Skarpe Hjerner – Varme Hjerter er en rekrutteringsindsats i psykiatrien i Region Midtjylland særligt målrettet medicinstuderende og yngre læger.

Formål med indsatsen

Det overordnede mål med indsatsen er at formidle viden og information til de studerende og yngre læger om uddannelses- og karrieremuligheder i psykiatrien.

Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri er to spændende og udfordrende specialer med mulighed for faglig og personlig udvikling. Her er mulighed for selv at præge din karriere i den retning, du ønsker.

Manglende kendskab til arbejdet i psykiatrien, negativ omtale og tabuer florerer alle vegne. Vi vil derfor gerne fortælle de gode historier om engagerede medarbejdere, der trives i et rigtig godt arbejdsmiljø på en moderne, fleksibel arbejdsplads med fokus på høj faglighed og kvalitet i behandlingen.

Antallet af ansøgere til uddannelsesstillinger er stigende, fordi mange har fået øjnene op for de mange unikke karrieremuligheder inden for psykiatrien.

Hør yngre læger fortælle om deres arbejde her på siden, på Facebook eller til nogle af de mange informationsarrangementer, vi deltager i.

Branding teamet for Skarpe Hjerner

Teamet bag Skarpe Hjerner - Varme Hjerter


Hvis du har spørgsmål, input eller gode ideer til Skarpe hjerner - Varme hjertersend gerne en mail til HR-konsulent Charlotte Stensig

Link til Facebook

For spørgsmål vedrørende Skarpe Hjerners hjemmeside:

Tobias Thomsen
Webredaktør
Mail: tobtho@rm.dk
Tlf: 3046 3766