10. juni 2016

I aften starter sommerens store slutrunde, da første kamp mellem Frankrig og Rumænien spilles til EM i fodbold 2016. I den anledning kigger vi lidt på psykologis rolle i moderne fodbold.

Ofte hører du om fodboldspillere, som ikke virker til at klare presset i overhalingsbanen som professionel fodboldspiller. Spillere, der mangler troen på sig selv eller spillere, som uden for (og til tider inden for) banens kridthvide streger gør opmærksom på sig selv på en negativ måde. I sidstnævnte kategori kan vi pege på Italiens Mario Balotelli[1] eller danske Nicklas Bendtner[2], som begge har gjort sig uheldigt bemærket op til flere gange.

Selvtillid er (ofte) positivt

Præstationerne på banen handler ofte om spillernes selvtillid. Den såkaldte "The Secret Footballer" vakte i 2012 stor opstandelse i fodboldmiljøet med sine afsløringer fra fodboldens kuriøse verden. Et af de aspekter, som The Secret Footballer giver et indblik i, er psykologien bag fodbold. I bogen "The Secret Footballer's Guide to the Modern Game: Tips and Tactics from the Ultimate Insider" interviewer The Secret Footballer bl.a. en unavngiven psykolog fra en af de engelske topklubber:

"Jeg er overrasket over, hvor usikre de bedste spillere er. Jeg har bogstavelig talt måttet fortælle verdens mest profilerede spillere, hvor gode de egentlig er. Perfektion er et asymptote - det bliver aldrig realiseret, trods spillerne forsøger at opnå det. Enten har du spillere, som konstant er frustrerede over, at de ikke kan opnå perfektion, eller også har du spillere, som tror, de har opnået det og som derefter er bange for at miste det igen."[3]Euro 2016

At selvtilliden måske også bliver et problem, når det vokser sig til et kæmpe ego, er førnævnte Balotelli og Bendtner gode eksempler på. I 2011 da Arsenals daværende sportspsykolog, Jacques Crevoisier, skulle teste spillernes selvvurderede kompetencer, scorede Bendtner over pointskalaen i testen:

"Kategorien omhandlede, hvor god spilleren selv mener, han er. På en skala op til 9, scorede Bendtner et 10-tal! Det har vi aldrig set før. Assistentmanageren sad ved siden af mig og var ved at dø af grin. Når Bendtner misser en chance, er han altid overbevist om, at det ikke er hans skyld. Man vil måske påstå, at det er et problem, og det kan det også være. Men på den anden side virker det til, at spilleren har en egenskab, der gør, at han nemt kommer tilbage fra modgang." [4]

Man kan påstå, at med Bendtners nuværende situation in mente har han endnu ikke bevist, at hans enorme selvtillid er en fordel frem for en ulempe. Bendtner blev tidligere på året løst fra sin kontrakt hos Wolfsburg pga. begrænset succes og problemer uden på banen ifølge medierne.[5]

Chefens rolle

En manager, som har skabt stor succes mentalt og spillemæssigt, er Claudio Ranieri, manager for de nykårede engelske mestre fra Leicester City. Før den netop overståede Premier League-sæson gav flere bookmakere pengene 5000 gange igen, hvis Leicester blev mestre. I perspektiv fik du pengene 2000 gange igen, hvis Kim Kardashian blev USA's næste præsident eller 500 gange pengene igen, hvis Loch Ness-uhyret blev fundet![6]

Ifølge to af verdens ledende eksperter inden for ledelsespsykologi, professor Stephen Reicher og professor Alex Haslam, er Ranieri lykkedes med sin strategi, fordi han er en person, der får Leicesters spillere til at føle sig unikke som en gruppe.[7] Ifølge Reicher har Ranieri lært af sine tidligere fejltagelser, hvor han ofte forsøgte at ændre på holdets opsætning for at vise, hvor god en manager han selv var fremfor at fokusere på kollektivet:

"Men da han tiltrådte i Leicester, havde Ranieri lært det på den hårde måde, og på dette tidspunkt handlede det ikke om at pålægge spillerne sin personlige vilje - det handlede i stedet om at hjælpe holdet til at finde deres egen kollektive vilje. Han gik derfor fra "jeg" til "vi". Fra hans første dag som Leicester-manager gjorde han det klart, at han ikke er "the special one", men at holdet og ligaen er unikke."[7]Det psykologiske spil i fodbold

Det hjalp også holdet, at de kom godt fra start i ligaen ifølge Reichers kollega Alex Haslam:

"De tidlige sejre i ligaen forførte spillerne til at tro, at de var specielle, og derved transformerede fiasko til succes."

Med "fiasko" henviser Haslam til, at Leicester året forinden havde undgået nedrykning pga. en god slutspurt, og at de igen i 2015/16-sæsonen var blandt favoritterne til at ende blandt de tre nedrykkere. Haslam konkluderer, at ledere skal passe på med at lade egoet overgå det kollektive:

"Ranieris fiaskoer og succeser lærer os vigtige lektioner i, hvordan man kan være en god og dårlig leder. Der er en lang historie af ledere i sport - men også inden for politik og virksomheder - som går i den fuldstændig modsatte retning af Ranieri. Ved at tænke på ledelse udelukkende som karakteristikker af den individuelle leder, distancerer vi lederne fra deres "medarbejdere" og det går dermed ud over præstationer og den organisatoriske effektivitet.

Dette er en advarsel mod at forelske sig i sin egen refleksion og en lektion til ledere inden for alle brancher."[7]

Første kamp ved EM mellem Frankrig og Rumænien  spilles i aften kl. 21. Du kan se et fuldt EM-kampprogram her (via BBC).

Du ønskes et godt EM af redaktionen.

Kilder

Bemærk: Indholdet af denne artikel er baseret på forskningsresultater fra eksterne kilder. 

Psykiatri og Social kan derfor ikke afvise, at der sker ændringer i forskningen på området. Vi opfordrer til kritisk tænkning i forbindelse med forskning som med alt andet i livet.