Undervisningsplan.pngUddannelsesprogram for H-forløb

Introduktionsmateriale - og program

HR udarbejder et introduktionsprogram, som sendes til H-lægen inden ansættelsesstart via e-boks.

Se en oversigt over obligatoriske introduktionselementer

Obligatoriske kurser og uddannelsesforløb

Kurser

Ved ansættelse i H-stilling tilmeldes H-lægen automatisk til de specialespecifikke kurser, der starter tidligt i hoveduddannelsesforløbet og forventes at løbe over to år med i alt 30 kursusdage. H-lægen skal selv ansøge afdelingen om refusion af udgifter i forbindelse med kursusafholdelse andre steder i landet.

H-lægen er selv ansvarlig for tilmelding til kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 1,2 og 3), hvis det ikke er gennemført tidligere og for orientering af vagtplanlægger.

Læs mere om de forskellige kurser og tilmelding til disse

Læs mere om H-stillinger på Dansk Psykiatrisk Selskabs hjemmeside

H2 -læger vil kunne deltage i valgfrie specialekurser som efteruddannelseskurser i Dansk Psykiatrisk Selskab, SCAN kursus eller kongresser efter aftale med vejleder.

Ansøgning til specifikke kurser sendes til overlægen med daglig ledelsesfunktion.

Forskningstræning, opgave og kurser

I løbet af H-uddannelsen skal den uddannelsessøgende gennemføre forskningstræning. 

Den uddannelsessøgende skal have en vejleder med dokumenteret forskningserfaring. Det behøver ikke være den daglige kliniske vejleder.

Forskningstræningen anbefales påbegyndt inden for de første to år af H-forløbet og afsluttet et halvt år inden forløbet færdiggøres.

Læs mere om forskningstræning på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside

Forskningsvejlederen udpeges efter aftale med den uddannelsesansvarlige overlæge. 

H1-lægen skal ved introduktionssamtalen med forskningsvejlederen aftale en plan for forskningsforløbet, der skal godkendes af postgraduat klinisk lektor og påbegyndes inden for to år.

Der er afsat 20 dage til forskningstræning, som er opdelt i ti kursusdage og ti dage til at skrive en opgave.

De ti kursusdage kan sammensættes på forskellige måder. Der er et obligatorisk tredages forskningskursus på Aarhus Universitet, som alle skal deltage i: Kursus i videnskabelig metode - Modul 1. Tilmelding til kurset sker via universitetets hjemmeside.

Det specialespecifikke forskningskursus udbydes af Dansk Psykiatrisk Selskab. Det kan erstattes af et tredages overbygningskursus udbudt af Aarhus Universitet eller andre relevante forskningskurser på landsplan, der passer ind i det påtænkte forskningsprojekt.

Relevante kurser kan være enkelte ph.d.-kurser udbudt af Aarhus Universitet eller Aalborg Psychiatric Summer School, PSE-kursus, kursus i epidemiologi eller registerforskning. Dette skal altid aftales med forskningsvejlederen.

Få et tidsmæssigt overblik og anbefaling af, hvordan forskningstræning og selve opgaven kan varetages

Ud over kursusdagene består kurset af ti dages forskningstræning, der er konkret arbejde med forskningsopgaven. Arbejdet kan kun være i et begrænset omfang, for eksempel i form af et kvalitetssikringsprojekt.

H-læger, der har en ph.d. eller doktorgrad skal ikke gennemgå forskningskursus men søge dispensation.

Psykoterapeutisk uddannelse

Det psykoterapeutiske uddannelsesforløb fortsætter under H-ansættelsen. Hvis H1-lægen ikke har deltaget i et teoretisk grundkursus under I-forløbet, skal det gennemføres under H1-forløbet. For at opnå speciallægegodkendelse skal grunduddannelsen være gennemført.

Læs om den psykoterapeutiske uddannelse

H1-lægen skal selv sende ansøgning om deltagelse i teoretisk kursus i psykoterapi, hvis det ikke er opnået i løbet af I-ansættelsen og aftale et psykoterapeutisk forløb med den uddannelsesansvarlige psykoterapeutiske overlæge. Der er mulighed for videreuddannelse inden for det psykoterapeutiske område, både indenfor psykodynamisk og kognitiv adfærdsterapi med fokusskift mellem individuel terapi og gruppeterapi. Disse forløb lægges bedst efter afsluttede specialespecifikke kurser.

 

Klinisk vejledning og evaluering

H-lægen tilknyttes fra starten af ansættelsen et sengeafsnit eller et ambulant team og modtager klinisk vejledning i lægegruppen.

H-lægen indgår desuden under ansættelsen ved AUH Psykiatrien - Afdeling for Psykoser i vagten, der er tilknyttet Akutmodtagelsen og psykiatrien og modtager her vejledning af vagtholdet. Vagtarbejdet kan desuden bringes til klinisk vejledning i den primære lægegruppe, H-lægen er tilknyttet.

Vejledning gives af de læger, man arbejder sammen med, og som selv har opnået den pågældende kompetence. Det er væsentligt, at de kliniske vejledere løbende orienterer uddannelsesvejlederen om læringsforløbet.

Læringsstrategierne er gennemgået i Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i psykiatri


Ved den kliniske vejledning anbefales brug af psykiatriens kompetencekort.


Man kan med fordel i forlængelse af en struktureret kollegial bedømmelse gennemføre audit på det skriftlige materiale, herunder den farmakologiske behandling.

Opnåede kompetencer attesteres godkendt i logbog.net.

Det anbefales at H-lægen i samråd med hovedvejleder sender kompetencer til godkendelse i logbog.net, eventuelt i forbindelse med vejledersamtale.

Til sidst skal den uddannelsesansvarlige overlæge, alternativt ledende overlæge, godkende tidsmæssig gennemførelse i logbogen.

Du skal være opmærksom på, hvilke kompetencer du skal tilegne dig under din ansættelse i afdelingen. Der står i dit uddannelsesprogram, hvilke kompetencer du skal have hovedfokus på i de forskellige ansættelser.

 

Uddannelsesvejleder og uddannelsessamtaler

Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeger en speciallæge/overlæge som hovedvejleder i det afsnit/ambulatorium som H-lægen tilknyttes under ansættelsen. Hovedvejlederen kan have primær klinisk funktion i afsnittet som lægen er tilknyttet eller en tæt kontakt og sammenhængende behandlingsforløb med afsnittet.

Lægen og hovedvejlederen afsætter tid til uddannelsesvejledning af ca. en times varighed mindst en gang om måneden. Det kan ofte betale sig at lave en fast aftale hver 14. dag, idet nogle aftaler aflyses på grund af fravær mm. Det er tilrettelagt, så der tilgodeses tid i den kliniske hverdag til at kunne deltage i samtalen.

Indholdet af samtalerne vil være skiftende i løbet af uddannelsesforløbet, men grundlæggende med fokus på de kompetencer, den uddannelsessøgende forventes at gennemføre samt på den individuelle uddannelsesplan, herunder de 7 lægeroller. Indholdet i vejledersamtalerne vil således være planlægning af fokuspunkter/den individuelle uddannelsesplan indtil næste samtale, opfølgning på trivsel mm.

 

Uddannelsessamtalerne

Ved første samtale skal der skabes overblik over, hvordan lægen under sin ansættelse kan opnå kompetencemålene. I denne forbindelse gennemgås uddannelsesprogrammet for lægen samt målbeskrivelsen. Der drøftes nødvendigheden af, at lægen fra starten og løbende bringer materiale til audit og med hvem.

Det vil være naturligt, at lægen bliver behandlende læge for de patienter i afsnittet, som vedkommende har indlagt eller gennemgået. Struktureret klinisk observation, eventuelt med brug af kompetencekort, forstås som en situation, hvor lægens færdigheder observeres og vurderes direkte. Det kan for eksempel være ved en bedside-undervisningssituation, dvs. hvor patient, lægen og vejleder er til stede samtidigt eller en konference med patientdeltagelse.

Vejleder kan vælge at vurdere og godkende kompetencer uden at gøre brug af kompetencekort men kompetencevurderingsmetoden, eksempelvis struktureret klinisk observation, er obligatorisk.

Individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i RMUK, hvor både hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge godkender den individuelle uddannelsesplan. Disse skal justeres løbende ved vejledersamtale og godkendes af UAO. Nye fokusområder og opnåede kompetencer anbefales ligeledes noteret i den individuelle uddannelsesplan.

Læs mere om nødvendigheden af disse planer 

Ved uddannelsessamtale efter ca. tre måneder skabes overblik over de opnåede kompetencer, og der aftales, hvilke kompetencer der skal fokuseres på de følgende tre måneder. Det anbefales under hele ansættelsen i afdelingen.

Det er især vigtigt for lægen at gennemgå alle de kompetencer, som skal opnås under ansættelsen i afdelingen. Hvis kompetencen ikke er opnået, er det vigtigt, at der aftales eventuelt fokuseret ophold med henblik på opnåelse af kompetencen under ansættelsen. Dette gælder især kompetencerne H2, H9, H15, H18, H19, H21.

Fokus bør være på at evaluere læringen. Der er beskrevet minimumsantal i uddannelsesprogrammet, og det er op til uddannelsesvejlederen at vurdere, om dette antal er sufficient til at sikre, at den uddannelsessøgende læge har opnået kompetencen. Ved gennemgang af en patientcase kan lægen opnå flere kompetencer af gangen, hvis dette vurderes.

Ved problemer med at opnå kompetencerne, eller ved over ti procents fravær, skal uddannelsesansvarlig overlæge inddrages, da det midtvejs i forløbet skal konkluderes, hvordan uddannelsesforløbet kan gennemføres.

Ved midtvejsevalueringen skabes der atter overblik over opnåede kompetencer, og der laves aftaler omopnåelse af fremtidige kompetencer. Der drøftes særlige interesseområder og udvikling af dem.

Ved uddannelsesvejledningen skabes overblik over manglende elementer med endelige aftaler om, hvordan disse kan nås under ansættelsen.

Ved afslutningssamtalen drøftes det samlede uddannelsesforløb og lægens slutevaluering. Der tilbydes yderligere afsluttende samtale med UAO. Slutevalueringssamtalen godkendes i RMUK af UAO. UAO eller ledende overlæge attesterer tidsmæssig gennemførelse på logbog.net.

Forud for første samtale anbefales lægen at udfærdige en forløbslinie med kurser og de beskrevne uddannelsesforløb for at skabe sig et generelt overblik over uddannelsesforløbet i afdelingen.

Ved første samtale skabes overblik over kompetencerne i hoveduddannelsen og især de kompetencer, som skal opnås under ansættelsen i afdelingen.

Man skal således primært fra starten af ansættelsen være opmærksom på at træffe aftaler om struktureret klinisk observation og at bringe skriftligt materiale til audit.

Før midtvejssamtalen skal der være skabt overblik over, om og hvordan de beskrevne kompetencer til uddannelseselementet kan opnås. Ved problemer med at opnå kompetencerne, eller ved over til procents fravær, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages, da det midtvejs i forløbet skal konkluderes, hvordan uddannelsesforløbet kan gennemføres.

Forslag til justering af vejledningen er meget velkomne. I ønskes rigtig god fornøjelse med uddannelsesforløbet.