Om klinikken

Når du bliver indkaldt til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Voksne kan det være i enten Skejby eller Gødstrup. Det afhænger af, hvor du kan få den første ledige tid, og hvad du har brug for hjælp til.

Vi behandler voksne over 18 år, som har brug for hjælp til:

Du kan læse mere om spiseforstyrrelser her.

Din egen læge kan henvise dig til os, hvis der er mistanke om, at du har en spiseforstyrrelse.

I klinikken vil du møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Psykologer
  • Psykiatere
  • Diætister
  • Socialrådgivere
  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut.

Dit besøg

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en afklarende samtale med en psykolog. Samtalen varer en time. Du modtager indkaldelsen i din e-Boks.

Samtalen skal hjælpe os med at finde ud af, om du har en spiseforstyrrelse, og om vi kan tilbyde dig et forløb hos os.   

Det kan være, der er noget andet helbredsmæssigt, som er vigtigere at behandle end din spiseforstyrrelse. Hvis det er tilfældet, vurderer vi, om du skal i behandling her eller et andet sted. Det kan være hos:

  • En anden psykiatrisk afdeling
  • En privatpraktiserende psykolog.

Forundersøgelse i klinikken

Vi indkalder dig til en forundersøgelse, hvis vi efter den afklarende samtale vurderer, at et forløb hos os er det bedste for dig. Inden forundersøgelsen modtager du en række spørgeskemaer i dit indkaldelsesbrev, som du skal svare på digitalt hjemmefra.

Formålet med forundersøgelsen er at få et grundigt billede af, hvilke udfordringer og vanskeligheder du har. Den varer ca. 4-6 timer og foregår i vores klinik. Du skal selv medbringe madpakke til forundersøgelsen.

1-2 uger efter forundersøgelsen, kommer du til en samtale, hvor du får du at vide, om du kan starte i behandling hos os.

Læs mere om forundersøgelsen her.

Efter forundersøgelsen vurderer vi igen, hvad der er bedst for dig. Måske er der et andet tilbud, der er mere relevant for dig. Det kan f.eks. være hos:

  • En anden psykiatrisk afdeling
  • Din egen læge
  • En privatpraktiserende psykolog.

Uanset hvad hjælper vi med at finde den rette løsning for dig.

I behandling hos os

Behandlingen består oftest af samtaler, kostvejledning og evt. medicinering. Hvis din vægt er kritisk for dit helbred, handler det i starten om at øge din vægt. Vi øger den psykologiske del af din behandling i takt med, at du får det fysisk bedre. 

Vi anbefaler også brug af app'en Recovery Record til at registrere måltider. Læs mere om Recovery Record her.

Du kan også altid søge råd og vejledning hos din egen læge eller hos organisationer for patienter og pårørende.

Du deltager ofte i gruppebehandling. Det er sammen med andre, der har en spiseforstyrrelse. Du kan læse mere om de forskellige grupper og andre behandlingsmuligheder her:

I Skejby

I Gødstrup

 

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Til pårørende

Som pårørende til én med spiseforstyrrelse kan du være en vigtig del af behandlingsforløbet. Du er derfor velkommen til at deltage i samtaler ved os, hvis patienten giver samtykke til det.

Det er vigtigt, at du støtter patienten og hjælper os ved at fortælle, hvordan patienten udvikler sig. Hvis patienten er en del af en mestringsgruppe, skal du som pårørende deltage hver anden gang. Det er fjerde uge.

Du er altid velkommen til at ringe til os og spørge efter patientens behandler. Hvis behandleren ikke er tilgængelig, ringer de tilbage til dig.

Rådgivning og arrangementer for pårørende

Som pårørende kan søge råd og vejledning hos forskellige organisationer om spiseforstyrrelser for patienter og pårørende.

Vi afholder løbende arrangementer for pårørende til spiseforstyrrelse. Det er til dig, som i opstartsfasen har brug for viden om, hvordan du støtter din nærmeste. Du kan læse mere om vores arrangementer for pårørende i Skejby her.

 

Kontakt

Adresser og telefonnumre

Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Voksne

Afdeling for Depression og Angst

Skejby

Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K

8200 Aarhus N

Telefon: 7847 2120

Find vej til klinikken i Skejby

Send mail til klinikken i Skejby via borger.dk

Gødstrup

Hospitalsparken 15

7400 Herning

Telefon: 7847 2120

Find vej til klinikken i Gødstrup

Send mail til klinikken i Gødstrup via borger.dk

Telefontid

Mandag-fredag: Kl. 08-10

Telefontiderne gælder for både Skejby og Gødstrup.

Akut hjælp

Har du brug for hjælp uden for vores åbningstid, kan du læse her, hvem du kan kontakte.