PTSD hos voksne

PTSD står for for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.

PTSD er en psykisk lidelse. Den kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv været udsat for. Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.

Fælles for oplevelserne er, at de har været så voldsomme, at man har følt sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare, mens andre har haft følelsen af at være det. Det er ikke afgørende. Det afgørende er i stedet, hvordan faren føltes, og hvordan hjernen har reageret.

Typiske kendetegn ved PTSD

Et markant kendetegn for mennesker med PTSD er den evige frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Man gør derfor alt for at undgå det, der minder om traumet.

Et andet typisk træk er, at den PTSD-ramte hele tiden "forstyrres" af genoplevelsen af traumet. Det giver et mylder af tanker og følelser, som ikke kan kontrolleres. Mange har kort lunte og har let til overdreven angst eller vrede. Det gælder dog ikke for alle. Oveni dette kan andre symptomer støde til, f.eks. depression og smerter.

Symptomerne kan give en oplevelse af ikke længere at have kontrol over sig selv.  Mange oplever også ikke længere at kunne genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan have en normal hverdag forsvinder, og man isolerer sig. Det er derfor vigtigt at opsøge professionel hjælp – i første omgang egen læge. Professionel hjælp kan lindre symptomerne ved PTSD.

Nogle mennesker har større risiko for at få PTSD end andre. Selvom to venner oplever det samme traume, er det ikke sikkert, at begge udvikler PTSD. Der findes ingen enkel forklaring på hvorfor.

Traumets karakter, omfang og varighed har betydning. Men også den enkelte persons tolkning, sårbarhed og håndtering af traumet påvirker risikoen for, om man får PTSD eller ej.

Både biologiske, psykologiske og sociale forhold påvirker, hvor sårbar man er. Jo mere sårbar man er, jo mindre skal der til for at udløse PTSD.  Som barn kan overgreb, mobning og svære tab øge sårbarheden. I voksenlivet kan sårbarheden stige, hvis man tidligere har oplevet mange traumatiske begivenheder.

Hvordan er forløbet ved PTSD?

De fleste mennesker vil reagere på en traumatisk begivenhed. Det kan f.eks. være med angst, sorg eller vrede. Det er helt normale reaktioner på en barsk situation.

Forsvinder symptomerne ikke inden for en måned, kan der udvikles PTSD. Det er derfor vigtigt, at familie, venner og kolleger holder øje med ændret adfærd. Bliver det nødvendigt, kan de gribe ind og få fat i professionel hjælp.

De første symptomer på PTSD viser sig normalt 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed. Men det sker, at PTSD først udløses flere år efter. Som regel vil der dog have være symptomer på angst eller lignende før da. For cirka en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk.

For at forstå PTSD er det nødvendigt at vide lidt om hjernen. Hjernen er hjemsted for både tænkning og følelser. At tænke og forstå ting er unikt for mennesker. Men den del af hjernen, som er bosted for følelser, har vi tilfælles med dyrene. Den del kaldes krybdyrhjernen.

Krybdyrhjernen sikrer vores overlevelse. Den fortæller os, hvornår noget er rart, og hvornår noget er farligt.

Det, der kendetegner en traumatisk oplevelse er, at man føler, at man er truet på livet og ikke kan gøre noget for at hindre det. Det afgørende er altså ikke, om man reelt er truet, men hvordan oplevelsen føles.

Trusler på livet handler om overlevelse. Derfor går alarmen direkte til krybdyrhjernen. Der er ikke tid til logiske overvejelser, når der skal handles inden for få sekunder. Ved alarmen udløses stresshormoner. De sikrer, at kroppen kan løbe stærkt, hvis den skal flygte, eller slå hårdt, hvis fjenden skal bekæmpes.

Som mennesker var vi tidligere meget afhængige af dette system. Vores forgængere levede som jægere og måtte jage for at sikre vores overlevelse eller bekæmpe trusler, der kunne dræbe os. Her var det gavnligt hurtigt at kunne aktivere energi. De vilde dyr lever hele tiden med disse instinkter. Som oftest udløser dyrene energien gennem kamp eller flugt – altså gennem voldsom fysisk aktivitet.

Er det ikke muligt at flygte eller kæmpe, har nervesystemet en tredje strategi, nemlig at "spille død". Det jagede dyr går i en slags lammet tilstand og stivner. Den indre speeder – hormonproduktionen – fortsætter, men bremsen holder reaktionen tilbage. Først når, der ses en udvej, frigives den opsparede energi, og dyret kan flygte med ekstra kraft.

Hvad er afgørende for, om man bliver traumatiseret efter en voldsom oplevelse?

Om en voldsom oplevelse bliver traumatisk afhænger af, om man er i stand til at komme ud af den alarmtilstand, som er aktiveret i hjernen. Jo mere man har følt sig truet på livet, jo sværere kan det være at slukke for alarmtilstanden igen. Det giver en større er risiko for at udvikle PTSD.

Krybdyrhjernen kan på den måde fastholde et traumatiseret menneske i en "overlevelsestilstand". I den tilstand registrerer man ikke rationelle signaler om, at den farlige situation er overstået. Den indre alarmknap slår hurtigere til, og stresshormoner pumpes ud i kroppen. Det kan være en tanke, en følelse eller et minde om det, der skete, som tænder alarmen.

Overdreven vagtsomhed

Det kan være ekstremt trættende konstant at være på vagt. Det gør det sværere at huske og holde opmærksomheden. Derfor kan det være nærmest uoverkommeligt at have en normal dagligdag.

F.eks. kan det føles uoverskueligt at lave indkøbslister, være sammen med venner eller se en film. Det er, som om balancen er flyttet, og det mere handler om de traumatiske oplevelser end om livet her og nu.

Behandlingen af PTSD handler derfor i høj grad om at genetablere balancen, så man igen kan forholde sig til den nuværende virkelighed og føle sig tryg i den.

Ikke alle rammes på samme måde af PTSD. Man kan blive påvirket på følelser, krop, tænkning, adfærd og motivation. Nogle bliver påvirket i lettere grad og vil opleve enkelte gener i dagligdagen.

Andre kan blive svært invaliderede og selvmordstruede. Alt efter symptomernes antal, karakter og sværhedsgrad inddeles PTSD i let, moderat og svær PTSD. Symptomerne på PTSD kan være:

Påtrængende erindringer og flashbacks

Et af de mest markante symptomer på PTSD er, at man ufrivilligt føres tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt og uden større foranledning. For eksempel kan en lugt eller en lyd, som forbindes med traumet, lede tankerne tilbage til den voldsomme begivenhed og fremkalde billeder for det indre blik. 

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Nogle oplever, at hukommelsen og koncentrationen bliver dårligere, bl.a. fordi alle kræfter er fokuserede på ”liv, død og overlevelse”. Det er ekstremt trættende konstant at være på vagt over for lyde og andre ting, der kan få traumet til at vende tilbage. Man glemmer dagligdagens vigtige rutiner, kan ikke huske aftaler, har svært ved at planlægge.

Søvnproblemer og mareridt

Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange og meget tidligt. Mange vågner med hovedet fyldt med tanker, der kværner rundt. Dertil kommer mareridt, ofte flere gange hver nat. Uanset hvor meget man sover, er man stadig træt og uoplagt.

Depression

Depression ledsages ofte af skyldfølelse og skam. Selvværdet er lavt, og man tænker negativt om sig selv. Mange med PTSD får en moderat depression. Andre rammes i svær grad. Depressionen kan øge tendensen til isolation og gøre det endnu svære at slås mod sygdommen. Selvmordstanker er også ofte til stede.

Vagtsomhed og undgåelse

Mange oplever angst. Angsten kan spænde fra let fremkaldt ængstelse til vedvarende svær angst. Har du PTSD kan du have tendens til at fare sammen ved den mindste lyd. Derfor er grænsen for, hvor meget støj og larm man kan tåle, meget lav. Det kan give en kort lunte.

Forandringer i personligheden

Mange oplever, at deres personlighed forandres efter sygdommen er brudt ud. Det viser sig bl.a. ved anfald af vrede, irritation eller angst, som man ikke kan kontrollere. Anfaldene kan virke meget umotiverede og upassende i styrke, og derfor kan det være vanskeligt for den PTSD-ramte at omgås andre. Man kan miste lysten til at lave det, man ellers holdt af. Dertil kommer manglende sexlyst.

Dissociative forstyrrelser og hallucinationer

Dissociative forstyrrelser er en følelse af uvirkelighed. Kroppen kan f.eks. føles uvirkelig. Andre handler i trance, hvor de pludselig vågner op et ukendt sted uden at vide, hvordan de er kommet derhen. Man kan også opleve hallucinationer, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed. Andre glemmer helt eller delvist den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge begivenheden og har nu tabt evnen til at huske den. Men selvom der umiddelbart er ”lagt låg på”, er angsten stadig i kroppen.

Kropslige symptomer

Ofte ses svære kropslige symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere. De medfører derfor mange undersøgelser hos egen læge og evt. speciallæger. Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen og kan have vidtgående konsekvenser. Ofte plages man af hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra kroppen. Desuden er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.

Misbrugsproblemer

Misbrug – især af alkohol eller angstdæmpende medicin – er ret hyppigt. Det vanskeliggør behandlingen, da evnen til at løse problemer bliver meget ringere. Misbrug er desuden dokumenteret sundhedsskadeligt.

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx misbrugsrådgivere) kan også henvise til behandling i psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Når vi modtager din henvisning, vil vi vurdere, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post.

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Psykisk belastning af livstruende og katastrofeagtig karakter

PTSD kan være vanskelig at diagnosticere. Det skyldes, at mange mennesker med PTSD opsøger deres læge for at blive behandlet for noget andet. Det kan være angst, manglende arbejdsevne, hjertebanken, mavesmerter og andre fysiske symptomer. 

Årsagen til symptomerne kan ikke umiddelbart forklares og kobles ikke umiddelbart til de traumatiske begivenheder. Specielt ikke hvis det er mange år siden, traumerne fandt sted. For at diagnosen kan stilles, skal den psykiske belastning, man har været udsat for desuden have været af livstruende karakter.

Specialiseret diagnosticering og behandling

I Region Midtjylland er der én specialklinik, som behandler PTSD: Enhed for PTSD i Aarhus. Klinikken har desuden en afdeling i Herning. På klinikken i Aarhus behandles mennesker, der som følge af seksuelle overgreb og vold har udviklet PTSD.

PTSD er en kompleks diagnose. Både følelsesliv, krop, tænkning og adfærd påvirkes. For at opnå den optimale behandling er der derfor behov for, at flere specialister bidrager med viden.

Nogle af de fagfolk du vil møde i behandlingen er:

• Speciallæger
• Psykologer
• Fysioterapeuter
• Sygeplejersker
• Pædagoger
• Kulturmedarbejdere/tolke

Samtaler og undersøgelser

Diagnosen stilles på baggrund af grundige samtaler, særlige interviews og fysiske undersøgelser. De fysiske undersøgelser består bl.a. af blodprøver, scanninger mv. Under interviewet identificerer og vurderer man dine  symptomer, deres sværhedsgrad og varighed.

Det undersøges samtidig, om du tidligere har haft fysiske eller psykiske traumer. Derudover spørges der ind til, om du har andre psykiske lidelser. Det kan f.eks. være angst, depression, tvangstanker eller tvangshandlinger. Her kan nære pårørende ofte bidrage med vigtige oplysninger.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler PTSD i disse teams:

• AUH Psykiatrien i Skejby: Klinik for PTSD og Angst
• Regionspsykiatrien Midt: Team for OCD og angstlidelser i Viborg og Skive
• Regionspsykiatrien Randers: Psykiatrisk Klinik Rønde
• Regionspsykiatrien Horsens: Team for Angstlidelser, Psykiatrisk Klinik 2
• Regionspsykiatrien Gødstrup: Enhed for PTSD i Gødstrup

Der er desværre ikke nogen nem løsning, og der findes ikke kun én særlig terapiform, alle kan pege på og sige: "Det er den, der virker".

En grundig diagnosticering er derfor vigtig for at kunne starte den helt rigtige behandling. Behandlingens mål er at:

• mindske dine psykiske og fysiske symptomer og forbedre din livskvalitet.
• etablere en god basis for fremtidig støtte fra egen læge, speciallæge og sociale myndigheder.

Indhold af behandlingen

Et behandlingsforløb på regionens klinikker starter typisk med en forsamtale. Her vurderer man, om du har PTSD. Man identificerer dine symptomers karakter og sværhedsgrad. Bagefter laver vi et behandlingsforløb, som er skræddersyet til dig.

Behandlingsforløbet kan være en kombination af flere indsatser. Ofte vil der være:

• Samtaler
• Undervisning
• Psykoterapeutisk behandling
• Medicinsk behandling
• Fysioterapi
• Socialrådgivning
• Pædagogisk vejledning

Ved behandling af flygtninge og andre med anden etnisk baggrund er man opmærksom på kulturelle forhold, som kræver særlige hensyn. Et specialiseret behandlingsforløb varer typisk 4-6 måneder med 1-2 sessioner pr. uge.

Du og dine pårørende vil blive tilbudt undervisning i relevante forhold omkring PTSD. Det kaldes også psykoedukation. Det er vigtigt at vide så meget som muligt om sygdommen. Det gør det muligt at forholde sig til symptomerne, håndtere dem og om muligt reducere tilbagefald.

Medicin er ofte nødvendig for at behandle PTSD. Medicin mod depression og beroligende medicin virker på nogle af de kemiske ubalancer i hjernen.

Medicinen normaliserer bl.a. niveauet af stresshormonet kortisol. Derudover kan medicinen skabe balance i niveauet af hjernens signalstoffer, serotonin og noradrenalin. De har betydning for koncentrationsevne, hukommelse, angst og depression. Et normalt niveau af disse stoffer har også betydning for, om du har en god døgnrytme.

Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan se, om medicinen virker. Nogle gange er man nødt til at sætte dosis op eller forsøge med en ny type. Det kan være, fordi virkningen udebliver, eller du får ubehagelige bivirkninger.

Hvilke muligheder er der for at forebygge tilbagefald?

Der er risiko for, at symptomerne på PTSD vender tilbage senere i livet. Derfor er det vigtigt at forebygge tilbagefald. Forebyggelse er en del af den professionelle behandling. Men du kan også selv gøre noget for at mindske symptomerne:

Bliv klog på belastninger og tidlige tegn

Det er vigtigt at få talt de traumatiske oplevelser godt igennem. Det giver mulighed for at få lagt dem bag dig. Måske giver det også mulighed for, at du kan forsøge at undgå lignende svære situationer, eller du kan lære at håndtere dem på en ny måde. 

Hvis du kan finde frem til hvilke tegn, der viser sig som de første, vil det være lettere at søge hjælp i god tid. Tidlige PTSD-tegn kan være, at du begynder at få angstanfald, får sværere ved at huske eller oplever forandringer i din personlighed. Du kan få hjælp til at genkende tidlige tegn, udløsende situationer samt nyttige strategier via samtaler med en læge, sygeplejerske eller psykolog.

Inddrag dine pårørende

Dine pårørende spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejde. Pårørende kan deltage i samtaler, mens behandlingen står på. De kan få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen. Det er desuden en god ide, at de får vejledning om, hvordan de bedst forholder sig i de forskellige faser af forløbet. 

Dine pårørende kan også bidrage med vigtig viden. Ofte er det dem, der bemærker de første ændringer i adfærden. Hvis nye PTSD-symptomer er under opsejling, kan de støtte i at reagere hensigtsmæssigt og hjælpe med at søge hjælp. 

Medicin

Medicin kan være med til at mindske risikoen for tilbagefald. Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, når man får det godt igen. Det er dog vigtigt, at du følger lægens råd i forhold til såvel dosis som længde af behandlingen. Hvis du har ubehagelige bivirkninger, må du forsøge at finde en løsning sammen med lægen. 

Det anbefales generelt at fortsætte den medicinske behandling mindst et halvt til et helt år efter, man er kommet af med symptomerne. Anbefalinger om behandlingens varighed afhænger især af sygdommens sværhedsgrad. Nogle har behov for medicinsk behandling gennem flere år. Andre har behov for medicin livet ud.

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af PTSD?

Brug dit netværk

• Søg støtte hos de mennesker, du føler dig tryg ved. Tryghed er helt essentielt for at kunne få det bedre.
• Vær ikke bange for at fortælle, hvad du har brug for, uanset om det er praktisk hjælp eller en god lytter.
• Fortæl om det, der skete, når du er parat til det. Tanker og mareridt er ubehagelige at gå rundt med alene.
• Frygt ikke at være til byrde og undlad ikke at sige noget, fordi det kan gøre nogen ked af det.
• Hold det ikke hemmeligt, hvis du bliver ved med at have det dårligt. Eftervirkninger kan i værste fald blive kroniske. Gør status efter en måned: Føler du stadig ubehag, skal du bede om hjælp.

Søg professionel hjælp

• Brug den professionelle hjælp, du kan få. En samtale med f.eks. en psykolog kan give sammenhæng i de mange spredte tanker, og mange oplever, at de efterfølgende får det bedre.
• Følg den medicinske behandling. Stop ikke på egen hånd uden at have snakket om det med din læge.
• Lær din sygdom at kende. Din læge og psykolog kan hjælpe dig med at forklare dine symptomer og give dig redskaber til at håndtere dem.

Accepter, at du har det svært

• Tillad dig at fejle. Alle begår fejl.
• Acceptér dine reaktioner. Du kan opleve det, som om du har mistet "styringen" med dit liv. Dine følelser kan være mere overvældende, end du har oplevet før. Kroppen kan reagere med smerter, gener og uro.
• Kræv mindre af dig selv og tag den med ro. Du vil have mindre overskud i en tid. Find steder og oplevelser, der kan give dig "fred i sindet". Læg pauser og hvile ind i din hverdag.
• Problemer med opmærksomhed og hukommelse bør du tage hensyn til. Skriv noter, brug din kalender, tablet/iPad eller mobiltelefon og gør andre opmærksomme på dine vanskeligheder.
• Vend langsomt tilbage til dine daglige rutiner. At klare små praktiske opgaver kan give en fornemmelse af, at hverdagen godt kan vende tilbage.

Forsøg at leve sundt

• Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag.
• Undgå euforiserende stoffer og alkohol i større mængder. Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer.
• Sørg for at få en god søvn og sund kost.

Hvad kan pårørende gøre?

Det kan være en udfordring at være pårørende til et menneske, der lider af PTSD. Ofte er man meget berørt af at se ens kære have det svært. Tristhed, frustration og angst er almindelige reaktioner hos pårørende. Man vil gerne støtte den syge, men samtidig skal man også passe sin egen dagligdag. Resultatet kan være, at man føler sig træt og udkørt.

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Hvis du skal støtte en person, der lider af PTSD, er du også nødt til at tilgodese dine egne behov. Derfor må du prøve at leve så normal en tilværelse som muligt. Du må acceptere, at du ikke altid har overskud til at yde hjælp. Der er ingen, der altid kan være nærværende, positiv og til rådighed.

Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem. Det er en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret alene. Ud over kontakt til behandlere, kan du evt. have glæde af at opsøge patient- og pårørendeforeninger.

Hvis du  oplever, at du er følelsesmæssigt overbelastet eller udvikler depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud. Pårørende til soldater kan søge hjælp hos Forsvarets veterancenter.

Sådan hjælper du:

• Vis tydeligt, at du er til rådighed, og at den PTSD-ramte ikke er til besvær
• Vær tålmodig. I perioder kan personen være indesluttet og afvisende. Det betyder ikke, at der ikke er brug for dig
• Pres ikke den PTSD-ramte tilat tale om de traumatiske begivenheder, hvis lysten ikke er der
• Giv dig tid til at lytte, hvis der er tegn på, at han/hun er klar til at fortælle om, hvad der er sket. Sørg for, at I kan tale uforstyrret.
  Bliv ved med at lytte. Den PTSD-ramte kan have behov for at fortælle sin historie mange gange. Det er en del af helingsprocessen
• Hold dig ikke tilbage, fordi du er bange for, at den PTSD-ramte begynder at græde. Gråd er forløsende og helt naturligt
• Skjul ikke dine følelser, fordi du skal være den stærke. Det er OK at vise, at du er berørt af situationen
• Undgå udsagn som "Det går nok alt sammen" og "Livet går jo videre"
• Hjælp den PTSD-ramte med at huske vigtige informationer og strukturere hverdagen.Tag dig af de daglige gøremål. De kan virke uoverskuelige og ligegyldige for den PTSD-ramte
• Hvis der er børn i familien, vil det være en stor hjælp, hvis du kan tage dig af dem
• Tilbyd hjælp til kontakt til læge, psykolog og sociale myndigheder.
  Søg information om PTSD, opnå viden om sygdommen, de vigtigste symptomer og behandlinger.

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111