06.10.2017

Hvad gør man med patienter, der ikke er syge nok til at blive indlagt, men heller ikke helt raske nok til at klare sig selv?

Det har Akut Ambulant Team fundet en løsning på. De er et hold, der kører ud til patienter i kommunerne Struer, Holstebro og Lemvig og behandler dem i eget hjem.

Der er også en anden gruppe patienter, der har glæde af AAT. For nogle patienter er AAT det bedst mulige og samtidig mere nænsomt end en indlæggelse med tvang. AAT er et supplement til - og ofte et alternativ til indlæggelse. Hvis ikke patienterne havde AAT, ville de måske være indlagt.  Behandlingen bliver altid valgt ud fra, hvad der er det bedste for patienten.

I alt bliver 30 patienter behandlet i deres private hjem. Afsnittet har seks døgnsengepladser i Holstebro til patienter, der har brug for en pause hjemmefra, eller som måske er kommet lige fra et psykiatrisk sengeafsnit.

Når en patient bliver henvist til Akut Ambulant Team, tager de kontakt til patienten inden for 24 timer.

Altid en i røret

Når personalet ikke er ude ved patienterne, kan patient og personale alligevel være i kontakt med hinanden. AAT har en telefon, hvor patienter kan ringe ind 365 dage om året. I de få timer om natten, hvor telefonen er ubemandet, kan patienterne ringe til Psykiatrisk Rådgivningstelefon i Risskov.

En sjælden gang sker det, at en aftale bliver udsat en dag eller to. Men aldrig uden at patienterne har sagt ja. Når det sker, er det fordi, en anden patient har mere brug for personalet.

På den måde tager patienterne også ansvar for, at Akut Ambulant Team er så velkørende, og så stor en succes som det er.

Patienterne er i et forløb på max seks uger. Her får de besøg efter behov fx hver anden eller tredje dag. I begyndelsen af et forløb er det ofte hyppigere.

Et besøg kan bestå af mange forskellige elementer. Nada for eksempel, som er en amerikansk videreudvikling af kinesisk akupunktur. Alle personaler – også sekretæren – er uddannet i at give nada-behandling, der giver patienten ro. Nada gives ved hjemmebesøg, og patienten skal forholde sig i ro uden samtale, fjernsyn, kaffe osv. i de 45 minutter, som behandlingen varer. Herefter fjerner patienten selv nålene.

På patientens præmisser

Når teamet er på besøg, bliver der talt en del. Om hvordan det går, patientens mål og om behandlingen ser ud til at lykkes. Snakken går også på, om der er særlige ting, personalet kan hjælpe med.

AAT-personalet hjælper også med eventuelle kontakter til kommunen. Mange gange er det nemmere for AAT-personalet at lave en aftale med kommunen, end det er for patienterne, der ikke altid forstår den kommunale jargon. AAT tager dog aldrig kontakt til kommunen uden samtykke fra patienten.

Teamet skal ikke alene arbejde tæt sammen med kommuner, patientens læge, behandlere fra de psykiatriske ambulatorier og sundhedsplejersker for at få alt til at lykkes. Det kræver også – og måske vigtigst - et tæt samarbejde med både patienter og pårørende.

Når teamet ikke er sammen med patienten, er det patienten selv og de eventuelle pårørende, der skal arbejde med de ting, som team og patient har aftalt i fællesskab.

I det hele taget er det vigtigt, at patienten er så meget med i planlægningen som overhovedet muligt. På den måde har patienten ejerskab over egen behandling og dermed et større ansvar og en større motivation.

Tæt samarbejde kræver naturligvis fleksibilitet fra personalets side. De skal kunne sno sig for at få det hele til at gå op. Derfor har de også givet hinanden håndslag på, at de vil hjælpe hinanden og bøje arbejdstiderne for at kunne løse opgaverne, så tilfredsstillende for patienterne som muligt.