Her kan du læse om skizofreni hos børn og unge. 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling står for behandlingen af skizofreni hos børn og unge i Region Midtjylland.

Ventrum Skejby

Hvad er skizofreni?

Hvad er skizofreni hos børn og unge?

 

 

Når jeg går udenfor, kan jeg opleve, at ristene over kældervinduer forsvinder. Så kan jeg få fornemmelsen af at falde ned i hullet. Når jeg så blinker med øjnene, så er ristene på plads.
Nadia 17 år

Hvem får skizofreni?

Hvad skyldes skizofreni?

Der findes ikke kun én forklaring på, hvorfor nogle børn og unge får skizofreni. Både biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan udgøre en risiko for, at man får skizofreni. I dag forstås skizofreni ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil sige, at nogle mennesker er særligt sårbare overfor belastninger og dermed kan udvikle sygdommen, hvis de bliver udsat for tilstrækkeligt med belastninger.

Biologiske risikofaktorer

Psykologiske faktorer

Sociale faktorer

Stemmen kan sige: "Du dør, næste gang du tager hjem. Så bliver himlen mørk, og du bliver ramt af lynet."
Ida 17 år

Symptomer på skizofreni

Forskellige symptomer

Hallucinationer

Vrangforestillinger

Sprog- og tankeforstyrrelser

Modtagelse i Skejby

Bevægeforstyrrelser

Tab af færdigheder

Kognitive forstyrrelser

Fra milde til svære forløb

Skizofreni og misbrug

 

 

Undersøgelse for skizofreni

Udelukkelse af fysisk årsag til symptomerne

Nogle gange kan folk læse mine tanker. Derfor er jeg nødt til at tænke på kanelsnegle.
Maja 15 år

Speciallæger i psykiatri og specialteamet OPUS

Samtale mellem ung pige og behandler i bua

Typer af skizofreni

Hvilke typer af skizofreni findes der?

Behandling for skizofreni

Tidlig behandling er vigtig

Medicinsk behandling

Kontrol af bivirkninger

Undervisning i sygdommen skizofreni

Behandlingstilbud i OPUS

Indlæggelse

Sygdommens forløb

Gode råd til dig, der har skizofreni

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af skizofreni?

Lær din sygdom at kende

Det er vigtigt at lære om, de symptomer du har, og hvordan du kan takle dem. Alle unge der diagnosticeres med skizofreni modtager tilbud om undervisning i sygdommen.

Vær bevidst om dine tidlige tegn

Du kan selv være med til at forebygge tilbagefald (en ny psykose) ved at være bevidst om de tidlige tegn på en psykose. Tegnene er personlige. Det betyder, at de er forskellige fra person til person.

Tidlige tegn kan bl.a. være, at man op til en psykose bliver mere irritabel, isolerer sig mere, sover mindre, og bliver mere trist. Det kan være uoverskueligt at skulle huske tilbage på, hvordan man havde det op mod tiden, hvor en psykose brød ud. Men du kan sammen med din behandler udfylde skemaer, hvor symptomer er beskrevet. Skemaerne kan hjælpe dig til at blive klar over, hvad der gik forud for psykosen.

Lav en aftale med dine pårørende

Det er en god idé, at du sammen med dine forældre og nærmeste pårørende laver en aftale om, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på tegn på et tilbagefald. Det er også vigtigt, at dine forældre og pårørende ved, hvilke personlige tegn du udviser, hvis du er i fare for at få et tilbagefald. Nogle unge ønsker ikke at deres forældre skal informeres, og de ønsker ikke at forældrene skal kende til deres symptomer. I så fald er det vigtigt, at der er andre personer, som du kan have tillid til.

Notér, hvad der virker godt for dig, når du har det skidt

Du kan skrive ned, hvad der er godt for dig at gøre i situationer, hvor du har det skidt. Det kan fx være at være sammen med andre mennesker, at være alene, at gå en tur eller at se en film. Skriv gerne huskekort eller brug din kalender eller mobil, så du altid kan have noterne med dig.

Følg den medicinske behandling

Det er vigtigt at følge den medicinske behandling i den tid, som din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser ift. din medicin, er det en god idé at tale med din behandler.

Sørg for at få en god søvn og sund kost

Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med regelmæssig søvn og husker dine måltider. Når overskuddet ikke er så stort, bliver man måske også nemmere fristet til at spise fast-food, men det er vigtig at have sunde spisevaner.

Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig
Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag.

Undgå alkohol i større mængder

Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer. På sigt kan et stort alkoholforbrug sammen med medicinen give leverskader.

Læg pauser og hvile ind i din hverdag

Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til fritidsaktiviteter og andre positive oplevelser.

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Det er vigtigt at forebygge tilbagefald af sygdommen - især fordi forskning har vist, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. 

Der er flere ting, man kan gøre for at forebygge tilbagefald:

Skær ned på forventninger og mød den unge, der hvor den unge er
Det er vigtigt at mindske presset på den unge, der ofte har nok gøre med at forholde sig til sin sygdom.

Skab struktur og rutiner i dagligdagen
Strukturen kan være mere eller mindre detaljeret alt afhængigt af den unges behov. Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske hvornår, så man kan nå at forberede sig.

Sørg for at den unge har mulighed for at slappe af
Skab en dagligdag uden for meget stress og med indlagte pauser.

Giv mulighed for at være alene
Det kræver meget energi af et ungt menneske med skizofreni at være til stede, nærværende og på lige fod med andre.

Prioriter den medicinske behandling
I Region Midtjylland er den antipsykotiske medicin gratis de første to år. Det er for at sikre, at den unges økonomi ikke hindrer behandlingen.

Botilbud kan være forebyggende

At få en plads på et psykiatrisk bosted kan også være forebyggende. Det kan være en skræmmende tanke, fordi det stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til hinanden. Både unge og forældre kan begynde at spekulere i, om de har gjort noget forkert.

Et bosted kan være en støtte til begge parter, når det bliver for svært at være sammen. Både forældre og børn kan have mange forestillinger om skyld og skam i forhold til sygdommen, og det kan blive problematisk, hvis hensynene til hinanden bliver de forkerte. Det kan fx være, at den unge synes, at det er svært at være hjemme, men vælger ikke at sige noget af hensyn til forældrene, som måske vil blive kede af det.

På et bosted vil både den unge og forældrene få råd og vejledning omkring samvær. Den unge vil også få hjælp til at genoptræne mistede færdigheder i det omfang, det er muligt. På mange bosteder er der også mulighed for skolegang og aktiviteter i dagligdagen.

Inddragelse af familien

Familien kan med information og viden om sygdommen være med til at sikre ro i den unges liv. Det kan forebygge tilbagefald. Familien kan lære om kommunikation med den unge så misforståelser undgås, og man nemmere kan tale om svære emner. Det kan være, at forældre skal have hjælp til ikke at være så involverede i sygdommen.

De kan også have brug for hjælp til, hvordan de kan takle de udtalelser, der kommer fra deres barn, hvis det er psykotisk. Mange forældre er usikre på, hvad de kan sige til deres barn, hvis han eller hun fortæller om stemmer eller andre hallucinationer.

Det er også vigtigt at inddrage netværket. Det gælder både for pårørende og skole eller ungdomsuddannelse. Kravene til den unge i fx skolen skal tilpasses, så der er taget de hensyn der måtte være relevante. Det kan fx være, at der skal søges om en personlig mentor, der kan vejlede i forhold til faglige udfordringer.

Gode råd til dig, der er pårørende

Livet som pårørende

De pårørende er utroligt vigtige i behandlingsforløbet. Der er videnskabeligt bevis for, at inddragelse af pårørende betyder meget for prognosen, og at sygdomsforløbet bliver lettere.Det er vigtigt, at man som pårørende først og fremmest tager vare på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis ikke man selv har det godt. 

Der er ingen tvivl om, at det er meget udfordrende at være forælder til et sygt barn. Det bringer mange følelser i spil, som tristhed, angst og afmagt. Det kan være svært at stå ved siden af og se sit barn have det svært. Samtidig har nogle forældre en oplevelse af, at hjælpen mangler eller kommer meget sent. Som forælder har man måske andre børn at tage hensyn til, og man har et arbejde at passe.

Forældre kan belastes i en sådan grad, at de udvikler depression. Forældre og pårørende kan få hjælp gennem deres egen læge, der kan henvise til psykologsamtaler via sygeforsikringen. De kan også henvende sig til patient- og pårørendeforeninger som f.eks. SIND eller Bedre Psykiatri. Disse foreninger afholder ofte kurser omkring specifikke sygdomme, og de tilbyder som regel rådgivning.

Forældre og pårørende vil ofte, hvis den unge giver samtykke til det, kunne hente konkrete råd og vejledning i, hvordan den unge støttes bedst i hverdagen hos behandleren i psykiatrien. Der kan laves fælles samtaler mellem behandler, den unge og de pårørende. 

Det er vigtigt at huske på, at søskende også er pårørende. Der findes forskellige tilbud til søskende, bl.a. i SIND og i psykiatrien. I ungdomspsykiatrien kan søskende deltage i psykoedukation sammen med deres forældre og eventuelle bedsteforældre, hvis de har en alder, hvor de kan modtage og forstå den samme undervisning som forældrene. Søskende kan også tilbydes enkelte afklarende samtaler hos den faste behandler efter samtykke fra den unge med skizofreni.

Hvad kan du som forælder gøre for at støtte dit barn?

Støt op om behandlingen

  • Opsøg viden om sygdommen. Jo mere viden du har, jo bedre kan du hjælpe.
  • Støt behandlingen og behandleren. Er der noget du ikke forstår, så spørg.
  • Giv plads, giv slip. Det kan være svært at turde give slip og stole på, at andre vil kunne hjælpe dit barn på den rigtige måde. Men det er vigtigt at jeres relation kan blive ”normaliseret”, og at hjælperrollen overgår til behandleren og andre professionelle. Det vil give både dig og dit barn et frirum fra sygdom.
  • Fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel og accepter, at du ikke kan løse alle problemer.
  • Hold øje med advarselstegn

Vær tålmodig

  • Løs problemerne trin for trin med gradvise forandringer
  • Sænk forventningerne
  • Rom blev ikke bygget på en dag! Forandringer tager tid og tålmodighed er vigtig.

Bevar håbet

  • Lav evt. en aftale med dit barn om, at du må kontakte behandleren, hvis der opstår symptomer på sygdommen.
  • Husk skizofreni er ikke nogens skyld! Selvbebrejdelser eller bebrejdelser mod andre forandrer intet. Se fremad i stedet.
    Hold fast i håbet - Hjælp dit barn til at tro på, at han eller hun får det bedre.
  • Støt dit barn. Udtryk dine egne holdninger og følelser i stedet for at kritisere. Husk også at rose og støtte dit barn i at holde fast i behandlingen.

Husk på: Mange med skizofreni har ringe eller ingen erkendelse af at være syg. I disse perioder er det vigtigt ikke at prøve at overbevise dit barn om det modsatte. Støt derimod til fortsat kontakt til behandleren.

Hvad kan du som forælder gøre for dig selv?

  • Bliv fortrolig med sygdommen, opsøg viden.
  • Deltag i pårørendeundervisning eller pårørendeseminarer, hvor du kan få et fællesskab med andre pårørende til mennesker med sygdommen skizofreni.
  • Undgå overinvolvering. Det er vigtigt at respektere hinanden som selvstændige mennesker og undgå at overskride dit barns grænser.
  • Accepter, at du ikke altid har overskud til at yde så megen hjælp, som der måske er behov for – vi har alle en grænse for, hvad vi magter.
  • Husk at passe på dig selv. Giv dig tid og lov til at finde nogle steder eller aktiviteter, hvor du som pårørende kan få ”ladet op” og få nye kræfter.

Særligt for søskende

Foreninger og tilbud til børn og unge

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
www.mindhelper.dk


Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
www.snakomdet.dk 


Som andre - når mor eller far har en psykisk lidelse

www.somandre.dk


En som mig - når søskende eller forældre har en psykisk sygdom

For unge mellem 12-17 år.
Ensommig.net


Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
www.headspace.dk

Rådgivningstelefonen

Den Psykiatriske Rådgivningstelefon

Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.

Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.

Tekst på denne side er opdateret januar 2022 (version 1.03).

Senest revideret af: Martin Hansen, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

 

Direkte link til denne side: www.print.skz1.ps.rm.dk