Stemningsstabiliserende medicin

Hop til hovedindhold

Her kan du læse om medicin til behandling af bipolar lidelse - litium, medicin mod psykoser og medicin mod epilepsi.

Om bipolar lidelse

Hvis du har en bipolar lidelse, kan du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du kan have gentagne sygdomsperioder med mani, hypomani, depression og/eller blandingstilstand. Det kan du læse mere om på vores side om bipolar lidelse hos voksne.

Det er som regel smertefuldt at opleve en depression eller blandingstilstand. En mani eller hypomani kan nogle gange være smertefuld, men det kan også være at man får en følelse af eufori.

Selvom en mani eller hypomani i nogle tilfælde kan give eufori, så ønsker de fleste at forebygge og behandle hypomani og mani. Det er der to grunde til: For det første bliver en mani som regel efterfulgt af en depression, som varer meget længere end selve manien. For det andet kommer man ofte til at gøre ting i en mani, som man bagefter fortryder. Det kan for eksempel være, at man kommer op at skændes med sin familie, eller at man gør spontane, uovervejede ting, fx stifter stor gæld eller sender mærkelige beskeder.

Formålet med at behandle din bipolare lidelse er at forebygge sygdomsperioder og derved øge din livskvalitet.

Når du kommer i behandling med medicin, vil din risiko for sygdomsperioder blive nedsat betydeligt. Alligevel kan du godt opleve at få en mani, depression eller blandingstilstand. Her kan behandlingen dog fortsat hjælpe med at dæmpe og afkorte sygdomsperioden.

For at nedsætte risikoen for nye sygdomsperioder er det vigtigt, at du foruden medicin også får psykoedukation (undervisning i sygdommen).

OBS: Medicin mod depression

Når du har bipolar lidelse, bør du kun tage medicin mod depression

(antidepressiva) sammen med stemningsstabiliserende medicin. Hvis du kun tager medicin mod depression, kan det udløse en mani.

Om medicin mod bipolar lidelse

Medicin mod bipolar lidelse - stemningsstabiliserende medicin - kan forebygge og behandle depression, mani og blandingstilstande hos de fleste. Der findes mange forskellige slags medicin, som kan bruges enkeltvis eller i kombination.

De enkelte former for medicin stabiliserer aktiviteten i forskellige signalsystemer i hjernen. Nogle former for medicin er bedre til at forebygge depression end mani – og omvendt. Fordi medicinen virker på forskellig vis, er der også forskellige bivirkninger.

Din behandling bliver tilpasset ud fra dit sygdomsforløb og dine ønsker. Din læge kan fortælle dig om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin. På den måde er du bedre klædt på til at træffe beslutningen om, hvilken behandling du ønsker.

Man kan ikke på forhånd sige med sikkerhed, hvilken medicin der hjælper dig bedst. Man kan heller ikke vide, præcis hvilke bivirkninger du måske vil opleve. Det kan derfor være nødvendigt at prøve flere former for medicin, før du sammen med din læge finder frem til den medicin, der passer bedst til dig.

Der findes tre overordnede typer af stemningsstabiliserende medicin:

Litium
Medicin mod epilepsi (antiepileptika)
Medicin mod psykoser (antipsykotika)

Kombination af forskellige former for medicin

I nogle tilfælde kan det være en god ide at kombinere de forskellige former for medicin. Det kan være relevant, hvis behandling med en form for medicin ikke hjælper dig godt nok.

Litium

Litium har forebyggende og helbredende effekt på både depression og mani.

Litium i for høje doser kan være skadeligt for nyrerne. Derfor er det meget vigtigt, at dosis af litium passer til dig. Når du starter i behandling, får du derfor taget regelmæssige blodprøver i de første 4 uger. Når du sammen med din læge har fundet frem til den rette dosis for dig, er det fortsat nødvendigt at kontrollere behandlingen med en blodprøve cirka 1-4 gange årligt. Her sikres det, at dine nyrer fortsat tåler mængden af litium. Samtidig bliver dit stofskifte kontrolleret, fordi det i nogle tilfælde kan blive påvirket af behandlingen. Hvis det sker, kan du få et tilskud af stofskiftehormon sammen med litium.

Vær opmærksom på

Det er vigtigt, at du hele tiden får den rette dosis, da litium i for store doser kan være farligt. Kontakt altid din læge, hvis du oplever symptomer som sløvhed, muskeltrækninger (fx usikker gang) og utydelig tale.

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på sundhed.dk

Bivirkninger

Det er ikke alle, der får bivirkninger af behandling med litium, men mange får lette bivirkninger. Hyppigst ses let rysten på hænderne, øget tørst eller tendens til tynd mave. Nogle tager lidt på i vægt eller får mere uren hud. Generende bivirkninger kan i nogle tilfælde behandles med medicin mod bivirkninger.

Husk væske

Når du er i behandling med litium, skal du sørge for at drikke regelmæssigt. Glemmer du at drikke væske, bliver koncentrationen af litium i dit blod for høj. Kontakt altid din læge, hvis du har høj feber eller sveder meget (fx pga. høje temperaturer/hedebølger). Det kan nemlig have betydning for din dosis af litium.

Smertestillende medicin

Vær opmærksom på, at nogle former for smertestillende medicin (fx ipren/ibuprofen) kan påvirke din dosis af litium.

Medicin mod epilepsi (antiepileptika)

Antiepileptika er medicin, som man i mange år har brugt til at behandle epilepsi. I dag ved man, at medicin mod epilepsi også kan være med til at forebygge og behandle bipolar lidelse.

Der findes flere typer medicin, som har forskellige fordele og ulemper. Nogle er bedst til at forebygge og behandle manier eller blandingstilstande, mens andre er bedst til at forebygge og behandle depressioner. Nogle former for medicin virker nærmest med det samme, mens andre former skal trappes langsomt op til virksom dosis over mange uger.

De hyppigst anvendte lægemidler er lamotrigin og valproat.

Lamotrigin:

Har få bivirkninger, men skal trappes langsomt op til virksom dosis over 6 – 10 uger.
Når du er i behandling med lamotrigin, er der en meget lille risiko for, at du kan udvikle den meget sjældne, men alvorlige hudlidelse Toksisk epidermal nikrolyse. Kontakt derfor din læge, hvis du udvikler udslæt efter at være startet i behandling med lamotrigen.

Valproat:

Virker allerede efter få dage, men har hyppigere bivirkninger som f.eks. træthed.
Når du er i behandling med valproat, er der en lille risiko for, at du kan udvikle leverbetændelse. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer på leverbetændelse som sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, smerter i maveregionen, evt. gulsot. Et symptom kan også være, at medicinen ikke virker som ønsket.
Du vil løbende få taget blodprøver for at kontrollere dine levertal. I det første år, efter du er startet i behandling med valproat, får du taget blodprøver fire gange årligt.

Medicin mod psykoser (antipsykotika)

Antipsykotika er oprindeligt udviklet til behandling af psykoser, men kan også bruges til at forebygge og behandle udsving i bipolar lidelse. Nogle former for medicin kan man bruge til at behandle manier, andre depression og blandingstilstande, mens andre virker på angst og søvnproblemer.

Hvilken medicin og hvilken dosis, der passer til dig, finder din læge frem til i samarbejde med dig.

De forskellige antipsykotika kan have forskellige bivirkninger. Nogle kan give stivhed i musklerne eller rysten ( som eventuelt kan behandles med medicin mod bivirkninger). Andre kan give øget appetit eller ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer.

Ofte vil bivirkningerne afhænge af dosis. Mens en relativt lille dosis kan have forebyggende effekt, vil der ofte være behov for en højere dosis til at behandle akut mani eller blandingstilstand. Derfor kan man nogle gange vælge at acceptere visse bivirkninger i en begrænset periode for at blive hurtigere rask af fx en mani.

Hvordan indtager man medicinen?

Litium og antiepileptika fås kun som tabletter, der skal indtages en eller to gange om dagen.
Antipsykotika fås som almindelige tabletter. Nogle fås også som smeltetabletter, der opløses, når man lægger dem på tungen. Enkelte lægemidler kan fås som en opløsning, man kan drikke.
Flere former for antipsykotika fås også som ’depotmedicin’. Det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, der gives hver anden til ottende uge. Depotmedicin kan være en god ide, hvis du gerne vil være fri for at tage medicin til daglig, eller hvis du har svært ved at huske at tage dine tabletter.

Din læge vil i første omgang foreslå en af de former for medicin, som har færrest bivirkninger og bedst dokumenteret effekt på netop den type sygdomsperiode, du har flest af (mani, depression eller blandingstilstand).

Det er dog umuligt at forudsige, hvilken medicin der passer bedst til dig. Derfor kan det ofte være nødvendigt at skifte medicin flere gange. Der kan også være særlige hensyn at tage; fx hvis du har andre kroniske sygdomme eller er meget bekymret for bestemte bivirkninger.

Endelig er det afgørende, om du foretrækker at få din medicin som tabletter hver dag eller som en indsprøjtning med ugers mellemrum. De forskellige typer af medicin kan også kombineres for en mere effektiv behandling. Hvilken dosis, du har behov for, kan variere over tid. Det er derfor vigtigt, at du løbende går til kontrol hos din læge.

Når du er i behandling med stemningsstabiliserende medicin, vil din læge spørge dig, om medicinen har virket efter hensigten, og om du har haft bivirkninger. Din læge vil sørge for at justere din dosis og løbende forny dine recepter. Hvis du får flere lægemidler på samme tid, sørger din læge for, at de fungerer sammen.

Din læge vil løbende bestille og holde øje med blodprøver for at sikre, at din dosis er korrekt, og at du kan tåle medicinen. Alt afhængig af hvilken form for medicin du er i behandling med, vil du få taget blodprøver hver tredje til tolvte måned.

I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at kontrollere vægt og livvidde eller at tage et elektrokardiogram (EKG) for at kontrollere hjerterytmen.

Det er generelt ikke skadeligt at tage stemningsstabiliserende medicin – heller ikke gennem længere tid. Hvis du får behandling med litium, er det dog vigtigt, at du husker at gå til regelmæssig blodprøvekontrol for at fange evt. bivirkninger i opløbet.

Stemningsstabiliserende medicin giver ikke risiko for misbrug eller afhængighed. Du får ikke abstinenssymptomer ved brat ophør med medicinen, men du kan risikere akut depression eller mani, hvis du stopper fra den ene dag til den anden.

Der er ikke beskrevet skadevirkninger på hjernevæv ved længere tids brug af stemningsstabiliserende medicin.

Medicin og graviditet

Nogle typer af medicin bør ikke indtages under graviditet. Tal med din behandler, hvis du planlægger at blive gravid.

Vær opmærksom på: Valproat

Hvis du tager valproat under en graviditet, kan det skade dit ufødte barn alvorligt. Tal derfor straks med din læge, hvis du overvejer at få et barn. Brug altid effektiv prævention, når du tager valproat. Og stop ikke med at bruge prævention før du har talt med lægen. Stop aldrig med at tage valproat, før du har aftalt det med din læge, da din sygdom ellers kan blive forværret.

Podcast

Tip: I podcasten 'Mødregruppen' fortæller Nanna, der har en bipolar lidelse, om sin graviditet – herunder brug af medicin. Podcasten er produceret af psykiatrien i Region Midt.

#2: Mødregruppen (podbean.com)

Hvor længe skal du have medicin?

Det anbefales at fortsætte med medicin for at forebygge nye sygdomsperioder. Den forebyggende behandling er mangeårig og kan være livslang.

Nogle har et stort ønske om at blive fri for medicin. Drøft det altid med din læge - sammen kan I opveje fordele mod ulemper ved behandlingen. På den måde kan I afklare, om din behandling virker som den skal, eller om den bør ændres eller helt stoppes.

Mange finder med tiden frem til en behandling, som de er så tilfredse med, at de fortsætter i mange år eller måske hele livet igennem.

Mere information

Denne side er opdateret april 2024.

Faglig godkender: Birthe Jensen, oversygeplejerske, Regionspsykiatrien Horsens og Maike Andreasen, overlæge, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.