Marts 2017 

Da det psykiatriske hospital i Risskov blev opført for mere end 100 år siden, var der ikke skyggen af tvivl om, at hospitalet skulle have et kirkerum.

Kirken blev placeret på første etage – lige oven på privatboligen for grundlægger og første overlæge på hospitalet, Harald Selmer. Og spørger man præst ved hospitalskirken gennem mere end 22 år, Anna Bojsen-Møller, er det ikke alene en god ide, at et psykiatrisk hospital har et kirkerum – det er nødvendigt. 

- Patienterne på et psykiatrisk hospital stiller i udpræget sig selv grad eksistentielle spørgsmål som "Hvorfor er jeg syg", "er det Guds straf, for noget jeg har gjort, at jeg er syg" eller "Kommer jeg i himlen når jeg dør, når jeg har prøvet at tage mit eget liv?" 

Derfor har de også brug for en at vende spørgsmålene med. Brug for at få luft og ophold i den voldsomme tankerække. Der kan jeg som præst gå ind og tage en snak med patienterne. Jeg kan med Bibelens ord hjælpe dem med at forstå, at de er lige så meget værd som andre mennesker. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at der er behov for en præst. Det er der også på bosteder, hvor psykiatriske patienter eller psykisk sårbare bor eller opholder sig i kortere eller længere tid, mener hun. 

Misundelsesværdige besøgstal

Noget kunne tyde på at Anna har ret, når hun mener, der er brug for en kirke på hospitalet. I hvert fald er der fyldt godt op på kirkebænkene, når der er gudstjeneste torsdag aften i den lille gamle kirke med udsigt over park og Aarhusbugten. 

Med omkring 25 gæster i snit er belægningsprocenten misundelsesværdig, hvis man sammenligner med flertallet af landets øvrige kirker.

- Og når man tænker på, at det ikke er alle patienter, der har udgang – og det langt fra er hver gang, at der kan gå en ansat med til gudstjeneste, er det virkelig et flot fremmøde, mener Anna. 

Hun fortæller, at hun også holder gudstjeneste på afdelingerne, når patienter ikke har mulighed for at komme i kirken. Juleaften har hun gudstjenester på forskellige afdelinger lige til klokken 18. 

- For kirken er et vigtigt element for patienterne – og i de 22 år jeg har været her, er behovet ikke blevet mindre. 

Kors giver håb og sjælefred – til alle 

Når der er torsdagsgudstjeneste, er det ikke kun patienter fra hospitalet, der deltager. Ind i mellem er der også personaler, som vel at mærke har fri fra arbejde, der deltager. Og ofte er der også besøg udefra, hvis en borger fra lokalområdet kigger forbi. Kirken er åben for alle. 

Faktisk har hospitalskirken et ualmindelig godt samarbejde med de omkringliggende kirker og skoler. 

- Til jul samarbejder vi med konfirmanderne fra skolerne. Vi tager rundt på alle afdelinger og synger julen ind og en af konfirmanderne læser juleevangeliet højt. Det er utroligt givende – både for patienter, ansatte og de unge mennesker, fortæller Anna Bojsen-Møller. 

Samarbejdet med de andre kirker og menighedsråd i nærområdet er også givende på andre og mere håndgribelige måder. Når en af præsterne fra hospitalskirken er på besøg hos en patient, får patienten ofte tilbudt en lille gave i form af et trækors. 

- Korset er en påmindelse om, at Gud er der for alle. Både de syge og de raske. Korset kan man have i lommen. Det er blødt og rart at røre ved. Og lige som nogle har en lille rund sten i lommen, som de kan røre ved – og på den måde få afledt tankerne - giver korset en ro. Både fysisk og psykisk. I Risskov Kirke giver kirkegængerne penge ved søndagsgudstjenesten så vi kan købe disse kors. Det er en rigtig god hjælp for patienterne, fortæller Anna. 

Kirken er for alle

Når man bliver indlagt på hospitalet i Risskov, skelnes der ikke mellem, om man er medlem af folkekirken eller ej. Hvilken social status man har, betyder heller ikke noget. Man er slet og ret patient.  

Samme tilgang har Anna Bojsen-Møller: 

- Når man kommer til kirken, er man velkommen. Uanset hvem man er. Jeg skelner ikke mellem om man er kristen, muslim eller ateist. Alle kan have behov for en samtale og vende livets små og store spørgsmål. Derfor er der også ofte ikke-kristne mennesker, der deltager i gudstjenesten. For mig er det vigtigste ikke at omvende andre. Det vigtigste er at dele den fred, det giver at høre Guds ord. 

Anna Bojsen-Møller er efter 22 år som hospitalspræst på vej på pension. Hun er taknemmelig for de år hun har været på hospitalet og er allerede nu sikker på, hun kommer til at savne noget. 

- Samtalerne med patienter - hvad enten det er generelle eksistentielle spørgsmål eller helt konkrete problemstillinger, hvor en patient har en psykose med et religiøst indhold, er meget givende og vigtige for mig. Det handler om at dele Guds ord og formidle til alle, at de er lige meget værd. Den gerning kommer jeg til at savne.

Jeg kommer virkelig også til at savne samarbejdet med de andre personalegrupper. Det er et utrolig erfarent personale vi hr på Risskov. 

Når hospitalet i Risskov flytter til Skejby i 2018, vil der på det nye hospital også være et kirkerum.

Anna Bojsen-Møller takker af efter mere end 20 år i Risskov

Anna Bojsen-Møller takker af efter mere end 20 år som præst ved det psykiatriske hospital i Risskov.