Her kan du læse om depression hos voksne.

Psykiatrien i Region Midtjylland behandler depression i disse teams:


Om diagnosen

Depression er en fællesbetegnelse for tilstande, der spænder fra forbigående lettere tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme.

Symptomerne viser sig om en markant ændring af følelsesliv, tænkning, motivation og adfærd. De mest fremtrædende symptomer er nedtrykthed, overdrevet negativ tænkning, manglende energi og initiativ, vanskeligheder med opmærksomhed og overblik,  søvnproblemer, selvmordstanker, angst og uro.

Symptomerne varierer meget fra person til person. Nogle personer har få og relativt milde symptomer, mens andre har mange og svære symptomer. Symptomerne kan ses i forskellige kombinationer og sværhedsgrader.

En depression begrænser ens evne til at fungere som normalt i arbejds-, familie- og fritidslivet. Livskvaliteten er nedsat.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at depression ligger på en fjerdeplads blandt de 10 mest alvorlige sygdomme i verden, når man regner ud, hvor stort et tab af livskvalitet og leveår en sygdom medfører.

Hvordan er forløbet ved en depression?


Årsag

Der findes ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får en depression. Generelt kan depression ses som et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske (fysiske), psykologiske og sociale faktorer.

En alment accepteret forståelsesmodel er den såkaldte sårbarheds-stressmodel, hvor det psykiske og biologiske ses som en helhed. Ud fra denne model antages det, at særlige biologiske og/eller psykologiske forhold kan gøre en person sårbar over for at udvikle en depression, hvis der opstår forskellige former for stress-situationer. Jo højere grad af sårbarhed, desto mindre stress skal der til for at udløse depressive symptomer.

Stress kan i denne forbindelse defineres bredt som psykiske, sociale eller fysiske belastninger.

Biologiske/fysiske årsager til udvikling af depression

Psykologiske og sociale årsager


Symptomer

Depression rammer bredt i forhold til personens normale funktionsniveau. Den påvirker følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation. Flere af de depressive symptomer er genkendelige for de fleste mennesker.

Det er almindeligt at føle sig lidt trist indimellem, mangle lyst og energi eller have lettere søvnproblemer. For at der er tale om en depression, skal symptomerne have en vis sværhedsgrad, der skal være et vist antal symptomer til stede, og de skal have varet det meste af tiden i mindst 14 dage.

Forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat lyst udgør kernesymptomer ved depression, mens ledsagesymptomer omfatter en række psykologiske og fysiologiske symptomer, bl.a. nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tænke- og koncentrationsbesvær, selvmordstanker, søvnforstyrrelser og ændringer i appetitten. Afhængig af symptomernes antal og sværhedsgrad inddeles depression i henholdsvis let, moderat og svær depression.

Kernesymptomer

Ledsagesymptomer

Andre symptomer


Forskellige grader af diagnosen

Lette depressioner

Moderate depressioner

Svære depressionerer med eller uden psykotiske symptomer


Hvordan stilles diagnosen?

Samtaler med behandlere


Ledsagesygdomme

Hvilke fysiske og psykiske lidelser kan optræde sammen med depression?

Konsekvenser af depression


Om behandlingen

Forskellige former for behandling

Samtaler

Undervisning i sygdommen - psykoedukation

Psykoterapi

Medicinsk behandling

ECT (Electroconvulsive Therapy)


Gode råd

Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af depression?

Hvad kan pårørende gøre?

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe den, der er syg?


Mere information

Links

Video: Om at have depression

Engelsk video fra WHO. Filmen illustrerer på en rammende måde, hvad det vil sige at have en depression.

Filmen er produceret i 2012 og varer 4 minutter.

Denne side er opdateret februar 2018 (version 1.02).

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.