Hvis der er støtte at hente fra familie og venner, så kan depression forebygges hos teenagere, siger undersøgelse fra England.

Det lyder måske mest af alt som en "vand er vådt"-udtalelse, men nu er der i hvert fald også belæg for at sige det. Grunden til, at teenagere udvikler en depression, er typisk mobning, manglende indsats fra forældrende, tab af et familiemedlem eller misbrug.

Hvis man som teenager er blevet udsat for noget af ovenstående, så er det hér familie og venner spiller ind. Hvis de støtter den ramte person, så når depressionen måske at blive taget i opløbet.

Forskere har undersøgt 800 teenagere og har analyseret vigtigheden af venskaber, når der har været mobning eller problemer i familien. Når personerne får støtte i starten af deres teenageår, hjælper det dem ikke kun umiddelbart, men reducerer også chancen for, at de bliver deprimeret i deres sene teenageår.

Kilde: University of Cambridge