Om autisme hos børn og unge

Undersøgelser viser, at cirka 1-2 procent af en befolkning har autismespektrumforstyrrelser. Det vil sige 1-2 pr. 100 personer. 

Antallet af mennesker, der får diagnoserne har været stærkt stigende de senere år. En del af forklaringen herpå er, at fagfolk og forældre er blevet bedre til at opdage børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Det har desuden en betydning, at mennesker med mildere symptomer i dag også får stillet en diagnose.

Graden af vanskeligheder ved autisme kan variere meget fra person til person. Der er altså tale om et spektrum. I denne tekst vil vi derfor bruge betegnelsen ’autismespektrumforstyrrelser’.

Her er der i den ene ende af skalaen personer, som kun oplever lette vanskeligheder. I den anden ende af spektret ses svære symptomer. Derfor har man behov for intensiv støtte hele livet.

Symptomerne kan desuden være forskellige alt afhængig af, om det er et barn, en ung eller en voksen, der har dem. Det kan også se forskellig ud hos piger og drenge.

Autismespektrumforstyrrelser vil være til stede hele livet. Det er dog vigtigt at huske, at der er gode muligheder for udvikling af færdigheder. Det gælder både socialt og fagligt. Nogle vil dog have brug for mere eller mindre støtte igennem livet.

Indenfor ICD-10 diagnose-systemet omfatter autismespektrumforstyrrelser følgende diagnoser:

• Infantil autisme
• Atypisk autisme
• Aspergers syndrom
• Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse
• Uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Den specifikke diagnose afhænger af symptomernes sværhedsgrad og i hvilken alder, de viser sig. Nogle får først stillet en diagnose som ung eller voksen. Inden for de næste år overgår Danmark til et opdateret diagnosesystem ICD-11.