18.12.2017

Fem indsatsområder skal styrke den faglige profil på det psykiatriske område på Aarhus Universitetshospital.

Det er ansatte ved universitetshospitalet og regionspsykiatrien, der har udpeget en række områder, som man gerne vil satse på. Psykiatri- og socialledelsen har indarbejdet ønskerne i udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital. En plan, som regionsrådet nu har godkendt.

Lægefaglig direktør Per Jørgensen ser frem til at arbejdet med de fem indsatsområdet kommer i gang.

- Det er vigtigt, at et universitetshospital går forrest og både forsker, uddanner og behandler på højeste niveau. Samtidig skal vi huske, at Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, bliver til gavn for hele regionen. Derfor er regionspsykiatrierne også tænkt ind i arbejdet fra begyndelsen. Og selvfølgelig skal Aarhus Universitetshospital også lære af de erfaringer, man har i regionspsykiatrierne. For Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, skal fortsat være en væsentlig aktør i psykiatriens udvikling regionalt, nationalt og internationalt, siger den lægefaglige direktør. 

For at understøtte de faglige tiltag er der behov for et stærkt og fokuseret lederskab fra alle ledelsesniveauer inden for psykiatriområdet. Derfor igangsættes et ledelsesudviklingsforløb for de fire afdelingsledelser i Risskov, funktionsledelserne i afdelingerne og psykiatri- og socialledelsen. Forløbet fokuserer både på de opgaver, der skal løses i de enkelte afdelinger, og på arbejdet med en samlet stærk psykiatri som en del af Aarhus Universitetshospital.

I starten af 2018 begynder arbejdet med at få de nye indsatsområder implementeret. Her vil professorer, repræsentanter for henholdsvis voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt repræsentanter for Aarhus Universitet gå i gang med at realisere planen. Det er vigtigt at mange bidrager, da der er tale om en fælles proces. 

I starten af det nye år udpeges et Advisory Board, som skal bidrage med ekstern national og international inspiration til udviklingen af Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

De fem områder, som Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien foruden sine almindelige opgaver skal have særlig fokus på:

         Forebyggelse og tidlig indsats

Man skal i forskningen fokusere på tidlige tegn på afvigende udvikling hos børn og tidlige tegn på psykiatriske symptomer. På den måde kan man starte en målrettet indsats tidligt og dermed hjælpe bedst muligt. En tidlig indsats over for psykiske sygdomme er af stor betydning for effekten af behandlingen.

 

  • Målebaseret behandling 
    Målebaseret behandling tilrettelægges på baggrund af for eksempel spørgeskemaer, som patienten eller personalet udfylder. Resultaterne indgår sammen med andre undersøgelser og observationer i personalets vurdering af patienten. På den måde føler patienterne sig generelt bedre inddraget og følger i højere grad behandlingen.I et forskningsmæssigt perspektiv giver det også mulighed for at indsamle data om patienternes tilstand over tid. Det vil betyde en bedre behandling af patienterne.

 

  • Selvskade og selvmord
    Psykiatrien oplever et stigende antal patienter med selvskadende og selvmordstruende adfærd. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har en faglig styrkeposition i forhold til behandling af disse patienttyper. Det er vigtigt at udvikle de i forvejen store kompetencer, som hospitalet råder over på dette område. Der skal sættes fokus på formidling af viden på et højt fagligt niveau fra universitetshospitalet til personale i hele regionen.

 

  • Somatisk sygdom
    Psykiatriske patienters somatiske sundhedstilstand er dårligere end hos befolkningen generelt. Svært psykisk syge lever i gennemsnit 15-20 år kortere end befolkningen som helhed. Derfor skal forskning i patienter med både psykiatriske og somatiske problemstillinger intensiveres for at sikre en bedre forståelse for årsagssammenhænge, og hvilke indsatser der bedst kan hjælpe patienterne. Flytningen til Skejby giver nye muligheder for at styrke det forskningsmæssige og det kliniske samarbejde mellem psykiatrien og somatikken, da psykiatri og somatik kommer til at ligge på samme adresse.

 

  • Non-farmakologisk behandling
    Non-farmakologisk behandling, altså ikke medicinsk behandling, omfatter blandt andet psykoedukation, hvor patienterne lærer mere om den psykiatriske lidelse de har. Andre eksemler på ikke medicinsk behandling er psykoterapi/samtalebehandling, mindfulness og fysioterapi.Metoderne er vigtige dele af behandlingen for især svært syge patienter med komplekse sygdomsforløb, hvor den medicinske behandling ikke er tilstrækkelig. (Ved at udpege non-farmakologisk behandling som satsningsområde, får man mulighed for at sikre en ensartet evidensbaseret indsats af høj kvalitet og øget mulighed for målrettet klinisk forskning og metodeudvikling.

 

Du kan læse hele udviklingsplanen her:

http://link.rm.dk/udviklingsplan2018