Medicin mod psykoser

En psykose er en kompleks tilstand. Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle udvikler psykoser, men det skyldes formentlig en kombination af flere forskellige forhold. Undersøgelser viser dog, at der ofte er en ubalance i signalstofferne i hjernen, når man har en psykose. Det gælder især det signalstof, som hedder dopamin. I nogle områder er der for meget dopamin, i andre områder er der for lidt.

For meget dopamin i de områder, som tager sig af tænkning og sansning, er formentlig med til at give symptomer på psykose. Man kan fx få forskellige typer af hallucinationer og en forstyrret oplevelse af virkeligheden. Medicin mod psykoser virker især ved at stabilisere hjernens dopamin, men påvirker også andre signalstoffer.

Når man mærker virkningen af medicinen, får man en mere klar tænkning og færre hallucinationer. Man kan fx opleve, at stemmerne bliver svagere eller helt forsvinder. Man kan også opleve, at de forestillinger, man troede var 100 procent sande, nu kan nuanceres. Var man fx tidligere helt overbevist om, at naboen havde onde hensigter, bliver man nu mere i tvivl. Man bliver i stedet i stand til at finde andre forklaringer på det, man tidligere var overbevist om ikke kunne være anderledes.

Der findes flere typer af medicin mod psykoser. Nogle af dem er:

• Olanzapin
• Quetiapin
• Clozapin
• Zuclopenthixol

Udover den antipsykotiske virkning har disse typer af medicin også en god effekt på angst og søvnproblemer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er øget appetit, svimmelhed, træthed og ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer.

Clozapin

Clozapin er et særligt lægemiddel mod psykoser. Det virker stærkere end alle andre lægemidler mod psykose. Det er dog aldrig førstevalg i behandlingen på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger med påvirkning af knoglemarv og hjertemuskulatur. Læs mere i Behandling med Clozapin.

Andre typer af medicin mod psykoser:

• Haloperidol
• Risperidon
• Paliperidon
• Amisulprid
• Perphenazin
• Lurasidon
• Aripiprazol
• Brexpiprazo
• Cariprazin

Disse typer af medicin har en antipsykotisk effekt og øger som regel ikke appetitten eller sløver. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er stivhed i muskulaturen, ufrivillige bevægelser og rysten.

Oplever man det, kan man anvende lægemidlet Orphenadrin. Det dæmper generne. Derudover ses seksuelle bivirkninger. Det drejer sig blandt andet om menstruationsforstyrrelser og brystspænding hos kvinder og rejsningsbesvær hos mænd.

Den hyppigste bivirkning af Aripiprazol, Brexpiprazol og Cariprazin er en følelse af indre uro og rastløshed. Hos de fleste personer ses de bivirkninger dog kun i starten af behandlingen.

Alle lægemidler fås som tabletter. Mange fås også som smeltetabletter, der hurtigt bliver opløst i munden. Herunder kan du se måder, hvorpå de forskellige præparater også kan indtages.

Lurasidon

Skal indtages sammen med mad for at blive korrekt optaget i kroppen.

Olanzapin, Haloperidol og Aripiprazol

Fås som akutvirkende indsprøjtning.

Haloperidol, Perphenazin, Risperidon, Olanzapin, Paliperidon, Aripiprazol

Fås som depotmedicin. Det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, som man får hver 14. dag eller én gang pr. måned.

Din behandler vil som første valg benytte de lægemidler, der er kendt for at have færrest bivirkninger. Det varierer fra person til person, hvilket stof der virker bedst og samtidig har færrest bivirkninger.

Det er derfor umuligt at sige på forhånd, hvilken medicin der passer bedst til dig. Det kan ofte være nødvendigt at skifte fra en type medicin til en anden for at opnå den bedste effekt og de færrest mulige bivirkninger.

Som hovedregel bliver du behandlet med én type medicin mod psykose ad gangen. En undtagelse kan være, at du i perioder har brug for ekstra medicin udover din grundbehandling. Her kan du, efter aftale med din behandler, få en ordination på et antipsykotisk lægemiddel i en mindre dosis (pn medicin). Den kan du tage efter behov 2 – 4 gange dagligt.

Medicin mod psykoser kan – ligesom alle former for medicin – have bivirkninger. Det er dog ikke alle, som får bivirkninger af behandlingen.

Når man får bivirkninger, er det i varierende grad og ofte afhængig af, hvor stor en dosis man får. For nogle kan det derfor være en god ide at sænke dosis, frem for at skifte lægemiddel.

Når du starter på medicinen, kan der gå flere måneder, før du får den fulde effekt. Eventuelle bivirkninger kan dog mærkes, så snart du starter på medicinen. De aftager til gengæld ofte med tiden.

Typiske bivirkninger

• Rysten eller stive muskler
• Indre uro eller rastløshed
• Øget appetit og vægtøgning
• Påvirkning af kolesterol i blodet
• Påvirkning af de hvide blodlegemer i blodet
• Påvirkning af hjerterytmen
• Øget spytproduktion eller mundtørhed
• Seksuelle forstyrrelser, fx nedsat lyst og problemer med at få rejsning og/eller udløsning
• Hormonelle forstyrrelser, fx ændret menstruationscyklus
• Allergiske reaktioner.

Når du er i medicinsk behandling mod psykose, vil det altid være en behandlingsansvarlig læge, som fornyer dine recepter og sørger for, at retningslinjerne for din behandling bliver fulgt. Lægen vil blandt andet:

• Spørge ind til medicinens effekt og bivirkninger
• Bestille og tolke blodsprøvesvar
• Bestille og tolke hjertekardiogram (EKG).

Hvis du er i behandling med flere former for medicin på samme tid, vil lægen holde øje med, at lægemidlerne fungerer godt sammen.

Man inddeler behandling af psykoser i forskellige faser. En akut tilstand bliver behandlet som beskrevet under ’akutfasen’ og ’stabiliseringsfasen’, mens en længevarende tilstand bliver behandlet som beskrevet under ’stabiliseringsfasen’ og ’vedligeholdelsesfasen’.

Akutfasen

I akutfasen oplever man en række psykotiske symptomer som hørehallucinationer, paranoia og påvirkning af sine tanker. Man fungerer dårligere i hverdagen, har nedsat evne til at passe på sig selv, og svært ved at varetage almindelige gøremål. Man kan være angst og urolig og have svært ved at holde sig i ro. Behandlingen retter sig mod de akutte psykosesymptomer, og man får ofte tilbudt et lægemiddel med sløvende virkning. 

Der er dog i akutfasen gode erfaringer med at bruge antipsykotisk medicin, som ikke primært er sløvende, men som virker hurtigt og effektivt. Fx hurtigtvirkende indsprøjtning.

Stabiliseringsfasen

I stabiliseringsfasen har man fortsat psykosesymptomer. Men der er faldet mere ro over én, og behandlingen begynder at virke. Man får drukket, spist og sovet og er bedre i stand til at kommunikere med sin omverden.

Det er ofte i denne fase, at man bliver udskrevet til opfølgning i regionspsykiatrien, hos praktiserende læge og/eller kommunen. Stabiliseringsfasen er en sårbar fase, hvor sammenhængende behandling er vigtig.

Den medicinske behandling gives ud fra et fremadrettet perspektiv, og der vil ofte være et skift til et mindre sløvende lægemiddel og en justering af dosis, alt efter effekt og bivirkninger.

I denne fase får mange tilbud om depotmedicin. Det vil sige medicin mod psykose, der gives som sprøjte én gang hver 14. dag eller én gang månedligt.

Vedligeholdelsesfasen

I vedligeholdelsesfasen lærer man sin sygdom at kende og bliver bedre til at passe på sig selv. Man er ofte i et ambulant forløb, hvor man taler med sin behandler om de tidlige advarselstegn på psykose for at undgå tilbagefald. Hos nogle er der fortsat symptomer på psykose, som man lærer at leve med. Man får undervisning om sin sygdom og symptomer på psykose.

Den medicinske behandling bliver løbende kontrolleret, og man får justeret sin behandling til mindst mulige effektive dosis. Det kan være, at man skal skifte lægemiddel. Fx på grund af bivirkninger.

• Er det første gang, du har en psykose? 1-2 års behandling.
• Har du tidligere haft én psykose? 2-5 års behandling.
• Har du tidligere haft flere psykoser? Mindst 5 års behandling.

Hvis du er indlagt på et hospital, bliver din medicin administreret og udleveret af personalet på afdelingen.

I god tid inden du bliver udskrevet, bliver der lagt en plan for din fremtidige medicin. Personalet sikrer, at du kan få din antipsykotiske medicin udleveret vederlagsfrit på en klinik eller på apoteket. Det vil sige, at du ikke selv skal betale for medicinen.

Hvis du har fået medicin som indsprøjtning (depotmedicin) under indlæggelsen, bliver der lagt en plan for, hvor du kan få medicinen efter udskrivelsen. Det kan fx være i det ambulante psykiatriske behandlingstilbud, hos din praktiserende læge eller i et sundhedscenter i kommunen.

Hvis du starter på medicin, mens du er i et ambulant forløb i psykiatrien, får du lavet recepter på dit behandlingssted, som indløses på apoteket. Personalet på den afdeling, du bliver behandlet på, er ansvarlig for udlevering af antipsykotisk medicin, at lave recepter, og samarbejdet med din praktiserende læge via det fælles medicinkort (FMK).

Hvis du får flere forskellige lægemidler på samme tid, eller hvis du har svært ved at huske at tage din medicin, kan det være en hjælp med doseringsæsker eller dosispakket medicin fra apoteket.