Nyt: Book en ambassadør til virtuelt oplæg

PsykInfo Midt tilbyder nu virtuelle oplæg fra ambassadører og sundhedsfaglige medarbejdere, da COVID-19 desværre stadig forhindrer fysisk fremmøde hos vores samarbejdspartnere.

PsykInfo nyhedsmail - virtuelle oplæg.png

Hvis du i din afdeling, virksomhed eller klasse har brug for at få en personlig fortælling og/eller et fagligt oplæg med fokus på afstigmatisering, psykisk sygdom, psykiatri eller recovery, er det nu muligt at få et virtuelt oplæg af EN AF OS-ambassadører og PsykInfo Midt.

Sådan booker du

Kontakt PsykInfo Midt:

  • Jette Dupont Lauritsen, konsulent i PsykInfo Midt, jetlur@rm.dk, 3062 1687
  • Louise Madsen, koordinator, loufrd@rm.dk, 2494 2182.

Hvad er en ambassadør i EN AF OS?

En ambassadør i landskampagnen EN AF OS er en person, som har eller har haft psykisk sygdom tæt inde på livet, og som frivilligt deler ud af sine erfaringer og viden om psykisk sygdom.

Synlighed, inddragelse og nærhed er en vigtig del i EN AF OS‐kampagnen. Derfor uddannes, der jævnligt EN AF OS-ambassadører landet over, som fungerer som lokale repræsentanter for kampagnen.

I Region Midtjylland er der en ambitiøs og kompetent gruppe af ambassadører, som på kvalificeret vis formidler viden om, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom. Det sker for at nedbryde nogle af de mange fordomme og myter, der er forbundet med psykisk sygdom. Ambassadørernes mål er at være med til at skabe et mere rummeligt samfund, hvor der er plads til alle.

Ambassadørerne står til rådighed for jer og du har derfor mulighed for at booke en ambassadør til at komme ud og fortælle sin livshistorie – vinklet efter målgruppe og jeres behov.

Pris: Dækning af ambassadørens transportudgifter

Du kan se videoer med fem af ambassadørerne her


Logo: En af os: Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom

Jette Dupont Lauritsen
Mail: jetlur@rm.dk
Tlf: 3062 1687

Ung Uden Filter logo