Medicin mod psykoser

På hospitalet vil du måske høre din læge bruge ordene ’positive symptomer’. Det er blot et andet navn for psykotiske symptomer.

Har du psykotiske symptomer, har du en opfattelse af virkeligheden, der ikke svarer til den, andre har. Det kan fx komme til udtryk ved:

• Hallucinationer
• Påvirknings- og styringsoplevelser
• Vrangforestillinger

Alle mennesker kan få en psykose. Hvis man har prøvet at have høj feber, hvor man taler i vildelse eller ser ting, som ikke er der, har man prøvet at være psykotisk. Disse psykotiske tilstande forsvinder af sig selv,  når feberen aftager.

Psykotiske tilstande udløst af fysisk sygdom bliver behandlet i somatikken. Det vil sige på de ikke-psykiatriske hospitaler. I psykiatrien behandler man skizofreni, paranoide psykoser, skizo-affektive psykoser og akutte og forbigående psykoser.  

I psykiatrien ses forskellige typer af psykoser. Nogle af dem er:

Paranoid psykose

Psykisk lidelse som først og fremmest er præget af vrangforestillinger, men ikke hallucinationer.

Skizo-affektive psykose

Optræder sammen med mani eller depression.

Misbrugsudløst psykose

Et misbrug af hash eller andre stoffer kan udløse en psykose.

På vores side om skizofreni kan du læse mere om psykotiske symptomer

Forud for en psykose oplever man ofte uro og irritation - en følelse af at noget er på vej. Man kan desuden opleve:

• at lyset ændrer intensitet
• at føle sig fremmed i forhold til sin egen krop og sine tanker
• at omgivelserne ændrer udseende
• at nogle sanseindtryk bliver stærkere, mens andre bliver svagere.

Man kan også få problemer med at sove og have en følelse af, at drøm glider over i virkelighed. Man kan få sværere ved at klare dagligdagens opgaver og vil ofte trække sig socialt. Det sker ofte, fordi man enten er optaget af sit indre univers, eller fordi man er angst for at være sammen med andre.

Pårørende vil ofte opleve en psykose som ganske skræmmende. De kan ikke kende personen mere, fordi hans /hendes væremåde ændrer sig og nu bærer præg af svingende humør, underlige udsagn og andre vaner og rutiner.

Måske kommer det til at knibe med den personlige hygiejne, og der er ikke så meget kontakt. I andre situationer kan den, der har en psykose, opsøge sine pårørende rigtig meget. Personen kan virke fjendtlig eller blive vred, hvis der stilles spørgsmål til hans/hendes opfattelse af virkeligheden.

Det anbefales, at man som pårørende lader være med at stille spørgsmålstegn ved personens oplevelser. Man skal ikke forsøge at rette virkelighedsopfattelsen. I stedet skal man lytte og vise sin medfølelse.

Når man har en psykose, er der ubalance af det signalstof i hjernen, som hedder dopamin. I nogle områder er der for meget dopamin. I andre områder er der for lidt.

Når der er for meget dopamin i de områder, som tager sig af tænkning og sansning, opstår symptomerne på psykose. Man får forskellige typer af hallucinationer og en forstyrret oplevelse af virkeligheden. Medicin mod psykoser virker primært ved at stabilisere hjernens dopamin.

Når man mærker virkningen af medicinen, får man en mere klar tænkning og færre hallucinationer. Man kan fx opleve, at stemmerne bliver svagere eller helt forsvinder. Man kan også opleve, at de forestillinger, man troede var 100 procent sande, nu kan nuanceres. Var man fx tidligere fuldt overbevist om, at naboen havde onde hensigter, bliver man nu mere i tvivl. Man bliver i stedet i stand til at finde andre forklaringer på det, man tidligere var overbevist om ikke kunne være anderledes.

Der findes flere typer af medicin mod psykoser. Nogle af dem er:

• Olanzapin
• Quetiapin
• Clozapin
• Zuclopenthixol
• Loxapin

Udover den antipsykotiske virkning har disse typer af medicin også en god effekt på angst og søvnproblemer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er øget appetit, svimmelhed, træthed og ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer.

Clozapin

Clozapin er et særligt lægemiddel mod psykoser. Det virker stærkere end alle andre lægemidler mod psykose. Det er dog aldrig førstevalg i behandlingen på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger med påvirkning af knoglemarv og hjertemuskulatur.

Andre typer af medicin mod psykoser:

• Haloperidol
• Risperidon
• Paliperidon
• Amisulprid
• Perphenazin
• Ziprasidon
• Lurasidon

Disse typer af medicin har en antipsykotisk effekt og øger som regel ikke appetitten eller sløver. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er stivhed i muskulaturen, ufrivillige bevægelser og rysten.

Oplever man det, kan man anvende lægemidlet Orphenadrin. Det dæmper generne. Derudover ses seksuelle bivirkninger. Det drejer sig blandt andet om menstruationsforstyrrelser og brystspænding hos kvinder og rejsningsbesvær hos mænd.

Aripiprazol, Brexpiprazol og Cariprazin har udover den antipsykotiske virkning også en stabiliserende effekt på humøret. Den hyppigste bivirkning er en følelse af indre uro og rastløshed. Hos de fleste personer ses de bivirkninger dog kun i starten af behandlingen.

Alle lægemidler fås som tabletter. Mange fås også som smeltetabletter, der hurtigt bliver opløst i munden. Herunder kan du se måder, hvorpå de forskellige præparater også kan indtages.

Ziprasidon og Lurasidon

Skal indtages sammen med mad for at blive korrekt optaget i kroppen.

Olanzapin, Ziprasidon og Aripiprazol

Fås som akutvirkende indsprøjtning.

Loxapin

Fås som inhalationsmedicin for hurtigtvirkende effekt.

Haloperidol, Perphenazin, Risperidon, Olanzapin, Paliperidon, Aripiprazol

Fås som depotmedicin. Det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, som man får hver 14. dag eller én gang pr. måned.

Din behandler vil som første valg benytte de lægemidler, der er kendt for at have færrest bivirkninger. Det varierer fra person til person, hvilket stof der virker bedst og samtidig har færrest bivirkninger.

Det er derfor umuligt at sige på forhånd, hvilken medicin der passer bedst til dig. Det kan ofte være nødvendigt at skifte fra en type medicin til en anden for at opnå den bedste effekt og de færrest mulige bivirkninger.

Som hovedregel bliver du behandlet med én type medicin mod psykose ad gangen. En undtagelse kan være, at du i perioder har brug for ekstra medicin udover din grundbehandling. Her kan du, efter aftale med din behandler, få en ordination på et antipsykotisk lægemiddel i en mindre dosis (pn medicin). Den kan du tage efter behov 2 – 4 gange dagligt.

Medicin mod psykoser kan – ligesom alle former for medicin – have bivirkninger. Det er dog ikke alle, som får bivirkninger af behandlingen.

Når man får bivirkninger, er det i varierende grad og ofte afhængig af, hvor stor en dosis man får. For nogle kan det derfor være en god ide at sænke dosis, frem for at skifte lægemiddel.

Når du starter på medicinen, kan der gå flere måneder, før du får den fulde effekt. Eventuelle bivirkninger kan dog mærkes, så snart du starter på medicinen. De aftager til gengæld ofte med tiden.

Typiske bivirkninger

• Rysten eller stive muskler
• Indre uro eller rastløshed
• Øget appetit og vægtøgning
• Påvirkning af kolesterol i blodet
• Påvirkning af de hvide blodlegemer i blodet
• Påvirkning af hjerterytmen
• Øget spytproduktion eller mundtørhed
• Seksuelle forstyrrelser, fx nedsat lyst og problemer med at få rejsning og/eller udløsning
• Hormonelle forstyrrelser, fx ændret menstruationscyklus
• Allergiske reaktioner

Når du er i medicinsk behandling mod psykose, vil det altid være en behandlingsansvarlig læge, som fornyer dine recepter og sørger for, at retningslinjerne for din behandling bliver fulgt. Lægen vil blandt andet:

• Spørge ind til medicinens effekt og bivirkninger
• Bestille og tolke blodsprøvesvar
• Bestille og tolke hjertekardiogram (EKG)

Hvis du er i behandling med flere former for medicin på samme tid, vil lægen holde øje med, at lægemidlerne fungerer godt sammen.

Man inddeler behandling af psykoser i forskellige faser. En akut tilstand bliver behandlet som beskrevet under ’akutfasen’ og ’stabiliseringsfasen’, mens en længevarende tilstand bliver behandlet som beskrevet under ’stabiliseringsfasen’ og ’vedligeholdelsesfasen’.

Akutfasen

I akutfasen oplever man en række psykotiske symptomer som hørehallucinationer, paranoia og påvirkning af sine tanker. Man fungerer dårligere i hverdagen, har nedsat evne til at passe på sig selv, og svært ved at varetage almindelige gøremål. Man kan være angst og urolig og have svært ved at holde sig i ro. Behandlingen retter sig mod de akutte psykosesymptomer, og man får ofte tilbudt et lægemiddel med sløvende virkning. 

Der er dog i akutfasen gode erfaringer med at bruge antipsykotisk medicin, som ikke primært er sløvende, men som virker hurtigt og effektivt. Fx hurtigtvirkende indsprøjtning eller inhalation.

Stabiliseringsfasen

I stabiliseringsfasen har man fortsat psykosesymptomer. Men der er faldet mere ro over én, og behandlingen begynder at virke. Man får drukket, spist og sovet og er bedre i stand til at kommunikere med sin omverden.

Det er ofte i denne fase, at man bliver udskrevet til opfølgning i regionspsykiatrien, hos praktiserende læge og/eller kommunen. Stabiliseringsfasen er en sårbar fase, hvor sammenhængende behandling er vigtig.

Den medicinske behandling gives ud fra et fremadrettet perspektiv, og der vil ofte være et skift til et mindre sløvende lægemiddel og en justering af dosis, alt efter effekt og bivirkninger.

I denne fase får mange tilbud om depotmedicin. Det vil sige medicin mod psykose, der gives som sprøjte én gang hver 14. dag eller én gang månedligt.

Vedligeholdelsesfasen

I vedligeholdelsesfasen lærer man sin sygdom at kende og bliver bedre til at passe på sig selv. Man er ofte i et ambulant forløb, hvor man taler med sin behandler om de tidlige advarselstegn på psykose for at undgå tilbagefald. Hos nogle er der fortsat symptomer på psykose, som man lærer at leve med. Man får undervisning om sin sygdom og symptomer på psykose.

Den medicinske behandling bliver løbende kontrolleret, og man får justeret sin behandling til mindst mulige effektive dosis. Det kan være, at man skal skifte lægemiddel. Fx på grund af bivirkninger.

• Er det første gang, du har en psykose? 1-2 års behandling.
• Har du tidligere haft én psykose? 2-5 års behandling.
• Har du tidligere haft flere psykoser? Mindst 5 års behandling.

Hvis du er indlagt på et hospital, bliver din medicin administreret og udleveret af personalet på afdelingen. 

I god tid inden du bliver udskrevet, bliver der lagt en plan for din fremtidige medicin, og der bliver søgt om relevante bevillinger som enkelttilskud og kronikerbevilling.

Hvis du har fået medicin som indsprøjtning (depotmedicin) under indlæggelsen, bliver der lagt en plan for, hvor du kan få medicinen efter udskrivelsen. Det kan fx være i det ambulante psykiatriske behandlingstilbud, hos din praktiserende læge eller i et sundhedscenter i kommunen.

Hvis du starter på medicin, mens du er i et ambulant forløb i psykiatrien, får du lavet recepter på dit behandlingssted, som indløses på apoteket. Personalet på den afdeling, du bliver behandlet på, er ansvarlig for relevante tilskudsansøgninger og samarbejdet med din praktiserende læge via det fælles medicinkort (FMK).

Hvis du får flere forskellige lægemidler på samme tid, eller hvis du har svært ved at huske at tage din medicin, kan det være en hjælp med doseringsæsker eller dosispakket medicin fra apoteket. 

Det er vigtigt at forebygge psykose-tilbagefald. Tilbagefald øger risikoen for, at man bliver dårligere til at fungere socialt, og man kan miste sin evne til at løse en række opgaver. Man kan få sværere ved at klare sin hverdag, og der kan være problemer med at varetage sin personlige hygiejne, at klare rengøring, oprydning og indkøb.

Et tilbagefald kan betyde brud på relationer, idet det bliver sværere at passe sit arbejde eller sin uddannelse og at være sammen med andre mennesker.

Stop med medicin fører ofte til tilbagefald

Ophør med medicin er den hyppigste årsag til tilbagefald. Hvis man stopper med at tage sin medicin indenfor det første år, vil der være en risiko for tilbagefald på 75 procent. Det er derfor vigtigt, at man allerede ved første psykose ser på, om der er faktorer, som kan gøre det svært at huske at få taget sine tabletter dagligt, og om der skal overvejes behandling med depotmedicin.

Kend dine tidlige tegn

Når man skal forebygge et tilbagefald, arbejder man med tidlige advarselstegn. Der er ofte de samme tidlige advarselstegn forud for en ny psykose. Det er derfor vigtigt, at du kender dine tidlige advarselstegn og har opstillet en kriseplan sammen med din behandler i psykiatrien.

Ved tegn på tilbagefald ser man på, om ydre stressfaktorer er en mulig forklaring. Det kan fx være brud i parforhold, konflikter med pårørende eller høje krav på uddannelsen/arbejdet.

Man ser også på om manglende overholdelse af lægens ordination, kan være årsag til et begyndende tilbagefald. Man ser på, om der kan være behov for, at man får hjælp til at tage sin medicin via doserings–æsker, dosispakket medicin fra apoteket eller reminders om tid til medicin på mobiltelefonen. Man overvejer også om et skift til depotmedicin kunne være en mulighed.