Denne vejledning er til dig, som er i behandling og er henvist til at læse informationen af din behandler. Hvis du er pårørende til en, som er henvist til siden, kan det også være en idé at læse informationen. 

Gruppeanalytisk psykoterapi er en undersøgende terapiform, som er velegnet til mennesker, der ønsker en længerevarende psykoterapi med mulighed for at arbejde med grundlæggende forstyrrelser og konflikter i personligheden.


Sådan foregår det

Formålet er at gøre det lettere at håndtere tilværelsen, give mulighed for personlig vækst og reducere psykiske symptomer

Vanskeligheder kan forstås som problemer i relationer til andre mennesker

Tal med din gruppeterapeut inden gruppestart

Under møderne er der fri udveksling af tanker, følelser og fantasier/drømme

Gruppelederen sørger for at opretholde rammerne omkring mødet


Regler og rammer

Engager dig i, hvad der sker i gruppen

Brug ord i stedet for handling

Der er tavshedspligt i gruppen

Samvær med gruppedeltagere uden for gruppen frarådes

Rusmidler, alkohol, rygning og mobiltelefon er ikke tilladt


Hvem?

Målgruppen er voksne med følelsesmæssige og relationelle problemer

Der må deltage på til otte personer


Hvor og hvornår

Du skal møde op hver gang til den aftalte tid

Varigheden vil typisk være 3-5 år

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.