I Psykiatrien vil vi rigtig gerne holde videomøder med vores samarbejdspartnere. 

Videomøder kan være en fordel, hvis et møde skal afholdes med kort varsel, hvis tiden er knap eller hvis et møde betyder lang transporttid.

I Psykiatrien har stort set alle medarbejdere adgang til et videokonferenceanlæg eller en pc/tablet, hvorfra der kan holdes et videomøde.

Videomøder - Effektivt, let og hurtigt. Klik på billedet og se videoen på Youtube (åbner i nyt vindue) 

Videoanlæg

Du kan som ekstern samarbejdspartner holde videomøder med ansatte i Psykiatrien, hvis du bruger et af nedenstående typer videokonferenceanlæg/
videosoftware:

  • Cisco, Jabber, Radvision, LG-Nortel, LifeSize, Panasonic, Sony, Vidyo, Avaya Scopia, Clearview og Polycom

Sidder du i en kommune, der fx bruger "Skype for business" er det også muligt at holde videomøder med medarbejdere i Psykiatrien. Det kræver bare, at begge parter ringer op til et virtuelt (pexip)møderum i stedet for. 

Vil du gerne holde et videomøde med en medarbejder fra Region Midtjylland og sidder du fx i en kommune, hvor der ikke er adgang til videokonferencestyr, er du altid velkommen til kontakte den nærmeste psykiatriske afdeling eller sociale tilbud for at låne udstyr. 

Vejledning

Klik her for at hente vejledningen til at anvende vores møderum, hvis du ikke har Skype for business. 

Skype for business brugere kan ringe op til alle vores møderum, der hedder noget med meet.rmxxx@rooms.rm.dk. 

Se vejledning til medarbejdere i MidtX her.

Strengt forbudt

Vær opmærksom på, at Skype for private eller Facetime ikke må benyttes, hvis der indgår personfølsomme oplysninger i den samtale, der holdes over video. Derfor må ingen videosamtaler med patienter eller borgere gennemføres på Skype eller Facetime.

Sikkerhed

Al videokommunikation i Region Midtjylland foregår via krypterede linjer. Er du ikke ansat i Region Midtjylland og i tvivl om, hvorvidt din forbindelse er krypteret, kan du kontakte din lokale it-afdeling. 

Du kan også kontakte den psykiatriske afdeling eller det sociale tilbud, du gerne vil holde et videomøde med:

Se de psykiatriske afdelinger her (via psykiatrien.rm.dk).

Remind - en modulopbygget web- og app-platform