Rettigheder for børn i psykiatrien (0-14 år)

Dit barn får tildelt en kontaktperson fra den afdeling/det afsnit, han/hun er tilknyttet. Vi udleverer et kontaktkort med navn og telefonnummer på kontaktpersonen.

Kontaktpersonen hjælper med at skabe sammenhæng i behandlingen og hjælper dig og dit barn med at få svar på eventuelle spørgsmål.

Hos Patientkontoret kan du få vejledning og rådgivning om dit barns rettigheder som patient. Patientkontoret kan også hjælpe dig med at klage, hvis der er noget, du er utilfreds med.

Patientkontoret er uafhængig af regionen i deres konkrete vejledning til dig og dit barn som patient. Medarbejderne på patientkontoret har tavshedspligt og vil ikke uden dit samtykke henvende sig til hospitalsafdelinger m.v.

Hvis dit barn under sin indlæggelse udsættes for tvang, skal han/hun have tildelt en patientrådgiver. Et tvangsindgreb kan være tvangsindlæggelse, frihedsberøvelse eller behandling under tvang, som I som forælder ikke har samtykket til.

Patientrådgiveren skal besøge dig og dit barn hurtigst muligt og senest 24 timer efter at tvangen er iværksat og derefter mindst én gang om ugen.

Patientrådgiveren skal vejlede jer om alt i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling. Rådgiveren kan også hjælpe jer med at klage, hvis I får behov for det.

Der kan bruges tolk, hvis det er nødvendigt for, at du og/eller dit barn kan forstå den information, som I får i forbindelse med dit barns behandling.

Det er personalet, som vurderer, om en tolk er nødvendig, og som sørger for at bestille tolken.

Tolkebistanden er gratis.

Vi ønsker at samarbejde med forældrene til mindreårige patienter i så høj grad som muligt. Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, samarbejder vi som udgangspunkt med den, der har forældremyndigheden. Hvis der gives samtykke til det, samarbejder vi også med den, der ikke har forældremyndigheden.

Hvis du har forældremyndigheden, har du ret til at få information om dit barns helbredstilstand, sygdom og behandlingsmuligheder. Du skal også have information om risici og eventuelle bivirkninger ved behandlingen og om konsekvenserne, hvis du ikke ønsker, at dit barn behandles. Du har også ret til at få oplysninger om resultatet af behandlingen.

Hvis du har forældremyndigheden, har du som udgangspunkt ret til aktindsigt i dit barns journal. Det betyder, at du har ret til at se journalen og evt. få en kopi af den.

I særlige tilfælde kan der være afgørende hensyn til barnet eller andre, der kan begrunde en begrænsning i aktindsigten.  

Det er ikke muligt at se journaler for børn under 15 år på sundhed.dk, da det kræver digital signatur.

Journalen kan være svær at forstå, da den er et arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Hvis du ønsker det, kan personalet hjælpe dig med at forklare indholdet.

Journalen indeholder blandt andet oplysninger om:

• Diagnose
• Sygdomsforløb
• Resultater af undersøgelser
• Korrespondance med praktiserende læge, myndigheder og eventuelt pårørende

Hvis man som forælder ikke har forældremyndigheden, har man, efter anmodning, ret til at få orientering om sit barns forhold. Man kan blive orienteret mundtligt eller skriftligt, men har ikke ret til aktindsigt. Der kan være tilfælde, hvor man kan nægtes oplysninger. Hvis dette sker, kan man klage til Styrelsen for Patientklager.

Hvis dit barn bliver indlagt, skal personalet udfærdige en behandlingsplan inden 7 dage. Typisk er der en foreløbig behandlingsplan inden for et døgn. En foreløbig behandlingsplan er en plan med observationsdiagnoser eller kortfattede diagnostiske overvejelser samt undersøgelser og behandling. En behandlingsplan skal være på plads inden for en uge.

Personalet samarbejder med dig om behandlingsplanen, hvis det er muligt. Du får en kopi af din behandlingsplan, medmindre du ikke ønsker det.

Hvis dit barn får ambulant behandling - dvs. uden at være indlagt - sørger personalet for at udarbejde en behandlingsplan senest i forbindelse med din 2. samtale.

Personalet samarbejder med dig og dit barn om behandlingsplanen, hvis det er muligt. Du får en kopi af behandlingsplanen, medmindre du ikke ønsker det.

Behandlingsplaner revurderes ved:

• Afvigende undersøgelsesresultater
• Betydelig ændring i dit barns tilstand
• Ændringer i den overordnede behandlingsstrategi
• Ændringer i dit barns diagnose
• Afsluttet udredning

For børn og unge under 15 år er det indehaveren af forældremyndigheden, der kan give informeret samtykke på barnets vegne. Barnet skal inddrages mest muligt i drøftelserne af behandlingen.

Den behandlingsansvarlige, for eksempel dit barns egen læge, skal give dig grundig information om dit barns sygdom og behandling. Du skal også have information om konsekvenserne, hvis du ikke ønsker behandlingen sat i gang. Det er det, der menes med, at du som forælder skal informeres, inden du giver dit samtykke.

Et samtykke kan altid trækkes tilbage.

Der er dog undtagelser for, hvornår det kræves, at du giver dit informerede samtykke.

• Hvis dit barn er i en livstruende situation og har behov for øjeblikkelig behandling, og det ikke er muligt at indhente et informeret samtykke fra dig, vil barnet blive behandlet uden samtykke.
• Under visse særlige betingelser giver psykiatriloven mulighed for at iværksætte behandling uden dit informerede samtykke.
• Psykiatriloven giver også mulighed for anvendelse af anden tvang. Tvangsindgreb er indgreb, som du ikke har givet samtykke til. Tvang kan dog først anvendes, når der er gjort, hvad der er muligt for at opnå dit samtykke, og altid efter et mindste middels princip. Det betyder, at personalet kun vil anvende den tvang, der er absolut nødvendig af hensyn til dit barns behandling. Et tvangsindgreb kan fx være tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse eller fiksering.

Der er knyttet strenge betingelser til anvendelsen af tvang, og patienter, der udsættes for tvang, har særlige rettigheder, f.eks. hurtig klageadgang og tildeling af en patientrådgiver, der skal vejlede og bistå, bl.a. i forbindelse med eventuelle klager. Se afsnittet "Patientrådgiver" længere oppe på denne side.

Hovedreglen er, at du og dit barn selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. Manglende adgang til offentlig befordring giver i sig selv ikke ret til befordring og/eller befordringsgodtgørelse.

I særlige tilfælde kan I få tilskud til Jeres befordringsudgifter eller blive kørt med Region Midtjyllands taxaordning, evt. ambulance, hvis Jeres helbredstilstand gør det nødvendigt.

Du kan læse mere om betingelserne for befordring og befordringsgodtgørelse her.

I særlige tilfælde er brugen af tvang over for psykiatriske patienter nødvendig af hensyn til patienten selv eller andre personer. Tvang kan være frihedsberøvelse og behandling under tvang.

Ifølge psykiatriloven er der ikke tale om tvang i de tilfælde, hvor patienten er under 15 år og der foreligger informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Du kan som indehaver af forældremyndigheden til dit barn give samtykke til behandlingen på den mindreåriges vegne, selvom barnet protesterer. Der er tale om magtanvendelse ift. den mindreårige under 15 år i de situationer, hvor der foreligger informeret forældresamtykke til indgrebet, mens der er tale om tvang i de situationer, hvor forældrene ikke har givet informeret samtykke.

Der må ikke bruges tvang, før der er gjort alt for at få dig og dit barn til at medvirke frivilligt.

Tvang skal udøves så skånsomt som muligt, med størst mulig hensyn til dit barn som patient, så barnet ikke oplever unødig krænkelse eller ulempe.

Mindreårige under 15 år, hvor forældrene har givet samtykke til behandlingen, er ikke omfattet af psykiatrilovens retssikkerhedsgarantier (beskikkelse af patientrådgiver, underretning, obligatorisk efterprøvelse og klageadgang). I skal dog have tilbudt en opfølgende samtale efter indgrebet. Desuden har overlægen på afdelingen pligt til at indberette indgreb udført over for børn under 15 år, uanset om indgrebet er sket med forældresamtykke.

Mindreårige under 15 år, hvor forældrene ikke har givet samtykke til behandlingen, er omfattet af de retssikkerhedsgarantier, der er fastsat i psykiatriloven, f.eks. beskikkelse af patientrådgiver og klageadgang. Patientrådgiveren rådgiver og hjælper Jer med eventuelle klager til patientklagenævnet og domstolene.

Reglerne om anvendelse af tvang i psykiatrien står i Psykiatriloven.

Som forældre til et barn, der er patient, kan du som udgangspunkt frit vælge mellem alle offentlige hospitaler i hele landet. En hospitalsafdeling kan dog afvise patienter, hvis afdelingen har væsentligt længere ventetid end andre lignende afdelinger.

Sådan gør du

Hvis du gerne vil have dit barn på et andet offentligt hospital, kan du kontakte den afdeling, barnet er henvist til. De vil så sørge for at sende henvisningen til det hospital, du har valgt.

Læs mere

På mitsygehusvalg.dk kan du se ventetiden på de offentlige hospitaler, og du kan kontakte Patientkontoret, hvis du har brug for hjælp.

Læs mere om retten til at vælge et andet offentligt sygehus på sundhed.dk.

Ventetider på behandling kan du finde på Sundhedsstyrelses hjemmeside www.venteinfo.dk

Skal dit barn vente mere end 30 dage på en psykiatrisk undersøgelse og behandling, har I ret til udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at du kan vælge, at dit barn bliver undersøgt eller behandlet på de privathospitaler, som regionerne har aftale med. Det gælder dog kun, hvis ventetiden på de private behandlingstilbud er kortere end ventetiden på de psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland.

Læs mere om frit sygehusvalg på sundhed.dk.

Læs mere om retten til at komme på privathospital på sundhed.dk.

Ventetider på behandling kan du finde på Sundhedsstyrelses hjemmeside www.venteinfo.dk

Som patient har dit barn ret til at få undersøgt, hvad han/hun fejler (blive udredt) inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Hvis det ikke er muligt at udrede dit barn inden for tidsfristen, skal du have en udredningsplan. Planen skal indeholde oplysninger om tid og sted for de undersøgelser, som hospitalet forventer er nødvendige for, at dit barn kan videreudredes.

Hvis dit barn ikke kan blive udredt på et hospital i din bopælsregion kan du vælge, at dit barn skal på privathospital (udvidet frit sygehusvalg).

Hvis der i forbindelse med undersøgelse eller pleje er sket fejl, eller dit barn har været udsat for en konkret risiko for skade, er der tale om en utilsigtet hændelse.

Du og dit barn kan fortælle om oplevelsen ved at bruge hjemmesiden www.dpsd.dk. Her skriver I til en database for utilsigtede hændelser. Rapporten vil blive sendt til den afdeling på hospitalet, hvor hændelsen er sket. Afdelingen undersøger herefter, hvad de kan gøre for at undgå, at noget lignende sker igen. Vær opmærksom på, at afdelingen ikke er forpligtet til at give dig et svar.

Hvis sundhedspersoner, ambulancereddere mv. oplever en utilsigtet hændelse, er de forpligtet til at indberette den. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du læse mere om, hvordan indberetninger af utilsigtede hændelser bliver anvendt for at øge patientsikkerheden.

Er der forhold omkring dit barns behandling, du ikke er tilfreds med, kan du i første omgang henvende dig til personalet eller til afdelingsledelsen. Du kan også kontakte Hospitalsledelsen i Region Midtjylland.

Læs mere på vores side om klagemuligheder.

www.naevneneshus.dk
Her kan du finde information om Det Psykiatriske Patientklagenævn.

www.patienterstatningen.dk
Patienterstatningens hjemmeside med oplysninger om den offentlige erstatningsordning for patienter.

www.retsinformation.dk
På hjemmesiden kan du søge i alle love og alle regler (bekendtgørelser, cirkulærer mv.), der udstedes af ministerierne og de centrale statslige myndigheder samt i Folketingets dokumenter.

www.sst.dk
Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor du bl.a. finder oplysninger om tavshedspligt m.v.

www.stps.dk
Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

www.stpk.dk
Styrelsen for Patientklagers hjemmeside med oplysninger om bl.a. patientklager, erstatning og utilsigtede hændelser.

www.sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside bl.a. med oplysninger om patientrettigheder mv.

www.sundhed.dk
sundhed.dk er det offentlige sundhedsvæsen på nettet.

Du kan også finde andre relevante informationer via de forskellige bruger- og pårørendeforeninger