En ambassadør i landskampagnen EN AF OS er en person, som har eller har haft psykisk sygdom tæt inde på livet, og som frivilligt deler ud af sine erfaringer og viden om psykisk sygdom.

Synlighed, inddragelse og nærhed er en vigtig del i EN AF OS‐kampagnen. Derfor uddannes, der jævnligt EN AF OS-ambassadører landet over, som fungerer som lokale repræsentanter for kampagnen.

I Region Midtjylland er der en ambitiøs og kompetent gruppe af ambassadører, som på kvalificeret vis formidler viden om, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom. Det sker for at nedbryde nogle af de mange fordomme og myter, der er forbundet med psykisk sygdom. Ambassadørernes mål er at være med til at skabe et mere rummeligt samfund, hvor der er plads til alle.

Ambassadørerne står til rådighed for jer og du har derfor mulighed for at booke en ambassadør til at komme ud og fortælle sin livshistorie – vinklet efter målgruppe og jeres behov.

Pris: Dækning af ambassadørens transportudgifter

Booking af en ambassadør skal ske gennem Region Midtjyllands projektansvarlige for EN AF OS-kampagnen:

Sara Munk Nielsen
Tlf: 2164 1023
Mail: samnie@rm.dk




   Kontakt
Sara Munk Nielsen
Mobil 21 64 10 23