Det er fredag morgen i personalestuen på Akutmodtagelsen i Herning. I den tætpakkede personalestue står en ung mand og fortæller åbenhjertigt om sine oplevelser med det somatiske sygehusvæsen.

- Jeg var på et tidspunkt indlagt med alkoholforgiftning. Da jeg vågnede op fra min rus, fandt jeg ud af, at håndsprit kan drikkes, fortæller han.
 
Troels Flyvholm Torp er en af de En Af Os-ambassadører, der nu er uddannede til at tage ud på somatiske og psykiatriske afdelinger for at fortælle om deres erfaringer i sundhedsvæsenet.

Han ser sund og rask ud, men indtil for fire år siden måtte han ofte en tur på skadestue eller indlægges akut på grund af alkoholmisbrug og selvskade.

Fordomme og uvidenhed om psykisk sygdom er med til at skabe ulighed i sundhed. At møde et menneske med psykisk sygdom med forståelse kan til gengæld mindske risikoen for genindlæggelse. Det er nogle af budskaberne i En Af Os-indsatsen, der lige nu turnerer rundt i Region Midtjylland og tilbyder sygehuspersonalet at høre personlige beretninger psykisk sygdom. Det er derfor, at Troels Flyholm Torp nu står i den fyldte personalestue og fortæller om, hvordan han drak af håndspritten på stuen.

Troels Flyvholm Torp var blevet indlagt på enestue, fordi personalet ville sikre ham mest mulig ro.
 
- Hvad hvis du var på to-mands stue? Ville du så have drukket af håndspritten? lyder et spørgsmål fra en de mange, der er dukket op til morgenmødet.
 
- Nej… for mit misbrug var skjult. Jeg ville ikke risikere at blive opdaget, lyder svaret.
 
Jeg kunne ikke mærke smerte
For Troels var det ikke kun alkohol, der sendte ham på skadestuen. Han skar også i sine arme og ben.
 
- Jeg kunne ikke mærke smerte. Jeg skar nogle gange meget langsomt i mig selv for at forlænge smerten og suset. Jeg havde en ubændig trang til at skade mig selv. Det er ligesom en tørst, der er virkelig hård at kæmpe imod, forklarer han og fortsætter:
 
- Det er skamfuldt at skulle på akutafsnit. Nu har jeg gjort det igen. Det er den yderste konsekvens - et nederlag. Jeg har prøvet at sige til mig selv: "jeg skal ikke sys, jeg kan ordne det med gaffatape". Men så blev det jo ved med at bløde. Og da jeg endelig kom på sygehuset, sagde lægerne, at det var i sidste øjeblik.
 
Mød mig med forståelse
- Nogen gange oplever vi, at psykiatriske patienter ikke vil have vores hjælp. Hvad går det ud på? spørger en af tilhørerne.
 
- Hvis jeg oplever, at det har været ren procedure, når sygeplejersken kommer ind og spørger mig ud - som efter et spørgeskema, så får jeg det værre. Hvis sygeplejersken i stedet kommer ind - i øjenhøjde - og spørger, hvordan hun han hjælpe her og nu, er det bedre, fortæller Troels Flyvholm Torp.

- Som psykiatrisk patient følte jeg tit, at jeg var til besvær - havde dårlig samvittighed. Det ville være godt, hvis I kunne prøve at få den psykiatriske patient ud af den fornemmelse af at være til besvær, forklarer han videre.

En dårlig oplevelse på sygehuset kan være medvirkende til, at patienten får det dårligere psykisk, og måske falder tilbage i den selvskadende adfærd.  Netop det har Troels Flyvholm Torp mærket på egen krop:

- Jeg havde engang en oplevelse, hvor en sygeplejestuderende skulle sy en flænge, jeg havde lavet på mig selv. Hun spurgte sin ældre kollega, om der skulle bedøves, og svaret var: “Nej, han skal ikke bedøves, han har jo selv gjort det”. Det svar hang i mig i lang tid efter, fortæller han til gruppen af lyttende akut-personale.
 
- Lige som personalet kan have fordomme om psykisk syge, så kan psykiatriske patienter også opbygge fordomme om læger og sygeplejersker. Det kan gøre det sværere at samarbejde. Det er jer, der har ansvaret for at bygge tilliden op igen. I skal gå forrest, supplerer konsulent Sara Munk Nielsen fra PsykInfo Midt.

Det er fjerde gang siden maj 2019 Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest har besøg af En Af Os ambassadører som forberedelse til den Fælles Akutmodtagelse, der vil betyde at der kommer langt flere psykiatriske patienter igennem afdelingen.

- Det er et rigtig godt initiativ. Når ambassadørerne kommer med deres historie, giver det os en mulighed for at lære, hvorfor psykiatriske patienter reagerer anderledes end andre. Det er noget, vi ikke har mulighed for, når de kommer herind akut, fortæller Anette Sønderby, der er kvalitets- og udviklingsansvarlig i Akutafdelingen. Hun fortsætter:

- Og den personlige historie gør også en forskel, fordi det er noget som læger, sygeplejersker og sekretærer husker. De får en aha-oplevelse og reflektioner, som de kan tage med sig i mødet med den næste psykiatriske patient.
 
Psykisk sygdom skal afstigmatiseres
Det er fjerde gang siden maj 2019, Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest har haft besøg af En Af Os ambassadører. Hver gang har ambassadøren haft Sara Munk Nielsen fra PsykInfo Midt ved sin side.

- Formålet med indsatsen er at stille skarp på ulighed i sundhed. Vi oplever, at det somatiske personale mangler viden og er usikre, og der er et behov for at skabe opmærksomhed, refleksion og opkvalificere personalet til at give den rette hjælp og behandling til patienter, som også har en psykiatrisk diagnose. Og lige nu er der øget fokus på området på grund af de fælles akutmodtagelser blandt andet i Gødstrup, fortæller Sara Munk Nielsen.

Troels Flyvholm Trop er i dag 32 år, universitetsstuderende og En Af Os-ambassadør:
 
- Da jeg stod tilbage i 2015, og kiggede på et forfejlet sygdomsforløb, havde jeg valget om at stryge det eller bruge min historie aktivt - og gøre noget for andre samtidig med, at jeg arbejdede med min egen recovery. Mine erfaringer kan gøre, at andre personer kan undgå at komme i samme situation, fortæller Troels Flyvholm Trop og tilføjer:
 
- Det giver mening.