01.02.2017

Et nyt studie viser, at også lettere infektioner, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, kan øge risikoen for senere hen at udvikle skizofreni eller depression.

Tidligere studier har vist, at patienter, der bliver indlagt med svære infektioner har en større risiko for på sigt at udvikle skizofreni og depression. Nu viser en undersøgelse om sammenhængen mellem alle behandlingskrævende infektioner og psykisk sygdom, at selv lettere infektioner, eksempelvis dem, der bliver behandlet af den praktiserende læge, kan øge risikoen for psykisk sygdom.

- Vores primære fund var, at risikoen for både skizofreni og depression var øget hos dem, som havde infektioner. Både de lette infektioner, som behandles hos egen læge, og de svære, som kræver hospitalsindlæggelse. Risikoen var øget i en dosis-respons sammenhæng, det vil sige, at risikoen var højere afhængig af antallet af infektioner, fortæller hovedforfatteren på studiet, Ole Köhler-Forsberg fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Resultaterne er netop offentliggjort i det internationalt anderkendte tidsskrift, Acta Psychiatrica Scandinavica.

Forskerne identificerede alle personer født i Danmark 1985-2002 og studerede sammenhængen mellem infektioner behandlet med antibiotika, antivirale lægemidler og medikamenter mod svamp og parasitter, samt alle indlæggelser grundet infektioner, og den efterfølgende risiko for skizofreni og depression i perioden 1995-2013.

Kigger på tidlig depressions- og skizofrenidebut
I løbet af undersøgelsesperioden blev 5.759 personer diagnosticeret med skizofreni og 13.044 personer med depression. Af dem, der fik diagnosen skizofreni havde 17,4 procent været indlagt med infektioner og 18,7 procent af dem, som blev diagnosticeret med depression. Undersøgelsen omfatter kun tidlig depressions- og skizofrenidebut. Således var gennemsnitsalderen for patienter, der udviklede skizofreni, 18,9 år og for patienter, som fik en depression, 18,7 år.

Fundene tyder på, at infektioner og den inflammatoriske reaktion, som følger efter, kan påvirke hjernen og være et led i at udvikle svær psykisk sygdom.

- Det er desuden muligt, at antibiotika i sig selv øger risikoen for psykisk sygdom på grund af dets forstyrrende indvirkning på sammensætningen i tarmen (mikrobiomet), som har tæt kommunikation med hjernen. Endelig kan vores fund skyldes genetiske aspekter, det vil sige, at nogle mennesker har en højere genetisk risiko for at få flere infektioner samt en psykisk sygdom, forklarer seniorforsker på studiet, Michael Eriksen Benros fra Psykiatrisk Center København, Københavns Universitetshospital.

Læs den videnskabelige artikel