Filmen "I skyggen af en sygdom" (via vimeo.com)

Filmen, fra 2016, er instrueret af Réne Bo Hansen. Til undervisningsbrug 

Se flere film om at vokse op i en familie med psykisk sygdom på: www.somandre.dk

Hent liste med bøger om at vokse op i en familie med psykisk sygdom


Det er en svær situation at være barn af en psykisk syg forælder.

  • Der melder sig mange spørgsmål og hvis tingene ikke bliver talt igennem, kan du stå tilbage med en fornemmelse af afmagt.
  • Det kan i perioder være svært at opretholde et almindeligt børne-/ungdomsliv. Der er meget tabu og skam omkring psykisk sygdom. Det betyder ofte, at børn af psykisk syge isolerer sig og vælger vennerne fra. 
  • Det er ikke for at skræmme dig, at vi skriver sådan, men netop for at du kan tænke over disse ting og forsøge at få hjælp til at tackle situationen.

Der er hjælp at hente

  • brug det netværk af voksne, der er omkring din familie,
  • søg hjælp på din skole, der er voksne, der er uddannede til at hjælpe dig.


Der hvor din mor eller far er i behandling har de også mulighed for:

  • at tage samtaler med dig
  • vise dig videre til andre steder, hvor du kan få hjælp, det kan eventuelt være i en gruppe af børn/unge, der er i en lignende situation.

Når én i familien rammes af psykisk sygdom påvirker det hele familiens liv, derfor også dit.


Vær opmærksom på:

  • at du ikke påtager dig et større ansvar end du kan klare
  • at du er uden skyld i sygdommen
  • at I får talt om situationen, vær ærlig
  • at det er normalt at føle sorg, vrede og afmagt
  • at der er personer, der tager hånd om din syge forælder og behandler sygdommen
  • at du har brug for et pusterum; se dine venner og familie
  • at du har steder, hvor det er helt i orden at tale om dine følelser
  • at du har krav på hjælp; enten fra kommunen, din egen læge eller der hvor din mor/far er i behandling.

Læs om projektet "Bevar barndommen" i Regionspsykiatrien Vest 

Læs om rettigheder i forbindelse med psykiatrisk behandling