Klinik for OCD og Angst består af psykologer og sygeplejersker.

Vi modtager patienter med OCD, der har bopæl i følgende kommuner:

  • Holstebro
  • Struer
  • Lemvig
  • Herning
  • Ikast-Brande
  • Ringkøbing-Skjern 

Hvad er OCD?

Hvis du har OCD, har du mange svære tvangstanker og tvangshandlinger, som vender tilbage hele tiden. 

En tvangstanke er altså en tanke, som kommer igen og igen. Tvangstanker er ubehagelige, og du ønsker dem ikke.
Du oplever, at dine tanker og handlinger er meningsløse for dig. Derfor forsøger du at holde tankerne skjulte.

Behandlingen af OCD

Den mest effektive og bedst dokumenterede behandling er en kombination af medicin og samtaler med terapi. 

I terapien er der fokus på at træne din modstand mod tvangshandlinger og tvangstanker.

Hvad er angst-sygdomme?

Angstsygdomme er:

  • Agorafobi
  • Generaliseret angst
  • Panikangst
  • Socialfobi 


Når du lider af angst, kan du have en overdreven frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder. Du kan også være bange for at rejse alene med tog, bus eller fly.
Alene tanken om de situationer udløser også angst og ubehag. Derfor begynder du at undgå situationerne.

Behandlingen af angstsygdomme

Samtaler med terapi er en effektiv behandling mod angst. I samtalerne har vi fokus på at ændre dine tanker om de situationer, der udløser din angst. 

En vigtig del af behandlingen er information om sygdommen og om de symptomer, du har.

Et særligt vigtigt princip i behandlingen er at du gradvist, men systematisk udsættes for de situationer, der udløser din angst. På den måde lærer du at håndtere dem i dagligdagen.

Revideret 17-04-2020