Når man har skizotypi, oplever man forstyrrelser i adfærd, tanke- og følelsesliv. Hvilke symptomer man har, kan variere meget fra person til person.

Skizotypi blev tidligere kaldt for grænsepsykose. Når man har skizotypi, vil man ikke opleve egentlige psykoser, men man kan have psykosenære oplevelser.

Videoen er produceret af Psykiatrifonden og kan ses på Psykiatrifondens hjemmeside.

Symptomer på skizotypi er mere eller mindre vedvarende. De kan virke som nogle grundlæggende træk ved personligheden. Fx at man foretrækker soloaktiviteter eller at man har en karakteristisk, anderledes måde at tale på.

Når man har skizotypi, kan man have tankeforstyrrelser, svært ved at finde sin egen identitet og problemer med at begå sig socialt.

Psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger fylder kun lidt eller slet ingenting, når man har skizotypi. Man vil ikke opleve egentlige psykoser, men man kan have psykosenære oplevelser, hvor man kan blive i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi.

Psykose eller nærpsykose

Hvor man i en psykose er overbevist om, at det man oplever, er sandt (fx: Der er en stemme, der taler til mig), er man i en nærpsykose mere usikker på oplevelsen (Det er som om, der er en stemme, der taler til mig).

Mikropsykose

Ved skizotypi kan man opleve psykotiske symptomer i meget kort tid – typisk sekunder eller minutter. Det kaldes for mikropsykose.

Kernesymptomer på skizotypi

• Følelser virker mindre stærke
  Man har svært ved at mærke sine følelser eller ens følelser kan virke mindre stærke. Man kan også være i tvivl om, hvad man egentlig mærker. Og om sin egen identitet i det hele taget (hvem er jeg?). Man kan virke mindre begejstret end normalt, uengageret eller følelseskold.
• Svært ved at indgå i sociale sammenhænge
  Man kan have svært ved at indgå i relationer med andre. Man er i tvivl om, hvordan man skal opføre sig, og man har en tendens til at overanalysere alt. Mange vil begynde at isolere sig, da det kræver mange ressourcer at være sammen med andre.
• Tankeforstyrrelser
  Man kan opleve tankemylder eller tankestop. Koncentrationen kan være svækket, man kan fx have svært ved at finde de rigtige ord. Måden, man tænker på, kan være anderledes. Man begynder måske at sætte ord sammen på en ny måde, der kun giver mening for en selv.

Andre symptomer på skizotypi

• excentrisk, sær eller aparte opførsel eller udseende
• sære ideer eller magisk tænkning
• mistroiske eller paranoide ideer
• Gentagende tanker, der kan minde om tvangstanker, men hvor man ikke i samme grad kæmper imod. Tankerne kan fx have aggressivt indhold.
• Stærke sanseoplevelser: man kan fx opleve at almindeligt dagslys pludselig blænder én eller at lyde omkring en forstærkes voldsomt.

Det varierer fra person til person hvilke undersøgelser og samtaler, man skal igennem, for at blive undersøgt for skizotypi. De fleste starter med at have en indledende samtale med en læge, psykolog eller sygeplejerske.

Til samtalen vil du blive bedt om at beskrive dine symptomer. Hvis nogle af dine familiemedlemmer eller andre pårørende deltager i samtalen, kan de også hjælpe med at beskrive dine symptomer.

For at få stillet diagnosen skizotypi, skal du have haft symptomer i mindst to år.

Mange har været igennem et længere udredningsforløb, før de får stillet diagnosen skizotypi. Det skyldes, at symptomer på skizotypi kan minde om symptomer på andre sygdomme, fx skizofreni, angst, depression eller personlighedsforstyrrelse. Mange er derfor blevet undersøgt for andre psykiske lidelser, før de bliver undersøgt for skizotypi.

Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med dig og ud fra dine behov. Dine pårørende kan inddrages i behandlingen, hvis du ønsker det.

Hvor længe du skal være i behandling afhænger af en individuel vurdering. Forløbet er dog som oftest længevarende, typisk flerårigt. 

Behandlingen kan fx. være:

• Støttende samtaler med en fast behandler
• Psykoedukation for dig og dine pårørende
• Medicin
• Fysioterapi
• Gruppebehandling, hvor er der fokus på hvordan man kan mestre problemer i hverdagen
• Social behandling og støttemuligheder.

Støttende samtaler

Når du er tilknyttet en klinik i Psykiatrien i Region Midtjylland, får du en fast kontaktperson, som du har løbende samtaler med. Sammen med din kontaktperson aftaler du, hvor ofte samtalerne skal finde sted. Det afhænger af dit behov.

Samtalerne tager udgangspunkt i kognitiv terapi og vil være af støttende karakter. I samtalerne er der fokus på de problemstillinger, som fylder for dig lige nu. Dig og din kontaktperson vil undersøge, hvordan du kan håndtere problemerne.

Psykoedukation for dig og dine pårørende

Du og dine pårørende bliver tilbudt undervisning i skizotypi. Det kan enten foregå i grupper eller som individuelle samtaler. Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. Her kan du få viden og forståelse for dine vanskeligheder samt vejledning i, hvordan du kan mestre dine symptomer.

Medicin

Det er ikke alle med skizotypi, som får medicin. En læge vil i samarbejde med dig vurdere, om du kan have gavn af medicin.

Psykiatrisk fysioterapi

Der er sammenhæng mellem krop og psyke. For nogle kan fysioterapi derfor være en del af behandlingen.

Gruppebehandling

Behandling i grupper kan være givende. Her kan du møde andre, som har skizotypi, og I kan udveksle erfaringer.

Social behandling og støttemuligheder

Social behandling kan omfatte inddragelse af familie, arbejdsplads, uddannelsessted og kommunale sagsbehandlere. Det er de kommunale sagsbehandlere, som afgør, hvilke støttemuligheder du kan have brug for.

Der kan fx være behov for hjælp til at klare praktiske opgaver i hjemmet, hjælp til at overskue din økonomi eller støtte til at komme ud blandt andre mennesker.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler skizofreni og skizotypi i disse teams:

• AUH Psykiatrien i Skejby: Afdeling for Psykoser - Psykiatrisk Klinik 1 og Psykiatrisk Klinik 2
• Regionspsykiatrien Horsens: Team for psykoser og Team for nyopdaget skizofreni
• Regionspsykiatrien Midt: Team for psykotiske lidelser (Viborg og Skive) og Psykoseteam (Psykiatriens Hus i Silkeborg)
• Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik 2 og Psykiatrisk Klinik Rønde
• Regionspsykiatrien Gødstrup: Team for Psykotiske Lidelser