Den væsentligste behandling af OCD hos børn og unge er kognitiv adfærdsterapi.
Kognitiv adfærdsterapi er den psykoterapeutiske behandling, der er bedst dokumentation for, og som anbefales til såvel børn, unge og voksne med OCD.
Hos børn og unge anvendes de samme behandlingsprincipper som hos voksne. Behandlingen er en kombination af kognitiv terapi og eksponering med responshindring. Naturligvis tilrettes terapiforløbet barnets alder og kognitive funktionsniveau. Børn og unge kan, ligesom voksne OCD-patienter, lære at kende deres automatiske tanker og udvikle mere konstruktive kognitive strategier. Derfor vil barnets alder, modenhed, ressourcer og kognitive færdigheder være afgørende for valget af terapeutisk tilgang.
I den kognitive terapi arbejder man med barnets tanker, følelser, adfærd og hans/hendes kropslige fornemmelser, da den OCD-ramte ofte har tendens til katastrofetænkning. I samtalerne afprøver den OCD-ramte, i samarbejde med behandleren, andre måder at tænke og handle på, støttet af mindre hjemmeopgaver.
I den adfærdsterapeutiske terapi anvender behandleren eksponeringsteknikker. Det vil sige, at den OCD-ramte her bliver udsat for situationer, som vil få tvangstankerne frem, og trangen til at udføre tvangshandlinger øges. Man forsøger i disse situationer, at ændre den OCD-ramtes adfærd ved netop at udsætte personen for det, som han/hun er bange for - gradvist, forsigtigt og i små doser. Man vil dernæst udøve såkaldt responshindring, hvor man øver sig i ikke at udføre sin tvangshandling. På baggrund af den OCD-ramtes symptomer vil barnet og behandleren typisk opstille et hierarki og i samarbejde lave et program over, hvilke symptomer, der skal trænes først.
Den OCD-ramtes symptomer kan have stor indflydelse på omgivelserne, og ofte er familien eller andre pårørende blevet aktivt involveret i tvangshandlingerne. Derfor er det som regel vigtigt at inddrage hele familien eller andre nærtstående pårørende i behandlingen.
Det grundlæggende princip for bekæmpelsen af ritualerne er at udfordre og konfrontere angsten i små trin ad gangen - fra de mindste til de mest angstprovokerende situationer. Det kan f.eks. være en reduktion af håndvask i antal eller i tid.