Terapi og medicinsk behandling er de to behandlingsmetoder, som virker bedst på OCD.

Behandlingssteder

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler OCD i disse teams:

Behandlingsformer

Behandlingsformer

Der findes to former for dokumenteret effektiv behandling til OCD: Psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling. 

Læger, psykologer og andre med erfaring i at behandle OCD kan hjælpe med beslutningen om, hvilken form for behandling, der er mest hensigtsmæssig.

Det er vigtigt, at man, før man fravælger noget, får tilstrækkelig information om både medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi. Så kan man træffe beslutningen på et informeret grundlag.

Derudover er det vigtigt at huske på, at man altid har et valg. Man er aldrig tvunget til at tage medicin eller indgå i et terapeutisk forløb. Og man kan altid trappe ud af behandlingen igen.

Terapi

Psykoterapi/samtaleterapi

Den psykoterapeutiske behandling vil oftest være i form af kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er den psykoterapeutiske behandling, der er bedst dokumentation for. Det anbefales til både børn, unge og voksne med OCD.

Nogle vil have behov for supplerende medicin, mens en stor del af OCD-ramte har god effekt af kognitiv adfærdsterapi.

Behandlingen indledes typisk med information om OCD. Dette led i behandlingen kaldes psykoedukation. Herigennem opnås en fælles forståelse for OCD-lidelsen og for de vedligeholdende mekanismer hos den enkelte person. Ligeledes præsenteres tanken bag de metoder, der anvendes i behandlingen. Det er vigtigt, at den OCD-ramte har en forståelse for, hvorfor behandlingen er udformet, som den er, fordi det kræver en indsats at få et godt udbytte af behandlingen.

I starten af behandlingen udarbejdes der sammen med behandleren en problem- og målliste, så der er en klar aftale om, hvad man ønsker at arbejde hen imod.

I behandlingen arbejder behandleren med en række kognitive metoder, der har til formål at udfordre den OCD-ramtes katastrofetænkning. I samtalerne afprøver den OCD-ramte, i samarbejde med behandleren, andre måder at tænke på – støttet af mindre hjemmeopgaver. 

Derudover arbejdes med adfærdsterapeutiske metoder, der har til formål at udfordre den uhensigtsmæssige tvangsadfærd (tvangshandlinger, undgåelsesadfærd m.v.), som den OCD-ramte ofte bliver indfanget i.

Mange oplever, at deres tvangshandlinger og undgåelsesadfærd er nødvendig for at kontrollere de ubehagelige tvangstanker og katastrofetanker, forhindre forfærdelige ting i at ske eller reducere ubehaget. Men i virkeligheden er tvangsadfærden med til at forstærke tvangstankerne og ubehaget og dermed vedligeholde symptomerne.

Eksponering og responshindring

De allervigtigste adfærdsterapeutiske metoder ved OCD er eksponering og responshindring. Ved eksponering udsætter den OCD-ramte sig gradvist og forsigtigt (og i små doser) for ting og situationer, der udløser tvangssymptomer. Dette gøres sammen med responshindring, der betyder, at man undlader at udføre tvangshandlinger.

Den OCD-ramte lærer herved dels at angsten eller ubehaget daler af sig selv uden brug af tvangsadfærd, dels får han eller hun konkret erfaring med at katastrofetankerne er overdrevne og urealistiske.

Kognitiv adfærdsterapi tilrettelægges sammen med dig

Nogle mennesker med OCD er bange for at opsøge kognitiv adfærdsterapi, fordi de ved, at det indebærer eksponering og responshindring. Det er vigtigt at vide, at behandlingen altid tilrettelægges i et samarbejde mellem den OCD-ramte og behandleren. Man bliver aldrig tvunget til at eksponere, og behandleren forhindrer aldrig en i at udføre tvangsadfærd.

Hjemmearbejde er en meget vigtig del af behandlingen. Her overfører man det, man har lært i behandlingen, til sin dagligdag. Man skal derfor fra starten indstille sig på at sætte god tid af til hjemmearbejde mellem sessionerne. Hjemmearbejde kan bestå af eksponerings- og responshindringsopgaver eller anvendelse af andre metoder.

Den OCD-ramtes symptomer kan have stor indflydelse på omgivelserne. Ofte er familien eller andre nærtstående personer blevet aktivt involveret i tvangshandlingerne. Derfor er det ofte vigtigt at inddrage hele familien, ægtefællen eller andre nærtstående personer i behandlingen.

Medicin

Behandling med medicin

Man anbefaler typisk kognitiv adfærdsterapi som førstevalg til behandling af OCD. Men ved sværere OCD-tilstande, eller hvor kognitiv adfærdsterapi ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være nødvendigt at kombinere samtaleterapien med medicinsk behandling.

Det er hovedsagelig antidepressiv medicin, der bruges og har effekt i behandlingen af OCD. Medicinen blev oprindeligt udviklet til behandling af depression. 

Former for lægemidler

De mest brugte former er SSRI-præparater. SSRI står for selective serotonin reuptake inhibitor, på dansk kaldet selektive serotonin-genoptagelseshæmmere. Navnet stammer fra stoffets kemiske virkning.

Der findes flere forskellige typer SSRI-præparater. Hvis man ikke har tilstrækkelig effekt af ét lægemiddel, eller der er uacceptable bivirkninger, kan der være god grund til at forsøge sig med et andet lægemiddel.

Udover SSRI-præparaterne anvendes også klomipramin i behandlingen af OCD. Det er en ældre form for antidepressiv medicin.

Nogle gange kan et tillæg af en lille dosis antipsykotisk medicin være effektiv i kombination med antidepressiv medicin.

Det kan desværre tage lang tid, før medicinen virker. Det kræver tålmodighed at vente på effekten af behandlingen. Det er dog vigtigt at gennemprøve et lægemiddel, inden man eventuelt skifter til et andet. Det er også vigtigt, at man får en tilstrækkelig høj dosis. 

Det er sjældent, at medicinen medfører, at OCD-symptomerne forsvinder helt. Men mange beskriver, at deres tvangstanker bliver mindre påtrængende, og trangen til tvangsadfærd bliver mindre.

Bivirkninger

Nogle oplever bivirkninger ved medicinen, men langt fra alle. Mange bivirkninger forsvinder efter få ugers behandling, og resterende bivirkninger er oftest milde. 

Nogle oplever dog svære og vedvarende bivirkninger. Her kan et skift til et andet lægemiddel være nødvendig. Eventuelle bivirkninger forsvinder, når man holder op med medicinen. Hverken SSRI-præparaterne, antidepressiva eller antipsykotika fører til fysisk afhængighed.

Hvis der er effekt af den medicinske behandling, anbefaler man, at den fortsætter minimum et halvt til et helt år efter, at man har fået det bedre. Herefter kan man trappe langsomt ud af medicinen efter aftale med sin læge.

Udtrapning

Det er vigtigt, at udtrapning foregår efter aftale med læge. Og i en periode, hvor man har det godt, og ikke er udsat for ydre belastninger.

Nogle oplever tilbagefald i forbindelse med udtrapning af medicinen. Da kan det være en fordel at kende de kognitive adfærdsterapeutiske metoder og værktøjer. Så kan man bruge dem, hvis der er tegn på tilbagefald. For nogle kan det være nødvendigt med livslang medicinsk behandling.

Tekst på denne side er opdateret august 2021.

Senest revideret af: Mikkel Arendt, specialpsykolog i psykiatri, Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Direkte link til vores sider om OCD hos voksne: www.ocd2.ps.rm.dk