Gode råd til unge med funktionel lidelse
Her får du nogle enkle råd, der kan lette din hverdag, hvis du har en funktionel lidelse. Rådene bliver anvendt i behandlingen i vores team for Funktionelle Lidelser. Mange unge med svær funktionel lidelse har haft glæde af at bruge dem i hverdagen.
Der er mange råd, og det er ikke sikkert, du kan bruge dem alle sammen. Vælg derfor dem ud, der giver mening for dig at arbejde med.
Øge ressourcer og nedsætte belastninger
Måske kan det være en hjælp at starte med at kigge på stress-brøken i figuren nedenfor.
En funktionel lidelse kan ses som en tilstand, hvor kroppen er overbelastet, dvs. hvor der er få ressourcer og mange belastninger.
Behandlingen vil handle om at øge ressourcerne og nedsætte belastningerne og hjælpe dig med at opnå bedre balance i dit liv.
Øge ressourcer
- Søvnforbedring
- Kostforbedring
- Motion (gradvis genoptræning)
- Justering af netværk
- Positive aktiviteter
Nedsætte belastninger
- Liste over aktuelle belastninger
- Prioritering af belastninger
- Start med den største belastning
- Liste over løsninger på den
- Vælg den letteste løsning først
- Aftale om at tage det første skridt, der fører mod løsningen, til I ses igen.
Små skridt er vejen frem
Mange råd i behandlingen bygger på, hvad man kan kalde ”små-skridt-princippet". Det betyder, at du ligesom før du fik en funktionel lidelse, kan sætte dig mål for, hvad du gerne vil lave. Men i stedet for at gøre alt på én gang, kan du nå målet ved at planlægge flere små delmål på vejen derhen.
Eksempel
Et eksempel kan være, at du gerne vil deltage i alle fester og andre sociale sammenkomster med dine venner og familie.
Før du fik en funktionel lidelse, kunne du måske overskue mange aftaler i løbet af ugen.
For mange med en funktionel lidelse vil det at have mange aftaler, udover skole eller arbejde, kunne føre til flere smerter og træthed. Nogle vil endda kunne være sengeliggende nogle dage efter et ’hårdt’ program.
Alene udsigten til symptomforværring kan få mange til at droppe at deltage i forskellige sociale arrangementer. Her er det, at ”små-skridt-princippet" kan være hjælpsomt.
Du kan planlægge, at du i starten kun vil have en aftale i løbet af ugen og måske kun til et mindre arrangement. Måske også kun i kortere tid ad gangen. Herefter kan du langsomt udvide dine aktiviteter til flere gange om ugen.
Komfort, udvikling og overbelastning er tre zoner, man kan befinde sig i
Du skal finde en balance mellem tilstrækkelig aktivitet til at komme videre og ikke at overgøre denne aktivitet.
Det kan illustreres med de tre zoner; komfort, udvikling og overbelastning, som man kan befinde sig i:
-
Komfortzonen: I den inderste zone, er man afslappet og i stilstand, men der foregår ikke nogen ændringer eller udvikling. Man får det ikke bedre. Zonen kan også kaldes en ”sikkerhedszone”.
-
Overbelastningszonen: I den yderste zone udfordres man så meget, at udfordringen medfører en overbelastning. Lever man konstant i denne zone, kan man få det værre.
-
Udviklingszonen: I den midterste zone udfordres man tilpas meget, og det er her, der foregår en udvikling. Det er her, du skal befinde dig. Du skal udfordres så meget, at der kan foregå en udvikling, men ikke så meget at denne udfordring bliver til en belastning for dig.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.