19.01.2017

Ny professor i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov, Charlotte Ulrikka Rask, har en vision om at opbygge et bedre behandlingstilbud til børn og unge med funktionelle lidelser.

Gennem de seneste årtier er der sket en stigning i andelen af børn og unge, som dagligt har fysiske symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares. Flere børn og unge indlægges på landets hospitaler med kropslige symptomer som hovedpine, mavepine, føleforstyrrelser eller besvimelsesanfald, som giver mistanke om en underliggende fysisk sygdom, men hvor fysisk sygdom ikke kan påvises.

Hos mange forsvinder symptomerne kort tid efter, men nogle børn og unge udvikler vedvarende og invaliderende symptomer som smerter, træthed og krampeanfald, som kan hæmme dem voldsomt i deres daglige liv og, for en mindre gruppe, gøre dem sengeliggende ifølge Charlotte Ulrikka Rask, der er ny professor i BUC. Hun har i mange år været ansat på afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, hvor hun fortsat er tilknyttet frem til 1. juli, hvorefter hun overgår til en fuld ansættelse på BUC som led i den nye professor-stilling.

- Hos nogle børn er symptomerne så alvorlige, at det kan påvirke deres normale udvikling og liv i alvorlig grad. De er ikke i stand til at gå i skole, passe deres fritidsaktiviteter og kan ikke overskue at være sammen med deres venner, fortæller hun.

Professor Charlotte Ulrikka Rask

Professoren forklarer, at denne patienttype ofte falder mellem to stole, for på somatiske sygehuse bliver de ofte afsluttet, når der ikke kan påvises en fysisk sygdom, der kræver medicinsk eller kirurgisk behandling. Og selv om flere af børnene og de unge kan udvikle symptomer på angst og måske depression, falder de ofte heller ikke under den nuværende målgruppe i børne- og ungdomspsykiatrien, som er børn og unge med svære psykiske problemer.

Derfor er det hendes håb, at der i højere grad end nu kan blive sat ind med en tværfaglig indsats mellem somatiske afdelinger og børne- og ungdomspsykiatrien. Der er nemlig brug for begge specialer, for børnene og de unge skal være tilstrækkeligt fysisk udredt, inden diagnosen kan stilles, og de kan tilbydes behandling, som man til gengæld har gode kompetencer til i det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.

- Der er brug for, at vi samarbejder om at hjælpe børnene og de unge. Mange af dem bliver bange eller kede af det, fordi de går rundt og har det dårligt i lang tid – måske endda uden at få en ordentlig forklaring på, hvorfor de har det, som de har det, siger Charlotte Ulrikka Rask.

Én af de ting, der har givet den bedste effekt i forsøget på at hjælpe børn og unge med funktionelle lidelser, er psykologisk behandling med forskellige former for kognitiv adfærdsterapi. Gennem denne behandlingsform kan de opnå mestringsmetoder til at tackle deres svære symptomer. Det er i øvrigt en metode, som også kan være virksom hos børn med veldefinerede fysiske sygdomme som fx gigt, men hvor medicin alene ikke kan fjerne barnets smerter, fortæller Charlotte Ulrikka Rask.

For at hjælpe børn og unge med funtionelle lidelser er det derfor hendes vision at få opbygget et bedre behandlingstilbud til denne patientgruppe i et samarbejde mellem hospitalerne og børne- og ungdomspsykiatrien.

Fakta:

  • Ca. 300.000 voksne danskere har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Halvdelen af disse er så syge, at de har svært ved at passe deres arbejde. Tallet hos børn og unge er mere usikkert, men det anslås, at mellem fem og 10 procent af alle børn og unge har tilbagevendende symptomer, som påvirker deres livskvalitet og daglige funktion.

    En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.

    Gennem de seneste år er der blevet forsket intensivt i årsager og behandling af funktionelle lidelser, også hos børn og unge.

  • Charlotte Ulrikka Rask er 49 år og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri siden 2010. Hun er specialist i kognitive behandlingsformer til børn og unge, og hun har siden 2014 undervist på den postgraduate uddannelse af kommende børne- og ungdomspsykiatere inden for området.

    Hendes forskningsområde fokuserer på samspil mellem mentale og fysiske helbredsproblemer hos børn og unge.

    Hun kommer fra en stilling som klinisk lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun har været tilknyttet siden 2011, og som overlæge med ansvar for ungefunktionen siden 2013 på afdelingen for Funktionelle Lidelser, Hoved-Hjerte Centeret, Aarhus Universitetshospital.