5. september 2022

Det er godt seks måneder siden Psykiatrien flyttede ind på sin nye adresse i Gødstrup. I går åbnede hospitalet dørene op for 2500 borgere, der kom for at se det nye, flotte hospital. 

EN AF OS-ambassadører og PsykInfo Midt stod klar til en snak om at nedbryde tabuer om psykisk sygdom. En sengestue blev vist frem, og stande om behandlingsformer, tilbud og aktiviteter var hits blandt de mange nysgerrige borgere. Grillpølserne i gårdhaven var også til stor begejstring for de sultne besøgende.

De mange engagerede medarbejdere i gule veste gjorde dagen til en succes. De fortalte om alt lige fra spiseværksted og behandling i klinikkerne til miljøterapi og Virtual Reality. Mange gode spørgsmål blev besvaret, og de 40 kg bolsjer fik nemt ben at gå på.

Tak til alle besøgende, der havde lyst til at se nærmere på Psykiatrien.

Tryk gennem billedgalleriet og få en smagsprøve på de mange gode oplevelser fra dagen.