Behandling med ECT i Regionspsykiatrien Gødstrup

ECT er en forkortelse for Electroconvulsive Therapy, det vil sige en behandling, der virker ved hjælp af elektrisk fremkaldte kramper.

Behandlingen foregår ved, at hjernen får tilført en svag elektrisk strøm, som fremkalder et kort og kontrolleret krampeanfald. Man er under fuld bedøvelse (narkose) under behandlingen og oplever derfor ingen smerter eller ubehag.

Behandling med ECT kan være en mulighed, hvis man er svært forpint og har:

• alvorlig depression og eventuelt selvmordstanker
• depression med psykose
• vanskelig behandlelig mani
• visse former for skizofreni
• forvirringstilstande (delirium)
• depression, som anden behandling ikke har kunnet hjælpe på.

ECT gives ofte, når:

• Anden behandling ikke har virket tilstrækkeligt
  ECT gives ofte til personer, som ikke har fået det bedre af hverken psykoterapi eller medicin. Det er ofte patienter med svære depressioner.

• Der er brug for hurtig bedring (fx ved risiko for selvmord)
  Både medicin og psykoterapi kan tage flere uger eller måneder om at virke. I modsætning hertil virker ECT som regel meget hurtigt. Derfor bliver ECT ofte brugt til patienter, som har akut brug for at få det bedre. Det kan fx være en person med svær depression, som er i stor risiko for at begå selvmord.

• Andre behandlingsformer er for risikable
  For nogle personer er det mindre risikabelt at blive behandlet med ECT end med medicin. Det kan fx være en ældre person, som pga. en hjertelidelse ikke kan tåle medicinen.

• Man tidligere har opnået gode resultater med ECT
  Hvis en person tidligere har haft god effekt af ECT, vil vedkommende ofte foretrække ECT, hvis han eller hun bliver syg igen.

Det er altid en psykiater, der i samråd med en narkoselæge afgør, om en person kan tilbydes ECT.

ECT har været anvendt i mere end 60 år, og det er en meget sikker og effektiv behandling. Behandlingen virker som regel hurtigt, og mange oplever bedring allerede efter få behandlinger.

Den præcise virkningsmekanisme af ECT er endnu ikke fuldt forstået, men forskning tyder på, at krampeanfaldet giver nogle forandringer i hjernen, som har positiv effekt på de lidelser, man behandler med ECT.

Der er forsket meget i ECT, og der er intet, som tyder på, at behandlingen kan forårsage hjerneskade. Tværtimod tyder den omfattende forskning på, at ECT er med til at skabe nye hjerneceller.

Hvor ofte skal man have behandling?

ECT gives som en serie af behandlinger, og det er individuelt, hvor mange behandlinger man skal have. Ofte vil det være omkring 12 behandlinger. Nogle klarer sig med færre, mens andre skal have flere for at mærke en effekt.

Man får typisk behandling to eller tre dage om ugen.

Hvor foregår behandlingen?

Behandlingen foregår på særlige ECT-klinikker, der er tilknyttet et psykiatrisk center. Hvis man er indlagt på et sengeafsnit, vil personalet følge en over til behandlingen og tilbage på afsnittet.

Hvis man får ambulant ECT (i dagtimerne, uden indlæggelse), møder man direkte ind i ECT-enheden på ECT-dagen, og tager hjem igen efter behandling. 

Din behandling bliver varetaget af et behandlingsteam, der er specialiseret i ECT. Teamet består af plejepersonale, narkosepersonale og en læge.

Strøm tilføres kun i et kort øjeblik. Man kan forestille sig det som et blink med en lommelygte.

Ligesom med andre former for behandling, er det forskelligt fra person til person, hvilke bivirkninger man oplever ved ECT.

Almindelige bivirkninger

• Forvirring når man vågner
  Dette skyldes både bedøvelsen og behandlingen og forsvinder som regel inden for en time. Derfor bliver man overvåget af erfarent personale på en opvågningsstue.

• Hovedpine og ømhed i musklerne i timerne efter behandlingen
  Dette skyldes kramperne. Det kan afhjælpes med et let smertestillende lægemiddel (fx Panodil).

• Påvirkning af korttidshukommelsen
  Indlæringsevnen og dermed evnen til at gemme informationer i hjernen kan være nedsat i den periode, man får ECT. Man kan derfor have svært ved at huske ting, der er foregået, mens man er i gang med en serie af behandlinger. Det kan fx være indholdet af en samtale, man lige har haft.
  Nogle oplever stort set ikke påvirkning af korttidshukommelsen, mens andre er meget generet af det. Påvirkning af korttidshukommelsen varer typisk et par uger til en måned efter endt behandling.

• Påvirkning af langtidshukommelsen
  Nogle glemmer begivenheder, som ligger længere tilbage i tiden. Det kan typisk være begivenheder, der fandt sted i ugerne eller månederne op til behandlingen. I sjældne tilfælde kan det også være noget, som fandt sted i årene før.
  For de fleste bliver langtidshukommelsen bedre, når behandlingen er slut. Nogle bliver dog ved med at have enkelte “huller” i hukommelsen, og i meget sjældne tilfælde har man set mere omfattende hukommelsestab.
  Hukommelsestab ses også hos mennesker med psykisk sygdom, som aldrig har fået ECT, og det er derfor svært at afgøre, om hukommelsestab skyldes ECT eller selve sygdommen.

Sjældne bivirkninger

• Kvalme i højst et par timer. Dette skyldes bedøvelsen
• Hjertekomplikationer hos patienter med hjertelidelser
• Komplikationer til narkose (meget sjældne og generelt ikke hyppigere end ved andre former for kortvarig narkose)
• I meget sjældne tilfælde opstår der mere omfattende problemer med hukommelsen.

Som det altid gælder med bivirkninger, må man løbende - i samarbejde med sin behandler - tage stilling til, om der er for mange bivirkninger.

Det er desuden vigtigt, at man før behandlingen bliver grundigt informeret om risikoen for bivirkninger. Man skal derfor altid spørge ind, hvis der er spørgsmål, man ikke føler, man har fået svar på.

Behandling med ECT en sikker og veldefineret behandlingsform, der foregår på samme måde, uanset hvor man bliver behandlet i Danmark.

Det er også en velafprøvet behandlingsform, da op imod 2.000 patienter årligt får ECT i Danmark. Det er på niveau med de andre nordiske lande og betyder, at der er stor faglig viden om- og erfaring med brug af behandlingen.

Der er lavet mange undersøgelser, hvor man har scannet personers hjerner før og efter, de har fået ECT-behandling. Her har man ikke kunnet påvise nogen skadelig virkning på hjernen. Studier af mennesker, som har fået mange ECT-behandlinger, før de er døde af alderdom, har ikke vist andre forandringer i hjernen end dem, man kan forvente af deres alder.

Men som ved alle behandlingsformer er der bivirkninger og ulemper, som det er vigtigt at gennemgå løbende sammen med ens behandler, så de står mål med effekten af behandlingen.

Spørg din læge eller kontaktperson, hvis du har flere spørgsmål til behandling med ECT.

Forud for din behandling vil du modtage et brev i din e-boks. Her kan du se tidspunkterne for dine kommende ECT-behandlinger.

Når du skal til behandling, møder du op Regionshospitalet Gødstrup. Gå til afsnit R2, venteområde 4.  

Scan det gule sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen. Så ved vi du er kommet.