Stemningsstabiliserende medicin

Hvis du har en bipolar lidelse, vil du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du vil have gentagne sygdomsperioder med mani, hypomani, depression og/eller blandingstilstand.

En sygdomsperiode kan vare fra få uger op til flere måneder. Du kan læse mere om bipolar lidelse på siden om bipolar lidelse hos voksne.

Formålet med at behandle din bipolare lidelse er at forebygge sygdomsperioder og derved øge din livskvalitet.

Når du kommer i behandling med medicin, vil din risiko for sygdomsperioder blive nedsat betydeligt. Alligevel kan du godt opleve at få en mani, depression eller blandingstilstand. Her kan behandlingen dog fortsat hjælpe med at dæmpe og afkorte sygdomsperioden.

For at nedsætte risikoen for nye sygdomstilfælde er det vigtigt, at du foruden medicin også får psykoedukation (undervisning i udløsende faktorer, tidlige sygdomstegn m.m.).

OBS: Medicin mod depression

Når du har bipolar lidelse, bør du kun tage medicin mod depression (antidepressiva) sammen med stemningsstabiliserende medicin. Hvis du alene tager medicin mod depression, kan det udløse en mani.

Medicin mod bipolar lidelse - stemningsstabiliserende medicin - kan forebygge og helbrede depression, mani og blandingstilstande hos de fleste. Der findes mange forskellige slags lægemidler, som kan bruges enkeltvis eller i kombination.

De enkelte lægemidler stabiliserer aktiviteten i forskellige signalsystemer i hjernen. Derfor er nogle former for medicin bedre til at forebygge depression end mani – og omvendt. Fordi lægemidlerne virker på forskellige måder, har de også forskellige bivirkninger.

Din behandling bliver tilpasset ud fra dit sygdomsforløb og dine ønsker. Din behandler kan fortælle dig om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin. På den måde er du bedre klædt på til at træffe beslutningen om, hvilken behandling du ønsker.

Man kan ikke på forhånd sige med sikkerhed, hvilken medicin der hjælper dig bedst. Man kan heller ikke vide, præcis hvilke bivirkninger du måske vil opleve. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere former for medicin, før du sammen med din behandler finder frem til det lægemiddel, der passer bedst til dig.

Der findes tre overordnede typer af stemningsstabiliserende medicin:

Lithium har forebyggende og helbredende effekt på både depression og mani. Lithium kan også forebygge selvmord. Det har nemlig vist sig, at selvmord er sjældnere i områder, hvor der er meget lithium i drikkevandet.

Lithium i for høje doser kan være skadeligt for nyrerne. Derfor er det meget vigtigt, at dosis af lithium passer til dig. Når du starter i behandling, får du derfor taget regelmæssige blodprøver i de første 4 uger.

Når du sammen med din behandler har fundet frem til den rette dosis for dig, er det fortsat nødvendigt at kontrollere behandlingen med en blodprøve cirka 1-4 gange årligt. Her sikrer din behandler, at dine nyrer fortsat tåler mængden af lithium. Samtidig bliver dit stofskifte kontrolleret, fordi det i nogle tilfælde kan blive påvirket af behandlingen. Hvis det sker, kan du få et tilskud af stofskifte-hormon sammen med lithium.

Det er ikke alle, der får bivirkninger af behandling med lithium, men mange får lette bivirkninger. Hyppigst ses let rysten på hænderne, øget tørst eller tendens til tynd mave. Nogle tager lidt på i vægt eller får mere uren hud. Generende bivirkninger kan i nogle tilfælde afhjælpes med bivirkningsmedicin.

Husk væske

Når du er i behandling med lithium, skal du sørge for at drikke regelmæssigt. Ellers er det ligesom med saftevand; hvis man hælder saft i et glas, men kommer for lidt vand i, bliver saften for stærk. På samme måde forholder det sig, hvis du tager lithium, men glemmer at drikke væske; så bliver koncentrationen af lithium i dit blod for høj.

Husk derfor at drikke mere væske, salte maden ekstra eller sænke din dosis af lithium, hvis du har høj feber eller sveder meget (f.eks. under rejser i varme lande). I så fald skal du kontakte din behandler for at få vejledning.

Antiepileptika er medicin, som man i mange år har brugt til at behandle epilepsi. I dag ved man, at medicin mod epilepsi også kan være med til at forebygge og behandle bipolar lidelse.

Der findes flere typer medicin, som har forskellige fordele og ulemper. Nogle er bedst til at forebygge og behandle manier eller blandingstilstande, mens andre er bedst til at forebygge og behandle depressioner. Nogle former for medicin virker nærmest med det samme, mens andre former skal trappes langsomt op til virksom dosis over mange uger.

De hyppigst anvendte lægemidler er Lamotrigin og Valproat.

Lamotrigin:

• Har få bivirkninger, men skal trappes langsomt op til virksom dosis over 6 – 10 uger.
• Når du er i behandling med Lamotrigin, er der en lille risiko for, at du kan udvikle en sjælden, men alvorlig hudlidelse. Kontakt din lægen, hvis du udvikler udslæt efter at være startet i behandling med Lamotrigen. 

Valproat:

• Virker allerede efter få dage, men har hyppigere bivirkninger som f.eks. træthed.
• Når du er i behandling med Valproat, er der en lille risiko for, at du kan udvikle leverbetændelse. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer på leverbetændelse.
  Symptomer på leverbetændelse er: sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter (smerter i maveregionen), evt. gulsot. Et symptom kan også være, at medicinen ikke virker som ønsket.
  Du vil løbende få taget blodprøver for at kontrollere dine levertal. I det første år, efter du er startet i behandling med Valproat, får du taget blodprøver fire gange årligt.

OBS: Graviditet og Valproat
Hvis du tager valproat under en graviditet, kan det skade dit ufødte barn alvorligt. Tal derfor straks med din læge, hvis du overvejer at få et barn.
Brug altid effektiv prævention, når du tager valproat. Og stop ikke med at bruge prævention før du har talt med lægen.
Stop aldrig med at tage valproat, før du har aftalt det med din læge, da din sygdom ellers kan blive forværret.

Antipsykotika er oprindeligt udviklet til behandling af psykoser, men kan også bruges til at forebygge og behandle manier. Nogle former for medicin kan man bruge til at behandle depression og blandingstilstande, mens andre virker på angst og søvnproblemer.

Hvilket lægemiddel og hvilken dosis, der passer til dig, finder din læge frem til i samarbejde med dig.

De forskellige antipsykotika kan have forskellige bivirkninger. Nogle kan give stivhed i musklerne eller rysten, som eventuelt kan behandles med bivirkningsmedicin. Andre kan give øget appetit eller ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer.

Ofte vil bivirkningerne afhænge af dosis. Mens en relativt lille dosis kan have forebyggende effekt, vil der ofte være behov for en højere dosis til at behandle akut mani eller blandingstilstand. Derfor kan man nogle gange vælge at acceptere visse bivirkninger i en begrænset periode for at blive hurtigere rask af f.eks. en mani.

• Lithium og antiepileptika fås kun som tabletter, der skal indtages en eller to gange om dagen.
• Antipsykotika fås som almindelige tabletter. Nogle fås også som smeltetabletter, der opløses, når man lægger dem på tungen. Enkelte lægemidler kan fås som en opløsning, man kan drikke.
• Flere former for antipsykotika fås også som ’depotmedicin’. Det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, der gives hver anden til ottende uge. Depotmedicin kan være en god ide, hvis du gerne vil være fri for at tage medicin til daglig, eller hvis du har svært ved at huske at tage dine tabletter.

Din læge vil i første omgang foreslå et af de lægemidler, som har færrest bivirkninger og bedst dokumenteret effekt på netop den type sygdomsperiode, du har flest af (mani, depression eller blandingstilstand).

Det er dog umuligt at forudsige, hvilke lægemidler der passer bedst til dig. Derfor kan det ofte være nødvendigt at skifte lægemiddel flere gange. Der kan også være særlige hensyn at tage; f.eks. hvis du har andre kroniske sygdomme eller er meget bekymret for bestemte bivirkninger.

Endelig er det afgørende, om du foretrækker at få din medicin som tabletter hver dag eller som en indsprøjtning med ugers mellemrum. De forskellige typer af medicin kan også kombineres for en mere effektiv behandling. Hvilken dosis, du har behov for, kan variere over tid. Det er derfor vigtigt, at du løbende går til kontrol hos din læge.

Når du er i behandling med stemningsstabiliserende medicin, vil din behandler spørge dig, om medicinen har virket efter hensigten, og om du har haft bivirkninger. Din læge vil sørge for at justere din dosis og løbende forny dine recepter. Hvis du får flere lægemidler på samme tid, sørger din læge for, at de fungerer sammen.

Din læge vil løbende bestille og holde øje med blodprøver for at sikre, at din dosis er korrekt, og at du kan tåle medicinen. Alt afhængig af hvilket lægemiddel du er i behandling med, vil du få taget blodprøver hver tredje til tolvte måned.

I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at kontrollere vægt og livvidde eller at tage et hjertekardiogram (EKG) for at kontrollere hjerterytmen.

Det er generelt ikke skadeligt at tage stemningsstabiliserende medicin – heller ikke gennem længere tid. Hvis du får behandling med lithium, er det dog vigtigt, at du husker at gå til regelmæssig blodprøvekontrol.

Stemningsstabiliserende medicin giver ikke risiko for misbrug eller afhængighed. Du får ikke abstinenssymptomer ved brat ophør med medicinen, men du kan risikere akut depression eller mani, hvis du stopper fra den ene dag til den anden.

Der er ikke beskrevet skadevirkninger på hjernevæv ved længere tids brug af stemningsstabiliserende medicin, og bivirkningerne forsvinder generelt hurtigt, når du stopper med medicinen.

Nogle typer af medicin bør ikke indtages under graviditet. Tal med din behandler, hvis du planlægger at blive gravid.

Tip: I podcasten 'Mødregruppen' fortæller Nanna, der har en bipolar lidelse, om sin graviditet – herunder brug af medicin. Podcasten er produceret af psykiatrien i Region Midt.

 #2: Mødregruppen (podbean.com)

Mange er bekymrede for, om de skal have stemningsstabiliserende medicin resten af livet. Generelt kan man sige, at jo flere sygdomsperioder man har haft, desto længere bør man fortsætte med behandlingen. Ligeledes gælder det, at jo alvorligere sygdomsperioder, desto længere bør man fortsætte med medicinen.

Hvis man har været sygdomsfri i flere år, kan det for nogle være en god ide at forsøge at udtrappe medicinen i samråd med sin behandler. Nogle har et stort ønske om at blive fri for medicin, mens andre hellere vil sikre sig bedst muligt mod tilbagefald. Nogle oplever bivirkninger til medicinen, andre gør ikke. Der er derfor ikke noget enkelt svar på, hvor længe du skal fortsætte med din stemningsstabiliserende medicin.

Det er en god ide, at du løbende opvejer fordele mod ulemper ved behandlingen i samarbejde med din behandler. På den måde kan I i fællesskab afklare, om din behandling virker som den skal, eller om den bør ændres eller helt stoppes.

Mange finder med tiden frem til en behandling, som de er så tilfredse med, at de fortsætter i mange år eller måske hele livet igennem.

Hvis du ønsker at stoppe med din medicin, er det en god ide først at snakke med din læge. Sammen kan I lægge en plan for, hvornår og hvordan du bedst trapper ud af medicinen.

Det er en god ide, at du lærer dine tidlige tegn på mani, depression og hypomani at kende. På den måde kan du bedre forebygge, at du får en ny sygdomsperiode.

For at få overblik over dine tidlige tegn på sygdom, er det en god ide, at du skriver dine erfaringer ned. Det kan også være en hjælp at spørge din familie, hvilke tidlige tegn, de har bemærket hos dig. Tidlige tegn kan både være fysiske og psykiske, f.eks. anfald af hjertebanken, nedsat lystfølelse, ændringer i appetit eller søvnbehov eller besvær med at falde i søvn.

Når du har lært dine tidlige tegn at kende, kan du lave en forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler. I forebyggelsesplanen skriver I, hvad du kan gøre, hvis du er bekymret for, om en ny sygdomsperiode er på vej.

Du kan også bruge et stemningsregistreringsskema til at forebygge tilbagefald. I skemaet registrerer du hver dag, hvordan du har det. Hvis du kan se, at du gennem flere dage har fået det værre, ved du, at det er på tide at søge hjælp.

Som patient eller pårørende kan du kontakte Psykiatriens Rådgivningstelefon på 78 470 470, hvis du står i en akut psykisk krise. Telefonen er åben døgnet rundt.