Her på siden kan du og din familie finde praktiske og generelle informationer.

Hvad skal du have med på sygehuset?

  • Sygesikringsbevis
  • Toiletartikler (sæbe, tandbørste og lignende)
  • Dagligt tøj, overtøj, sportstøj, praktisk tøj og sko
  • Oplysninger om sædvanlig medicin
  • Eventuelle andre hjælpemidler.

Du kan bruge hospitalets undertøj og håndklæder.

Kørsel til sygehuset

Du skal selv sørge for at komme til og fra behandlingsstedet.
I særlige tilfælde kan du dog blive kørt gratis med taxa eller få dækket en del af dine udgifter, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Det kan du læse om her: Rettigheder (under afsnittet "Kørsel til og fra hospital").


Telefon på sygehuset

Du må kun bruge din mobiltelefon på stuerne.
Det er vigtigt, at du fortæller dine pårørende, hvornår de kan træffe dig.
Det er bedst mellem kl. 8 og kl. 22, så du har ro om natten.

I særlige tilfælde kan vi bestemme, at du kun må ringe en gang imellem. Det gør vi kun af hensyn til din behandling.

Kamera på sygehuset

Du må ikke have et kamera med på sygehuset.
Er der kamera i din mobiltelefon, må du ikke bruge det. Gør du det alligevel, kan personalet kræve, at disse effekter afleveres og opbevares på afdelingen i lighed med andre værdigenstande.

Revideret 17-04-2020