30.03.2017

Farahna Harees bliver ny ledende overlæge for den psykiatriske Afdeling Q i Risskov – også kendt som Afdeling for Depression og Angst. Her skal hun afløse afdelingens nuværende leder, Poul Erik Buchholtz, der går på pension.

Farahna Harees starter som ny ledende overlæge på Afdeling Q i Risskov den 1. juni

Farahna Harees er 54 år og arbejder aktuelt som overlæge ved Ambulant Psykoseenhed under Afdeling for Psykoser i Risskov. Hun har været speciallæge i psykiatri siden marts 2007 og har både ledererfaring og klinisk erfaring fra retspsykiatri og arbejdet med psykotiske patienter.

Den nye afdelingsleder prioriterer den gode dialog med patienter og medarbejdere. Hun lægger samtidig vægt på, at Afdeling Q som en universitetsafdeling fortsat vil bidrage med udviklingen af nye tiltag indenfor psykiatrisk behandling.

Farahna Harees kommer til at udgøre afdelingsledelsen på Afdeling Q sammen med oversygeplejerske Susanne Bissenbacker Hansen. Udover at lede den daglige drift af afdelingen skal de to også forberede udflytningen til det nye psykiatriske center i Skejby i 2018.

Privat er hun bosat i Risskov med to voksne, hjemmeboende børn.

Farahna Harees tiltræder stillingen 1. juni.

Flere oplysninger

  • Lægefaglig direktør Per Jørgensen, telefon 20 66 33 84
  • Farahna Harees, telefon 21 42 29 80.