Vi modtager flest patienter, der henvises af egen læge til udredning og behandling, hvis der er mistanke om en psykotisk sygdom.

En psykose kendetegnes ved:

  • ændring af personligheden
  • tab af realitetssansen
  • hallucinationer
  • vrangforestillinger
  • sort tale - svære sproglige tankeforstyrrelser
  • bevægelsesforstyrrelser

I behandling hos det specialiserede psykose ambulatorium

Vores specialiserede team består af en overlæge, sygeplejersker og psykologer. Der er også tilknyttet en socialrådgiver til at rådgive om den socialfaglige del af et behandlingsforløb.

Alle vores behandlere er kvalificerede og har erfaring med at udrede og behandle alle psykiatriske sygdomme, og de har specialiseret sig i de psykotiske sygdomme.

Vi har et tæt samarbejde med de andre teams i vores afdelinger for at sikre, at du får den behandling, som du har behov for.

Sådan behandler vi en psykose

Vores behandling består af:

  • samtaler
  • undervisning
  • rådgivning
  • medicin 


Dine pårørende er vigtige, når vi skal finde ud af, hvad du fejler. De er også vigtige i behandlingen af din sygdom.
Derfor inviterer vi dem ofte med til samtaler sammen med dig. Vi tilbyder også dine pårørende samtaler alene. Vi ved, at din sygdom påvirker dine nærmeste pårørendes liv og samliv med dig.
Din egen læge er en vigtig samarbejdspartner for os, men din kommune kan også være det.

Læs mere om psykotiske lidelser

Læs om skizofreni hos voksne på hjemmesiden 'Psykiatrien i Region Midtjylland'. På siden finder du masser er information, nyttige links, foldere og små film om psykoser og skizofreni.

Revideret 23-09-2019