19.02.2019

Hvordan kan behandlingen i psykiatrien blive bedre – og hvordan oplever pårørende og patienter, at samarbejdet er med behandlere og med "systemet"?

De spørgsmål vil Psykiatrien i Region Midtjylland gerne have svar på. For med den viden, er det muligt, at tilbyde en behandling og et samarbejde, der er endnu bedre end i dag.

Derfor er der lavet et Patient- og Pårørendepanel. Et panel, der foruden patienter og pårørende også består af psykiatriens sygeplejefaglige direktør og nogle fagpersoner, der kan formidle ønskerne fra patienter og pårørende videre.

En af dem, der har valgt at deltage, er Karsten. Han er 50 år og far til en datter i starten af 20'erne, der i 2012 fik diagnosen Skizofren-Paranoid.

- Når jeg har meldt mig, skyldes det flere ting. For det første er jeg af den holdning, at man skal bidrage til det samfund, man er en del af. For det andet har jeg det sådan, at man skal tale om tingene. Hvad enten det er politik, sygdom eller alt mulig andet. Sådan er jeg opdraget. Men vigtigst af alt, så har jeg meldt mig, fordi jeg har nogle erfaringer, der måske kan hjælpe andre pårørende eller patienter til at få en bedre forløb i psykiatrien. Og måske være med til at klæde psykiatrien bedre på til at hjælpe, siger Karsten, der ikke tænkte sig om ret mange gange, da han hørte, at Patient- og Pårørendepanelet manglede deltagere.

Samtale er det vigtigste redskab 

Når Karsten siger ja til noget, gør han det helt fuldt ud. Men sørger altid for at forventningsafstemme med sig selv, inden han går i gang med noget.

- Panelet kan være med til at inspirere og fortælle vores erfaringer med psykiatrien. Vi er et ekspertpanel – og så længe direktøren møder op, vil vi fortælle. Det er ikke sikkert, vi får lavet noget om, men vi får fortalt vores historie og delt vores viden, siger Karsten.

Og netop det, at fortælle sin historie, at lytte til andres og at tale sammen, er for ham, det allervigtigste. Ikke bare ved panelet, men ved al udvikling.

- Hvis man er utilfreds med noget og vil have lavet det om, er man nødt til at tale om det. Og nødt til at lytte. Samtale gør det muligt at gøre tingene bedre og forstå den, man taler med. Derfor vil jeg både tale og lytte i panelet. Jeg tror på, at en bedre dialog, giver en bedre psykiatri og en langt bedre helhedsoplevelse af det, at være i behandling, siger Karsten.

Han mener, der er flere steder, hvor dialogen og samarbejdet halter i sundhedsvæsnet.

-Jeg kunne godt ønske mig, at man blev bedre til at tage hånd om de patienter, der bliver udskrevet. At kommune og region blev bedre til at tale sammen. I det hele taget ville en bedre dialog gøre en kæmpe forskel. Også mellem mig som pårørende og mine kolleger eller venner. Når man taler om problemer, bliver de mindre. Jeg ved, man kan tale et tabu mindre. For psykisk sygdom er stadig et stort tabu. Desværre, siger Karsten.

Han er sikker på, at dialog også kan være med til at holde patienter raske længere tid.

- Hvis nu sygehuset og kommune var bedre til at tale sammen, om hvad der var det bedste for hver enkelt udskrevet patient. Så kunne man finde det rigtige bosted og de rigtige aktiviteter, så  patienterne ville få det bedre. En psykisk syg kan sagtens bidrage positivt til samfundet. Det kræver "bare" at vi accepterer, at de er mennesker med kompetencer som du og jeg.

Eneste forskel er, at de har en psykisk lidelse, der gør, at de skal have særlig hjælp. Så jeg håber, at min deltagelse i panelet kan være med til at sætte fokus på, at dialogen omkring de syge bliver bedre. Det fortjener de psykisk syge og deres pårørende. Samtidig fortjener psykiatrien at få at vide, hvad vi, der er i kontakt med psykiatrien, mener, fastslår Karsten.

Karsten har ikke ønsket at deltage i historien med sit fulde navn eller et billede. Han mener ikke, han er vigtig som person. Det er sagen det handler om.