11.01.2017

Kan 60 helt simple spørgsmål gøre en indlæggelse nemmere, nedbringe tvang og hjælpe patienten med at holde sin sygdom nede?

Erfaringer fra Herning viser, at det kan det godt. Oven i købet med så stor succes, at europæiske lande har fået øjnene op for metoden, som bliver brugt på alle patienter, der er indlagt hos psykiatrien i Herning. En metode, der oprindelig er fra Australien.

Spørgeskemaet består af 60 spørgsmål, hvor patienterne selv vurderer, hvordan de reagerer på forskellige ting. Hvad der er godt for dem og hvilke situationer, der er dårlige for dem. 

Skemaet rummer forskellige udsagn, som patienterne skal tage stilling til. Udsagn som: Jeg undgår larmende omgivelser – jeg kan lide at gå i spraglet tøj – Jeg lægger ikke mærke til, når der kommer nogen ind i rummet – Jeg får hudafskrabninger eller blå mærker uden at huske, hvordan jeg har fået dem.

Egne svar betyder egen handling

Det, at patienterne selv udfylder skemaet og ser, hvilken profil, de efterfølgende får, betyder, at de er motiverede for at hjælpe sig selv. For når en patient får at vide, at hans skema fortæller, at han har brug for pauser i løbet af en dag, er han langt mere modtagelig, i forhold til hvis en læge siger det.

De ansatte kan tydeligt mærke forskel, efter man er begyndt at lave profiler på patienterne ved hjælp af spørgeskemaet.

Tidligere blev der brugt lang tid på at symptombehandle – altså at hjælpe, når patienterne var kommet op i det røde felt. Nu laver personalet en aftale med patienterne om, at de ikke skal op i det røde felt. Med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaet laver man nogle helt klare aftaler om, hvordan patienterne selv kan hjælpe til, så det ikke ender helt galt. Det er netop det, som spørgeskemaet og den efterfølgende profil er så god til at sætte fokus på.

Ud fra skemaet bliver der lavet en plan for hver enkelt patient. Planen har konkrete forslag til, hvad der vil være godt for hver enkel patient – og hvad den enkelte patient skal forsøge at undgå.

Fælles forståelse

Øvelsen med spørgeskemaet handler ikke kun om, at der skal findes nogle forslag, som patienten kan bruge under sin indlæggelse. Inspirationen til, hvad der er vigtigt for hver enkelt patient, kan også være god, når patienten er udskrevet. Og så er der faktisk en ting mere, som resultaterne er rigtig gode til.

Nemlig, at patienter og personale har den samme grundviden om, hvordan patienten reagerer og hvad der er godt for patienten.

Det betyder, at personalet i højere grad kan hjælpe patienterne med at undgå de situationer, der kan stresse patienten eller udløse en voldsom reaktion. På den måde kan de 60 spørgsmål være med til at nedbringe anvendelsen af tvang og give patienterne en lettere hverdag.

Hvis en patient for eksempel i sine resultater kan læse, at det at være omgivet af mange mennesker er dårlig, er det oplagt at personalet hjælper patienten til at undgå de situationer. 

Spørgeskemaet og resultaterne er altså en slags forventningsafstemning mellem patient og personale, hvor der allerede er lagt konkrete forslag til et bedre liv ind. Derfor er tiltaget så populært.

Personale fra psykiatrien i Herning har blandt andet været i Irland for at fortælle om erfaringerne med spørgeskemaet.