Typisk anbefales kognitiv adfærdsterapi som førstevalg til behandling af OCD. Men ved sværere OCD-tilstande, eller hvor kognitiv adfærdsterapi ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være nødvendigt at kombinere samtaleterapien med medicinsk behandling.
Det er hovedsagelig antidepressiv medicin der bruges og har effekt i behandlingen af OCD. Medicinen blev oprindeligt udviklet til behandling af depression. De mest brugte former er SSRI-præparater, hvilket står for selective serotonin reuptake inhibitor, på dansk kaldet selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Navnet stammer fra stoffets kemiske virkning. Der findes flere forskellige typer SSRI-præparater, og hvis man ikke har tilstrækkelig effekt af ét præparat, eller der er uacceptable bivirkninger, kan der være god grund til at forsøge sig med et andet præparat. Udover SSRI-præparaterne anvendes også klomipramin i behandlingen af OCD, hvilket er en ældre form for antidepressiv medicin. Nogle gange kan et tillæg af en lille dosis antipsykotisk medicin være effektiv i kombination med antidepressiv medicin.
Det kan desværre tage lang tid, før medicinen virker. Det kræver tålmodighed at vente på effekten af behandlingen, men det er vigtigt at gennemprøve et præparat, inden man eventuelt skifter til et andet. Det er også vigtigt, at man får en tilstrækkelig høj dosis.
Det er sjældent at medicinen medfører, at OCD-symptomerne forsvinder helt, men mange beskriver, at deres tvangstanker bliver mindre påtrængende, og trangen til tvangsadfærd bliver mindre. Nogle oplever bivirkninger ved medicinen, men langt fra alle. Mange bivirkninger forsvinder efter få ugers behandling, og resterende bivirkninger er oftest milde.
Nogle oplever dog svære og vedvarende bivirkninger, og her kan skift til et andet præparat være nødvendig. Eventuelle bivirkninger forsvinder, når man holder op med medicinen og hverken SSRI-præparaterne, antidepressiva eller antipsykotika fører til fysisk afhængighed.
Hvis der er effekt af den medicinske behandling, anbefales det, at den fortsætter minimum et halvt til et helt år efter, at bedring er indtrådt, og at man derefter trapper langsomt ud af medicinen efter aftale med sin læge. Det er vigtigt, at udtrapning foregår efter aftale med læge og i en periode, hvor man har det godt og ikke er udsat for ydre belastninger. Nogle oplever tilbagefald i forbindelse med udtrapning af medicinen, og da kan det være en fordel at kende de kognitive adfærdsterapeutiske metoder og værktøjer, så man kan bruge dem, hvis der er tegn på tilbagefald. For nogle kan det være nødvendigt med livslang medicinsk behandling.