Lær din sygdom at kende
Det er vigtigt at lære om de symptomer, du har og at lære noget om, hvordan du kan tackle dem. Alle der diagnosticeres med skizofreni modtager tilbud om undervisning i sygdommen.
Vær bevidst om dine advarselssignaler
Du kan selv være med til at forebygge tilbagefald (en ny psykose) ved at være bevidst om de advarselssignaler, der kommer. Advarselssignalerne er personlige, hvilket betyder, at alle mennesker har forskellige advarselssignaler.
Advarselssignalerne kan bl.a. være, at man forud for en forværring af sygdommen bliver mere irritabel, isolerer sig mere, sover mindre, bliver mere trist og har svært ved at koncentrere sig. Det kan være uoverskueligt at skulle huske tilbage på, hvordan man havde det op til en fase med psykotiske symptomer. Det er derfor vigtigt, at du sammen med din behandler får udformet en kriseplan.
Det er en god idé, at du sammen med dine nærmeste pårørende laver en aftale om, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på advarselssignaler. Det er også vigtigt, at dine pårørende ved, hvilke personlige advarselssignaler du udviser, hvis du er i fare for at få et tilbagefald.
Få lavet en kriseplan
Hvis du i de gode perioder, sammen med din behandler, får nedskrevet de symptomer og advarselssignaler, som kommer tidligt i en forværringsperiode, er du klar over, hvornår du skal søge læge eller anden hjælp.
Lav huskekort
Notér hvad der virker godt for dig, når du har det skidt. På disse kort kan der stå, hvad du skal gøre, når du er i en svær situation. Der kan f.eks. stå: ”Når jeg overvældes af stemmer, skal jeg gå en tur eller tage min beroligende medicin”. Det er en god ide, at du har kortene på dig hele tiden. Du kan måske også begrænse stemmerne, hvis du bliver optaget af andre aktiviteter, f.eks. musik, en cykeltur eller en telefonsamtale.
Følg den medicinske behandling
Det er vigtigt, at du følger den medicinske behandling i den tid, som din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser vedrørende din medicin, er det en god idé at tale med din behandler.
Sørg for at få en god søvn og sund kost
Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med regelmæssig søvn samt at huske dine måltider. Når man er syg, kan det være svært at tage sig sammen til at leve sundt, men det er vigtigt, at du får støtte til selv små forandringer i din levevis, f.eks. spise lidt mere fedtfattigt, drikke lidt mindre cola og en daglig gåtur.
Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig
Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag. Undgå alkohol i større mængder Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer. På sigt kan et stort alkoholforbrug, give leverskader.
Læg pauser og hvile ind i din hverdag
Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til fritidsaktiviteter og andre positive oplevelser.
Sæt dig mål, der er realistiske, så oplevelsen bliver positiv
Tag et skridt ad gangen og øv dig i at skrue forventningerne ned og ikke have for travlt. Hav opmærksomhed på de små sejre, f.eks. at opvasken er taget. Giv dig selv tid - vær tålmodig selvom det kan være hårdt.
Brug tanketræning
Du kan give dig selv tænkeopgaver med passende sværhedsgrad. Kan du ikke koncentrere dig om at læse i en bog, kan du måske følge med i en film eller løse en Soduko.
Hvad kan styrke en positiv udvikling?
Viden om sygdommen
- Opmærksomhed på forvarsler/advarselssignaler (at få lavet en kriseplan)
- At passe den medicinske behandling
- At basale forhold som bolig og økonomi er i orden
- Kognitiv træning og terapi
- Et trygt socialt netværk
- Inddragelse af familie og netværk, der evt. kan hjælpe med at være opmærksom på forvarsler/advarselssignaler
- En passende mængde aktiviteter (aktiviteter er nødvendige, da man også kan blive stresset af ikke at have noget lave).