fulgt retningslinjerne for behandling af psykisk sygdom. Disse patienter skulle vejledes om at søge erstatning og/eller klage.
Her kan du også finde information
Du kan også få vejledning om dine rettigheder gennem Patientkontoret i Region Midtjylland.
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp kan du finde information her.