Hvem kan vi tilbyde behandling? 

Enhed for Unge med Depression er et tilbud til dig, der er 18-24 år gammel, og som efter udredning hos en privatpraktiserende psykiater er sat i medicinsk behandling mod depression. 

Hvordan foregår behandlingen ved os? 

Et behandlingforløb ved os består af: 

  • Individuelle samtaler med en behandler (både face-to-face og over video)
  • Gruppeterapi
  • Pårørendearrangementer

Indholdet i behandlingen er: 

  • Opfølgning på den medicinske behandling
  • Råd og vejledning i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen
  • Øvelser og træning i at finde ro og slippe ud af skam og selvkritik

For at vi kan tilbyde at hjælpe dig, skal du være opmærksom på:

  • Vi er ikke det rette tilbud til dig, hvis du har aktuelt misbrug af stoffer eller alkohol.
  • Du skal kunne tale og forstå dansk.
  • Du må ikke være i anden psykiatrisk behandling, mens du er hos os.

Hvordan kommer du i behandling hos os? 

Du skal tale med din egen læge om at få en henvisning til os. Din egen læge vil fortsat have ansvaret for at ordinere din medicin og udskrive recepter. 

Hvem er vi? 

Vi har base i Psykiatriens Hus i Aarhus, men tilbyder også behandling i Herning. På sigt kommer vi også til Viborg.

Vi er psykiatrisk personale med mange års erfaring med depressionsbehandling.

Patientinformation - Enhed for Unge med Depression