OPUS er et behandlingstilbud til mennesker over 18 år, som for første gang skal i behandling for skizofreni. Der er tale om behandling uden indlæggelse, og forløbet varer op til to år.

Hvis man starter behandling, inden man er fyldt 18 år, varetages behandlingen af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Hvis man er 18 år eller derover varetages behandlingen af den lokale voksenpsykiatriske OPUS-klinik i enten Herning, Horsens, Aarhus eller Randers.

OPUS lægger vægt på at sætte behandling i gang så tidligt som muligt, efter at der er stillet diagnosen skizofreni.

Skizofreni er en psykisk lidelse, som for både patient og familie ofte er forbundet med en række sociale og psykologiske omkostninger. Vi har erfaring for, at en hurtig indsats kan give den bedst mulige bedring under sygdomsforløbet.

OPUS-personalet består af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og sekretærer. Så vidt muligt vil man have den samme behandler i de to år, behandlingen varer.

En erfaring fra en patient:

- Det er let at komme i kontakt med sin behandler! Det gav mig en form for tryghed eller oplevelse af nærhed. Der var et andet menneske, som ikke var hverken familie eller veninde, men som var oprigtigt interesseret i, hvad der skete mig, og hvordan jeg havde det – det, synes jeg, var fantastisk, at OPUS formåede at kunne gøre det.

Den praktiserende psykiater, lokalpsykiatrien/distriktspsykiatrien eller afdelinger i Regionspsykiatrien stiller diagnosen skizofreni og henviser til OPUS.

Unge under 18 år bliver undersøgt i ungdomspsykiatrien og får stillet diagnosen der.

Behandlingen kan foregå i eget hjem eller i OPUS’ lokaler i lokalområdet.

I samtaler med behandleren får patienten hjælp til at mestre hverdagen med en psykisk lidelse.

Behandlingen tilrettelægges i et samarbejde mellem behandler og patient og kan dreje sig om krisebehandling, håndtering af psykiske problemstillinger, hjælp til at komme i gang med arbejde eller undervisning, finde bolig og styre økonomien.

Samtalerne foregår efter principperne for kognitiv terapi. Behandleren fra OPUS skal ikke erstatte en eventuel støttekontaktperson, sagsbehandler eller andre foranstaltninger, men skal supplere og hjælpe med at få et samarbejde i gang.

Alle patienter i OPUS har mulighed for at få undervisning i, hvad skizofreni er, og hvordan behandlingen af sygdommen kan forløbe.

Undervisningen foregår individuelt eller i en gruppe, hvor man er sammen med andre patienter.

Vi kan tilbyde træning i at være sammen med andre og at tale med andre.

Formålet er at blive bedre til at forstå og at handle aktivt i sociale situationer. Træningen foregår ligesom ved psykoedukation i en gruppe med andre patienter.

De fleste patienter vil på baggrund af en lægefaglig vurdering blive tilbudt behandling med medicin.

Efter behandlingsforløbet i OPUS henvises man til fortsat behandling i
lokalpsykiatrien/distriktspsykiatrien.

OPUS inddrager familien og eventuelt andre pårørende i behandlingen, og det sker så hurtigt som muligt efter behandlingsstart.

Erfaringerne viser nemlig, at jo mere familien er med i arbejdet, jo bedre bliver den til at støtte patienten. Det kan medvirke til at mildne sygdomsforløbet.

Men involveringen vil kun ske med patientens samtykke.

OPUS-behandleren informerer om behandlingstilbuddet og yder løbende støtte til de pårørende, eventuelt i form af krisehjælp.

Vi tilbyder også familien og eventuelt andre pårørende at deltage i en
psykoedukationsgruppe med andre pårørende.

Desuden kan patienter og pårørende være med i flerfamiliegrupper. En flerfamiliegruppe består af 5-6 patienter, de nærmeste pårørende og to behandlere fra OPUS. I gruppen træner familierne i at løse problemer, samtidig med at man drager nytte af hinandens erfaringer.

Familiens medvirken spiller en vigtig rolle i behandlingen. Det kan faderen, som her fortæller, bekræfte:

»Det har en markant effekt på behandlingen, at de pårørende inddrages. Vi er jo medvirkende til at dæmpe problemer og stress, men vi er også med til at skabe problemer og stress.«

»Min søn har været psykisk syg siden 17 års alderen. I dag er han 26. Det kom snigende op gennem ungdomsårene, han havde svært ved at styre sit liv og kom ikke i gang med noget efter gymnasiet.«

»I starten oplevede min søn ikke, at han havde behov for behandling, men i dag er han glad for, at hans kontaktperson holder fast i ham. Vores søns kontaktperson er også vores kontaktperson, men det er helt grundlæggende, at alt sker efter accept fra vores søn. Ingen går bag om ryggen på den syge.«

OPUS har et tæt samarbejde med kommunerne, således at mennesker, som er eller har været i behandling i OPUS, kan få støtte til beskæftigelse og til at blive afklaret med hensyn til fremtidsplaner.

I OPUS er behandlerne hele tiden optaget af at udvikle og forbedre behandlingsmetoderne.

Det sker gennem forskning og kvalitetssikring, men ingen patienter medvirker uden at være blevet informeret både mundtligt og skriftligt og uden at have givet skriftligt samtykke.