Gode råd til forældre

Sørg for at have forventninger, som du ved, at barnet kan imødekomme. Børn gør det rigtige, hvis de kan. Børn kan ikke altid overføre viden fra en situation til en anden. Undersøg, om barnet forstår, hvad du gerne vil have det til. 

Vær nysgerrig. Undersøg, hvad konflikten handler om – set fra begge sider.

Bevar roen og vær en god rollemodel. Man kan godt være uenige uden at miste besindelsen.

Undgå direkte krav, da det lægger op til konfrontation. Prøv i stedet:

• At gøre opgaven til en leg.
• At bede barnet hjælpe dig (fx med at dække bord).

Hvis barnet er meget opkørt, kan det være en idé at:

• Give barnet ro til at falde ned, f.eks. på sit værelse eller i haven.
• Vente lidt med at tale om konflikten.
• Aflede barnet fx ved at skifte emne.

De fleste mennesker har gavn af at kunne overskue deres dagligdag. Når tingene bliver uoverskuelige, bliver vi stressede og oplever dagen som kaotisk. 

En ugeplan på køleskabet kan hjælpe barnet med at overskue ugens rytme, så det ved, hvornår der kræves noget af det, og hvornår det har fri.

En plan i sig selv giver dog ikke overblik. Hjælp barnet med at blive fortrolig med planen og bruge den. Overhold planen og ajourfør den sammen med barnet, hvis der sker ændringer. Nogle børn har brug for mange detaljer, andre for de store linjer.

Hvis en særlig situation ofte volder besvær, kan man lave en særskilt plan:

Fx: ”Gå glad i bad”- planen:

1. Find nattøj frem
2. Tag tøj af
3. Læg tøj til vask
4. Bruse
5. Vaske hår - og skylle det
6. Tørre mig
7. Tage nattøj på
8. Hænge håndklædet op
9. TILLYKKE - NU ER DER AFTENHYGGE OG SNACKS!

Sæt små, klare realistiske mål, der giver hurtige resultater. Fx:

• I dag skal vi købe ind til varm kakao.
• I dag skal vi cykle hen til mormor.
• I dag skal vi rydde op på dit skrivebord.
• I dag skal vi sammen skifte til nyt, frisk sengetøj.

Undgå:

• Pludselige indskyldelser - særligt, hvis der er krav involveret.
• At ændre ting, som barnet glæder sig til.
• At ændre ting uden at fortælle barnet det i god tid.

Brug de 8 H'er, når du vil hjælpe dit barn med at skabe et system:

• Hvad skal jeg lave?
• Hvornår skal jeg lave det?
• Hvem skal jeg lave det med?
• Hvor længe skal jeg lave det?
• Hvorfor skal jeg lave det?
• Hvor skal jeg lave det?
• Hvordan skal jeg lave det?
• Hvad skal jeg lave bagefter?

Vi har alle sammen brug for, at nogen lægger mærke til det, når vi gør os umage eller klarer noget, der er svært. Hvis en adfærd anerkendes, så forstærkes denne adfærd hos de fleste mennesker – også børn.

Sæt dig for at lægge mærke til alt det positive, dit barn gør, som du gerne vil se mere af.

Anerkend barnet for adfærden. Vær konkret. Fx: ”Jeg blev glad for, at du dækkede bord, du er meget hjælpsom” eller ”Tak fordi du huskede at hænge din jakke op, det var dejligt.”

Anerkendelse er ikke det samme som ros – anerkendelse kan bl.a. være:

• Et smil
• Et nik
• Et kram
• Ord.

Undgå at spolere anerkendelsen med et efterfølgende forbehold. Fx ”Det var rart - det ser vi ellers ikke så tit”.

Nogle børn kan have brug for meget konkret anerkendelse i form af belønning i en periode. Hvis dit barn fx skal øve sig i noget svært, så kan belønning hjælpe barnet i starten.

Husk på, at også de fleste voksne mennesker belønner sig selv indimellen, når de har gjort noget hårdt. Fx ”Når jeg har støvsuget, har jeg vist fortjent en kop kaffe”.

• Beløn barnet for indsatsen - ikke for resultatet.
• Giv belønningen straks efter indsatsen.
• Vær konsekvent - aftal belønningen på forhånd og overhold aftalen.
• Belønninger behøver ikke være store. Det kan fx være klistermærker, fodboldkort, hyggetid, karameller, privilegier - fx at bestemme aftensmad.
• Brug ikke ting, som barnet alligevel skulle have haft, som belønning. Så virker det som straf.

Der kan være behov for at give dit barn en pause fra stressende ting – i hvert fald i en periode.

Forsøg at:

• Inddrage barnet i de aftaler, der bliver lavet.
• Lyt til, hvad barnet oplever som belastende - og tilrettelæg planen efter det. Det er ikke de samme ting, som er belastende for alle børn.

• Lange skoledage.
• Mange lektier som barnet har svært ved, især store opgaver, der kræver planlægning.
  • Det kan være en hjælp, at:
    • Nedsætte mængden af lektier i samarbejde med skolen.
    • Hjælpe med at skabe overblik over opgaven ved at dele den op i små bidder.
    • Begrænse den tid, barnet bruger på lektier.
    • Planlægge noget rart efter lektierne. Fx 10 min lektier og 5 min. pause med et spil Uno og en lille snack.

• At huske og overskue mange ting på en gang.
  • Det kan være en hjælp, at:

• • • Give få og korte beskeder til barnet.
    • Skrive planer ned. Mange børn har gavn af en opskrift på, hvad der forventes af dem. Det kan enten være med billeder eller på skrift.
    • Gentage rutiner. Så føler barnet, at det mestrer noget.
• At blive skyndet på.
  • Det kan være en hjælp, at:
    • I står op i god tid.
    • At I accepterer, at I kommer for sent, hvis I er kommet for sent op.
    • At du som forælder tager ansvaret for, at I kommer for sent.
• Konflikter og larm. Også imellem søskende eller forældrene indbyrdes.
• At træffe beslutninger som kan gøre nogen kede af det. Fx: ”vil du helst være hos far eller mor i weekenden”?

• Korte legeaftaler med konkret indhold. Fx
  • Spille spil
  • Se film
  • Bage
  • Gå tur med hunden.
• At hjælpe en voksen med noget. Fx
  • Lave mad
  • Bage.
• At gå en tur – gerne med en hund.
• Spille brætspil, kort eller lave noget kreativt sammen.
• Tage i svømmehal.
• Passe et dyr.

Du har som forælder ansvaret for, at de planlagte aktiviteter bliver en god oplevelse.

Det kan være fristende at forlænge en aftale, hvis det går godt, men det er bedre at stoppe, mens legen er god (så barnet får lyst til mere), istedet for at aktiviteten ender negativt.

Gør aftaler korte, overskuelige og med en tydelig plan, frem for at aflyse helt. Fx er en kort skoledag og få lektier ofte bedre end at blive helt væk fra skole.