30. juni 2016

Nannas historie kunne godt præsenteres som et trist tilbageblik på en pige, der som ni-årig var ramt af både angst og depression. Og som gik med det i fem år, før det blev opdaget og hun blev indlagt på børnepsykiatrisk afdeling i ni måneder.

Den historie vil vi imidlertid ikke fortælle. Vi vil fortælle om Nannas fantastiske udvikling. Fra at være en pige der ikke talte i syv år. Og så – fra den ene dag til den anden - besluttede sig for, at nu skulle der lyd på.

Jeg lærte, at jeg er klar til at lære

Det kan være svært at forestille sig, at Nanna ikke har talt i så lang tid. I hvert når hun smilende og fortællende sidder i det kreative værksted på Holmstrupgård, som er et bosted i det vestlige Aarhus.

- Hold op hvor har jeg brugt mange timer i det her lokale, smiler Nanna, griber en blyant og begynder at tegne, mens hun fortæller sin historie og om, hvad Holmstrupgård har betydet for hende:

- Da jeg flyttede ind her, tænkte jeg, at det bare var endnu et sted, jeg skulle være. Men jeg blev ret hurtigt glad for at være her. Der var rart at være, søde mennesker omkring mig og ingen store uopnåelige krav. Folk her viste mig, at jeg var interessant, at jeg var noget værd. Jeg var ikke bare et nummer eller en patient. Og selv om jeg kun hviskede, var der ingen, der gjorde noget særligt ud af det. Jeg var accepteret.

Da Nanna flyttede ind på Holmstrupgård som 18-årig, begyndte hun i skole igen. Noget hun ikke havde gjort i en håndfuld år.

- Det at gå i skole var helt nyt for mig. Jeg har godt nok altid været nysgerrig på at få viden, men sådan klassisk skole havde jeg ikke gået i siden jeg var 14 år. Men jeg kunne godt lide det. Også fordi, der var mange kreative fag, som jeg virkelig godt kan lide. Så jeg tror, at den tryghed jeg fik i de kreative fag, blev ført med over i de boglige. I hvert fald lærte jeg en meget vigtig ting – nemlig at gå i skole. Jeg lærte, at jeg er klar til at lære, fortæller Nanna.

25 – and no more time to waste

Som hun sidder i det kreative lokale, ligner Nanna enhver anden ung kvinde på 25 år. Da vi fortæller hende det, lyser hun op i et smil.

- Det er jeg rigtig glad for, du siger. Jeg har nemlig lavet et motto, som jeg vil leve efter – "25 – and no more time to waste". Det er mit liv – og mit ansvar, at jeg lever det, som jeg vil. Så jeg gør alt, hvad jeg kan for at leve og lære. Jeg vil rigtig gerne på HF, så siden august 2015 har jeg selvstuderet. Noget der kræver disciplin. Men det er en god øvelse at hanke op i sig selv.

Nye rammer – ny måde at leve på

Nanna kan hanke op i sig selv. Det beviste hun i hvert fald, da hun efter syv år uden at tale -  fra den ene dag til den anden -  besluttede sig for at sætte lyd på igen.

- Da jeg blev 23 flyttede jeg fra Holmstrupgård og ind på et andet bosted – Windsor. Det var her, jeg besluttede mig for at tale. Fra den ene dag til den anden, faktisk. Jeg tænkte, at jeg ville leve et andet liv og så gjorde jeg det bare. Jeg tror, at tiden på Holmstrupgård havde været med til at give mig en sikkerhed omkring, at jeg var god nok. Og den sikkerhed gav mig modet til at tale.

Nanna har dog ikke sagt endegyldigt farvel til Holmstrupgård. I dag er hun frivillig hjælpeunderviser på et kreativt hold og underviser i det lokale, hvor hun selv fandt ro.

- Jeg har meget at byde ind med og kan vise andre, at der er en vej. Når jeg kunne –  med det jeg har været igennem - kan andre også. Så jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at rykke sig og tage vigtige skridt i deres eget liv.

En almindelig pige nu

Nanna ligner, taler og reflekterer, som det hun er. En helt almindelig ung kvinde på 25 år. Eneste forskel er, at hun har noget andet i bagagen end så mange andre på hendes alder.

- Selvfølgelig kan jeg blive ked af det og ulykkelig. Jeg har humørsvingninger efter kærestesorger og kan have en dårlig dag som alle andre. Men jeg ved, at det er helt almindeligt og ikke noget der er særligt for mig. Derfor tør jeg også leve nu og er i gang med at planlægge mit liv. Og jeg tager selv ansvaret. Det er nemlig mig, der skal leve mit liv og ikke alle mulige andre. Jeg er en almindelig pige nu. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med at være resten af livet.

Fakta:

Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk specialområde for unge i alderen 14-23 år og voksne i alderen 18-30 år med spiseforstyrrelser.

Holmstrupgård har en driftsaftale med Region Midtjylland, men er i øvrigt en selvejende institution under foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem.