16. maj 2017

På Medicinsk Uddannelseskonference i Horsens diskuterede de 270 deltagere, hvordan den samlede lægeuddannelse kan forbedres og gøres mere fremtidssikret - gennem hele lægelivet.

Fra en håbefuld studerende starter på medicinstudiet, til han eller hun aflægger lægeløfte og måske senere bliver speciallæge, går der så mange år, at en del af den tillærte viden fra studietiden uvilkårligt vil blive forældet.

Der er altså et konstant behov for at udvikle lægeuddannelsen, ikke bare den prægraduate, der foregår på universiteterne, men også videreuddannelsen og efteruddannelsen.

For første gang herhjemme blev hele lægeuddannelsen sat til diskussion på Medicinsk Uddannelseskonference (MUK 2017) den 7.-9. maj 2017 i Horsens. Både repræsentanter fra uddannelsessystemerne og ledere fra alle lag var blandt deltagerne på den totalt udsolgte konference.

"Det væsentligste resultat er, at det lykkedes at skabe netværk og dialog mellem dem, der har med universitetsuddannelsen af læger at gøre, og dem, der arbejder med efter- og videreuddannelse. Vi håber, det kan skabe en grobund for nye samarbejder og udviklingsprojekter," siger en af de to initiativtagere, Bente Malling, der er ledende lektor for Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser på Aarhus Universitet.

Hun fremhæver overgangen fra studie til nyslået læge på et hospital som et oplagt sted at sætte ind med nye tiltag, der kan mildne praksischokket.

Den anden initiativtager, sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord Berit Bjerre Handberg, peger på, at den teknologiske udvikling sætter lægen i en helt ny position, som der skal tages højde for i uddannelsen:

"Læger terper enormt meget viden ind. Men fremtidens behov er måske, at lægen ikke i så høj grad skal være en videnbank, men i stedet formår at samle, vurdere og fortolke viden og i samarbejde med patienten lægger en plan for det videre forløb," siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

For første gang herhjemme blev hele lægeuddannelsen sat til diskussion, og de 270 deltagere netværkede på kryds og tværs hen over skellet mellem universiteter og hospitaler.

Simulation kan give ny viden

En af hovedtalerne, den australske læge Victoria Brazil, arbejder med simulation som et kraftfuldt redskab til at udvikle nye arbejdsgange. Hun har bl.a. optaget et forløb med et GoPro-kamera på patientens hoved: I mange timer så patienten kun et kedeligt loft, men kunne til gengæld høre meget mere end tilsigtet fra de omgivende rum.

Brug simulering af hele patientens rejse til at få øje på uhensigtsmæssigheder i de overgange, der foretages mange gange dagligt, rådede hun. Her kan arbejdsgangene hurtigt komme til at hvile på dårlige vaner, traditioner og mangel på indsigt i andres opgaver i stedet for på, hvad der er mest hensigtsmæssigt for patient og flow.

En anden hovedtaler, Søren Brostrøm, chef for Sundhedsstyrelsen, forklarede, at det er en udfordring, når læger bliver så specialiserede, at de har svært ved at indgå i samarbejder med andre fagligheder. Sundhedsstyrelsen kommer til at fokusere på kompetencer som evnen til samarbejde, påpegede han.

Medicinsk Uddannelseskonference 2017 var arrangeret af Videreuddannelsesregion Nord i samarbejde med Region Midt- og Nordjylland, Aarhus og Aalborg Universiteter, Lægeforeningen og Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse. Det ligger ikke fast, om der bliver en lignende konference igen på et senere tidspunkt.