Skizofreni er en  psykisk sygdom. Den er kendetegnet ved ændringer i måden at opfatte sig selv, andre og verden på. Det kalder man at have en psykose. Typiske tegn på skizofreni kan være, at man:

• Hører stemmer
• Ser ting, andre ikke kan se
• Opfatter verden anderledes end andre
• Mangler energi
• Har svært ved at tage initiativ
• Har svært ved planlægge og udføre opgaver.

Herudover kan man i perioder have angst og tendens til depression. Sygdommen kan derfor betyde, at det kan være svært at have et velfungerende studie-, arbejds- og familieliv. Der er dog også mennesker med skizofreni, som kommer sig og fungerer fint i en hverdag med familie og arbejde.

Nogle tror, at personer med skizofreni har flere personligheder. Personlighedsspaltning er dog ikke et træk ved skizofreni. Tidligere har der også været andre myter om skizofreni. Man troede bl.a., at skizofreni:

• skyldtes ”dårlig opdragelse”
• var forældrenes skyld
• var kronisk og ikke kunne behandles.

Man troede desuden, at mennesker med skizofreni enten var geniale eller dårligt begavede.Flere tænkte også, at mennesker med skizofreni var kriminelle og farlige.

Det ved vi i dag

I dag ved vi, at skizofreni er en sygdom i hjernen. Forskning har desuden vist:

• at sygdommen både skyldes arv og miljø. Det vil sige vores gener og de omgivelser vi opholder os i.
• at mennesker med skizofreni er lige så begavede som andre mennesker
• at mennesker med skizofreni ikke er mere kriminelle end andre. Men under en psykose kan man blive aggressiv og opkørt, hvis man fx oplever, at andre forfølger én
• at skizofreni kan have forskellige forløb. Nogle er syge hele livet. Andre bliver helt raske.

Inden sygdommen bryder ud, er der ofte en periode, hvor man begynder at fungere dårligere. Det kan både være socialt og arbejdsmæssigt. Perioden kan vare fra måneder til år. Måske isolerer man sig og mister interessen for de ting, man ellers holdt af. Perioden kaldes forvarselsperioden. Derefter kommer selve sygdomsudbruddet.

Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser:

1. Den akutte fase
   En fase præget af angst, kaos og psykotiske symptomer.
   
   
2. Stabiliseringsfasen
   Man begynder i behandling og får det gradvist bedre. Man skal til at erkende, at man har en sygdom og lære at leve med den.
   
   
3. Vedligeholdelsesfasen
   Man skal arbejde på at vedligeholde de gode resultater, man har opnået, og måske få det endnu bedre.

Tilbagefald

Desværre får nogle tilbagefald. Ved et tilbagefald kommer man tilbage til den akutte fase. Det sker oftest, fordi man er stoppet med at tage sin medicin, kommer ud for en stor belastning eller starter på et misbrug.

Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med behandlingen for at forebygge flere psykoser. Hvis du igen bliver psykotisk, tager behandlingen længere tid. Der er desuden risiko for, at du ikke kommer dig helt igen.

Man kan godt komme sig

Det er muligt at få det bedre. Den tankegang bygger recovery på. Recovery er en proces, hvor du bruger den viden, du har om din sygdom til at få det bedre.

Det er ikke nødvendigvis målet, at du slipper helt af med dine symptomer. I stedet skal du lære nogle strategier til at tackle dem, så de fylder mindst muligt i din dagligdag.

Det er vigtigt at huske på, at livskvalitet og funktionsniveau ikke nødvendigvis følges ad. Man kan godt have et godt liv, selvom funktionsniveauet ikke er så højt, som hvis man var rask.

Skizofreni er en sygdom i hjernen. Den kan opstå, hvis man har gener, som giver en risiko for at udvikle sygdommen. Der findes dog ikke kun én forklaring på, hvorfor man får skizofreni.

I dag forstås skizofreni ud fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil sige, at nogle mennesker er særligt sårbare. Derfor udvikler de lettere skizofreni, hvis de bliver udsat for belastninger.

Der er større risiko for at udvikle skizofreni, hvis man er er i familie med en person, som også har det. Risikoen er højere, hvis det er en nær slægtning – fx forældre eller søskende.

Vi ved, at risikoen for at udvikle skizofreni er:

• 1 % i den almene befolkning
• 4 % hos et barnebarn til en person med skizofreni
• 10 % hos søskende til en person med skizofreni
• 13 % hos børn af en person med skizofreni
• 46 % hos børn af to forældre med skizofreni

Der er flere gener som har betydning for sygdommens udvikling. Alt afhængig af hvilke gener man har, kan man have en større eller mindre sårbarhed overfor sygdommen.

Det er dog ikke sikkert, at man får skizofreni, selvom man har de gener, som giver en risiko for at udvikle sygdommen. Der skal som regel nogle belastninger til, før sygdommen viser sig.

Før sygdommen viser sig, er man ofte udsat for en form for stress. Stress kan være mange ting. Det er ikke bare at have for travlt.

Stress og belastninger kan være:

Biologiske belastninger
Kan opstå allerede i fostertilstanden, hvis moren fx ikke spiser sundt nok. Iltmangel under fødslen kan også øge barnets risiko for senere at udvikle skizofreni. I puberteten kan de store ændringer i hormoner også få sygdommen til at udvikle sig.

Psykiske belastninger
Kan fx være at få en kæreste, slå op med en kæreste eller dødsfald.

Sociale belastninger
Kan være både positive og negative hændelser. Eksempelvis det at gå til eksamen, at begynde på et nyt arbejde eller at flytte hjemmefra.
Sådanne belastninger er almindelige. Man bliver kun syg, hvis man samtidig har en særlig sårbarhed.

Hjernen består af milliarder af nerveceller. De sender signaler til hinanden ved hjælp af signalstoffer. Mennesker med skizofreni har forstyrrelser i visse områder af hjernen, hvor signalstoffet dopamin er aktivt. Der ses også andre forstyrrelser i hjernen. Disse forsøger forskningen stadig at afklare betydningen af.

Sygdommen kommer som regel snigende. Den kan dog også starte meget pludseligt. Nogle har oplevet vanskeligheder allerede i barndommen. Det kan fx være, at man altid har haft svært ved at omgås andre.

Symptomerne kan være svære og invaliderende. Men de kan også være lette og næsten ubetydelige.

Nogle af symptomerne på skizofreni er:

• Hallucinationer
• Vrangforestillinger
• Forstyrrelser i sproget

Dem og flere andre kan du læse mere om herunder.

På hospitalet vil du måske høre din læge bruge ordene ’positive symptomer’. Det er blot et andet navn for psykotiske symptomer.

Har du psykotiske symptomer, har du en opfattelse af virkeligheden, der ikke svarer til den, andre har. Det kan fx komme til udtryk ved:

• Hallucinationer
• Påvirknings- og styringsoplevelser
• Vrangforestillinger

Hallucinationer vil sige, at hjernen opfatter sanseindtryk, som ikke virkeligt er til stede.

Hallucinationer kan forekomme på alle sanser:

Hørelsen
Mange hører lyde, eller stemmer der taler om én

Smagssansen
Ting kan fx smage råddent eller af benzin

Synssansen
Man kan fx  se mennesker eller ting, andre ikke ser

Lugtesansen
Man kan fx opleve at kunne lugte giftgas

Følesansen
Man kan fx have en oplevelse af, at nogen rører ved en
 

Man kan opleve, at ens tanker kan høres af andre. Nogle føler også, at andre mennesker kan overføre deres tanker til én, og at man kan blive påført handlinger og tanker fra andre. Det giver en følelse af, at det ikke er ens egne handlinger og tanker – men andres.

Personer med skizofreni kan have mærkelige små bevægelser. Måske går man på tæer, aer sig på hovedet på en bestemt måde eller har konstant hævede øjenbryn. Symptomerne var tidligere mere almindelige og alvorlige, end de er i dag.

Vrangforestillinger er forestillinger, som kun giver mening for en selv. De deles ikke af andre og kan ikke rettes.  Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik. Det vil sige at alt bekræfter forestillingen. Enhver erfaring, som for andre ville afkræfte forestillingen, vil for den syge være et bevis på, at forestillingen er virkelig.

Forskellige typer vrangforestillinger

Forfølgelsesforestillinger
De mest almindelige vrangforestillinger. Det vil sige, at man oplever at være overvåget og forfulgt. Man kan fx føle sig forfulgt af CIA, fordi man mener, at man har en værdifuld viden.

Storhedsforestillinger
Man kan fx være over bevist om, at man har en mission, hvor man skal redde verden. Det kan også være, at man føler at tv og radio henvender sig direkte til én med særlige budskaber.

Vrangforestillinger om kroppen
Man kan have en forestilling om, at ens krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, organer flytter rundt i kroppen, eller kroppen er ved at gå i opløsning. Man kan også få en ide om, at man lider af alvorlige sygdomme.

Flere oplever tab af tidligere færdigheder. Du kan altså ikke det samme, som du kunne før. De tab kan gøre det svært at få en normal dagligdag til at køre, bl.a. fordi du mangler overblik og overskud.

På hospitalet vil du måske høre din læge bruge ordene ’negative symptomer’. Det er blot et andet navn for at miste færdigheder.

Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er din personlighed. De er tegn på sygdom. Du er stadig det samme menneske, som før du blev syg. Man kan blandt andet opleve:

Følelsesaffladelse
Følelser bliver mindre ”stærke”. Det kan fx blive svært at føle rigtig glæde, sorg og vrede.

Initiativløshed og passivitet
Man kan have problemer med at tage initiativ og komme i gang med opgaver. Mange, der har skizofreni, får færre interesser og mindre energi.

Forringelse af kontakt
Man kan få svært ved at forstå og læse andres intentioner og hensigter.

Isolation
Man kan begynde at holde sig mere for sig selv. Det kan fx blive ubehageligt eller direkte skræmmende at skulle give et andet menneske et knus.

Tvivl/ambivalens
Der kan opstå modsatrettede tanker og følelser. Det kan betyde, at man får svært ved at beslutte sig. Det ene øjeblik vil man måske gerne i biografen - det næste vil det være rædselsfuldt at skulle i biografen.
Symptomerne ikke er tegn på dovenskab. Det er derimod sygdomstegn.

Måden man tænker og taler på kan ændres. Sproget kan blive mindre udtryksfuldt med ord og sætninger, som kun giver mening for en selv. Man kan give ordene en ny mening, eller danne nye ord, som ikke findes. Sproget kan blive så forstyrret, at andre slet ikke kan forstå det, man siger.

Man kan også opfatte andres udtalelser meget konkret. Hvis en person eksempelvis siger: ”Jeg dør af grin!”, kan det blive opfattet som om, at vedkommende rent faktisk dør.

Mange med skizofreni oplever også, at tankerne myldrer rundt i hovedet, og at det er svært at fastholde dem. Andre kan opleve, at tankerne pludseligt går helt i stå.

Den tryghed vi normalt har omkring, hvem vi er, hvem andre er, og hvordan verden er, kan forsvinde.  Man kan fx være overbevist om, at alle andre mennesker er skuespillere, der ønsker at narre en, og at verden er falsk og bare er en scene. Man kan også opleve, at ting ændrer farve, eller at fornemmelsen af tid ændrer sig.

75-80 % af mennesker der lider af skizofreni har problemer med:

Opmærksomheden
Det kan være svært at holde koncentrationen over længere tid. Fx kan man få problemer med at gå i skole. Man kan også lettere blive forvirret

Reaktionstid
Man har brug for længere tid til at udføre dagligdagsopgaver

Problemløsning
Man kan have svært ved at planlægge, udføre og holde styr på fx madlavning, rejser og økonomi

Hukommelsen
Man kan fx have problemer med at lære nye ting, og man kan glemme at holde aftaler

Symptomerne kan påvirke dagligdagen

Alle disse symptomer kan gøre mange ting i hverdagen sværere. Det kan fx blive svært at fastholde et job og at være sammen med andre mennesker. Nogle kan have svært at få dækket selv de basale behov, som mad, søvn og hygiejne.

Det at blive ramt af sygdom kan medføre, at nogle får tanker om, at det ville være nemmere ikke at være til. Måske får man også tanker om at tage sit eget liv. Hvis der opstår selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp, så man kan få det bedre igen. Du kan søge hjælp her.