Behandling på Døgnafsnit E1
E1 er et sengeafsnit for voksne, som er specialiseret i affektive sygdomme – mani, angst og depression.
Vores medarbejdere er specialiserede i affektive sygdomme og er et team af flere forskellige faggrupper. De samarbejder med dig om at tilrettelægge din behandling. Vi mener også, det er vigtigt at samarbejde med dine pårørende, da de er vigtige for dig.
Læs her mere om vores pårørendesamarbejde - også børn
Når du indlægges på E1 får du mindst en kontaktperson. Kontaktpersonen følger dig tæt og har et særligt ansvar for sammenhængen i dit behandlingsforløb.
Vi vægter i særlig grad samvær, samtale og aktivitet i vores terapi. Den kan både foregå individuelt og i gruppe.
En del af terapien er for eksempel, at vi tilbyder dig motion dagligt. Vores erfaring viser, at motion har stor betydning for krop og sind.
På E1 har vi særlig fokus på behandling af depression
Vi har på E1 fokus på at finde frem til det bedst mulige udrednings- og behandlingstilbud for depression.
Du kan læse mere herom ved at følge dette link: Sådan behandles depression i E1 Regionspsykiatrien Vest
Læs også mere om depression på Region Midtjyllands hjemmeside: Depression hos voksne